Hop til hovedindhold

Hjerte CT-skanning er en computerstyret undersøgelse, hvor man med røntgenstråler og kontrastvæske fremstiller hjertets opbygning og/eller vurdere om der er sygdom i kransårerne.

Hele undersøgelsesforløbet varer ca. 45 min.


Forbered dig til undersøgelsen

Tag din vanlige medicin

Drik IKKE kaffe/te eller cola fra midnat og frem til undersøgelsestidspunktet

Tag ikke Viagra eller lignede præparater 2 dage forud for undersøgelsen

Pårørende kan ikke være tilstede under selve undersøgelsen, men må gerne være i afdelingens venteområde


På undersøgelsesdagen

Drik godt med vand på undersøgelsesdagen (se bemærkninger nedenfor om væskerestriktion)

Du må ikke ryge 2 timer før mødetidspunktet

Du må spise, som du plejer

Benyt indgang F7 og gå lige frem til fællereceptionen for Hjertesygdomme (ligger ved krydspunkt F207)

Skan dit sundhedskort og tag plads i det anviste venteområde


Om undersøgelsen

Du vil blive informeret om undersøgelsen af en sygeplejerske

Hvis din undersøgelse indebærer brug af kontrast, får du anlagt et tyndt plastikrør i en blodåre i armen

Det kan være nødvendigt at supplere med hjerterytme regulerende medicin i blodåren

Du får nitroglycerin under tungen i forbindelse med skanningen for at udvide årerne

Selve skanningen tager sædvanligvis mindre end 10 minutter


Risici og bivirkninger

Du kan opleve forbigående let hovedpine efter nitroglycerin

Kontrasten kan give en varmefornemmelse og følelse af vandladning

Du kan opleve lette bivirkninger i form af kvalme og hudkløe

I sjældne tilfælde kan kontrasten give en senallergisk reaktion i form af hududslæt. Kontakt da din læge.


Efter undersøgelsen

Drik godt med vand efter undersøgelsen (se bemærkninger nedenfor om væskerestriktion)

Hvis du har væskerestriktion pga anden sygdom, skal du overholde denne


Når du kommer hjem


Kontakt

Hjertesygdomme - Billedcenter

Telefon

78 45 20 66

Adresse

Aarhus Universitetshospital

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Indgang F7, Krydspunkt F207

Se på kort