Ved nedsat passage i tarmen og/eller i overgangen fra frit flydende kost, må du få mad og drikke med tykkere konsistens.
Blød, gratin og cremet kost betyder, at du må spise alt vandigt flydende og frit flydende samt de fødeemner, som er nævnt i nedenstående skema.
Det er vigtigt at maden tygges godt, så den kan passere i gennem dit tarmsystem.
Det kan være nødvendigt med restriktioner i forhold til mælkeprodukter og fibre. Derfor ser du et opdelt skema. Du vil blive vejledt i, hvilke konkrete hensyn du skal tage.
Blød, gratin og cremet kost |
Blød, gratin og cremet kost inkl. mælkeprodukter |
Blød, Gratin og Cremet kost inkl. fibre |
- Kartoffelmos
- Kogte og bagte kartofler uden skræl
- Æg
- Hvid pasta og hvide ris
- Farsretter inkl. kødboller
- Fisk
- Torskerogn, tunmousse og fiskesalater
- Paté og leverpostej
- Hvidt brød
- Kiks og knækbrød uden groft mel og kerner
- Chips og saltstænger
- Kager og småkager uden nødde-/mandel- og frugtstykker
|
- Risengrød og andre typer af mælkegrød
- Omelet, æggekage og gratin
- Pandekager og æbleskiver
- Ost
- Sauce
|
- Grøntsagsmos
- Frugtmos
- Frugtgrød
- Avokado
- Marcipan og kransekage
- Peanutbutter (smooth)
- Nutella
|
I denne kosttype er der stadig en del madvarer som bør undgås:
- Skræller, trevler og hinder fra især frugt og grøntsager, fx citrusfrugter, æbler, pærer, ananas, asparges, champignon, porre, tomater o.lign.
- Skal fra bælgfrugter
- Tørret frugt, herunder kokos og kokosmel
- Hele kerner, korn, frø og nødder
- Hele kødstykker, fx steg, koteletter. Hårde stegeskorper og skind fra fx medisterpølse