Det første besøg i klinikken vil typisk vare ca. 1 time, fordelt på en 20 minutters lægekonsultation og indledende undersøgelse, herefter ca. 20 minutters sygeplejekonsultation og afhængigt af behov evt.:
- behandling,
- prøvetagning i klinikkens laboratorium og
- eventuelt vil der blive taget fotos af din eksem. Billederne tages hvis dusamtykker, og de bruges til at følge din sygdoms udvikling.
I lægekonsultationen taler du med lægen om dine symptomer og dit sygdomsforløb.
Lægen vil lave en undersøgelse af din hud, og sammen med dig planlægges det videre undersøgelsesforløb og behandlingen.
Til sidst aftaler du en tid for næste lægekonsultation. I den første lægekonsultation deltager også en sygeplejerske
Efter lægekonsultationen fortsætter du til en konsultation sammen med sygeplejersken. Jeres samtale tager udgangspunkt i, hvad du har behov for at tale om.
I afklarer også, om du, i tiden frem til næste lægebesøg, har behov for at kunne kontakte sygeplejersken, enten ved besøg eller pr. telefon.