Gemcitabine gives som intravenøs infusion i et tidsrum på 30 minutter. Medicinen gives i et lille plastikrør (pvk) som lægges ind i en returåre (vene) på armen.
Kemoterapien bliver blandet i sterile poser med saltvand eller sukkervand.
Forud for behandlingen får du udleveret kvalmestillende medicin, som du tager ca. 1 time inden kemoterapien.
Inden behandlingen bliver givet vil sygeplejersken måle blodtryk, puls og temperatur og lægge venflon.
Når kemoterapien kommer fra apoteket, tilslutter sygeplejersken den til dit pvk med en dropslange.
Du får udleveret kvalmestillende medicin til at tage derhjemme.
Du får en medicinoversigt, og skal du have andre tabletter som led i behandlingen, får du dem med hjem.
Dit pvk bliver fjernet af sygeplejersken, inden du tager hjem.