
Forberedelsen til din operation foregår ved et ambulant besøg.
Du skal til flere samtaler f.eks. med narkoselægen, en sygeplejerske, en fysioterapeut og en apoteksassistent.
Du får taget blodprøver, ekg og urinprøve. Nogle patienter skal også have taget et røntgenbillede af lungerne.
Dagen kan blive lang, så tag gerne lidt formiddagsmad med. Du får serveret frokost i afdelingen, og pårørende kan købe frokost i sygehusets cafeèr.
Tag gerne en pårørende med, som kan være dine 'ekstra ører' på dagen, da du får mange praktiske informationer.
Har du spørgsmål eller gør dig tanker om din operation og indlæggelse, så skriv det ned inden forberedelsesdagen. Det kan være svært at huske det hele. Fortæl os også, hvis du har nogle særlige behov, vi skal være opmærksomme på.
Du skal medbringe din medicin (gerne i originalindpakning) og din medicinliste