Hjernehindeblødning: Bristet udposning på hjernens blodkar

Blødningen påvises som regel ved en CT-skanning af hjernen, eller i enkelte tilfælde en MR-skanning. 
Hvis en blødning er påvist, er det vigtigt at finde ud af, hvor den er kommet fra. Det er derfor nødvendigt med en detaljeret fremstilling af hjernens blodkar, således at man kan finde en eventuel udposning, og vælge den bedste behandling. I nogle tilfælde gøres dette ved at udføre en A-grafi (røntgenundersøgelse af blodkar med kontrast). Undersøgelsen foregår ved at indføre et lille tyndt kateter, som er et meget tyndt plastikrør, via lysken, hvor arterien ligger overfladisk og tilgængelig. Kateteret føres op gennem hovedpulsåren til halsen, hvor der sprøjtes kontrastvæske ind samtidig med, at der tages en serie røntgenbilleder. På denne måde er det muligt at få et meget præcist billede af hjernens blodårer.
Denne undersøgelse kan foretages i lokalbedøvelse eller i fuld bedøvelse afhængigt af patientens tilstand.

• Der kan opstå skade på hjernen i større eller mindre omfang som følge af blødningen
• Der kan opstå ny blødning fra den bristede udposning. Risikoen er størst i perioden lige efter blødningen og indtil udposningen er behandlet
• Blodkarrene i hjernen kan blive påvirket af blodet omkring dem og som følge heraf trække sig ufrivilligt sammen. Dette fører til nedsat forsyning med ilt til nogle områder af hjernen, og dermed opstår risiko for skade. I værste tilfælde kan det være livstruende. Karspasmer ses typisk de første 3 uger efter blødningen og kan medføre behov for øget overvågning
• Hjernen er omgivet af en væske som dannes fra blodet og genoptages via blodet fra dele af hjernens blodkar. En hjernehindeblødning kan ødelægge hjernens evne til at genoptage væsken, hvorved denne hober sig op. Dette fører til forhøjet tryk i hjernen. Tilstanden kaldes hydrocephalus og ses hos ca. 20% i den akutte fase. I nogle tilfælde bliver tilstanden vedvarende og kræver livsvarig behandling
• Herudover er der risiko for lungebetændelse som særligt ses ved behandling i respirator 

Formålet med behandlingen er at lukke udposningen for at beskytte mod en ny blødning. Denne del af behandlingen har ikke effekt på den blødning, som allerede er indtruffet.

Der er to måder at behandle på:

1. Den ”indvendige” behandling hvor der placeres coils og evt. en stent inde i blodkarret.
2. Den ”udvendige” behandling; der er en operation, hvor kraniet åbnes, og udposningen aflukkes med clips.

Lægen tager stilling til, hvilken behandling der er bedst i dit tilfælde.

Behandling med coils/stent varetages af en særlig uddannet røntgenlæge. Behandlingen varer ca. 3 til 4 timer og foregår i fuld bedøvelse.

Behandling med coils

Behandlingen foregår ved, at et tyndt kateter føres op til udposningen via et blodkar i lysken. Indefra blodkaret placeres nu små coils i udposningen. Coils er bløde platintråde, som krøller op som et garnnøgle. Coils udfylder udposningen, så der ikke kan komme blod deri. Herved forebygger man at den brister. 

Behandling med stent

En stent er et rørformet net, som er lavet af blødt og bøjeligt metal (Nitinol). En stent kan bruges alene til at lukke en udposning på hjernens blodkar, men kan også bruges sammen med coils.

Under coil/stent behandlingen er der en lille risiko for, at der går hul på udposningen, og kommer yderligere blødning. Desuden er der en lille risiko for, at der kan dannes blodpropper, som kan lukke blodforsyningen til en del af hjernen. I enkelte tilfælde kan dette medføre blivende skader. Risikoen ligger på 4-5 procent.

Kirurgisk behandling vælges, hvis coil/stent behandling ikke er mulig, eller hvis man af andre årsager vurderer at operation er den bedste behandling. Ved operation åbnes kraniet på den side, hvor udposningen findes, og denne lukkes med en metalclips.

Operationen varer oftest 2-4 timer og foregår i fuld bedøvelse. 

Der er ved denne behandling risiko for blødning fra udposningen samt for hævelse og iltmangel i hjernen. Dette kan i værste fald kan medføre blivende skader.

Efter udposningen er lukket bliver patienten fortsat overvåget, plejet og behandlet på Intensiv Nord, så længe der er behov for dette. Opholdet i Intensiv Nord varierer fra få dage til få uger afhængigt af patientens tilstand.

Når der ikke længere er behov for intensiv overvågning og pleje, bliver patienten overflyttet til Hjerne- og Rygkirurgisk observationsafsnit eller et Hjerne- og Rygkirurgisk Sengeafsnit.

I nogle tilfælde vil der være behov for genoptræning. Patienten bliver i så fald enten henvist til et regionalt eller til et kommunalt genoptræningstilbud med henblik på, at få den bedst mulige form for genoptræning svarende til det individuelle behov.

I alle – også de bedste – tilfælde må man forberede sig på, at det tager tid at komme sig over en hjernehindeblødning, og at eksempelvis træthed og hovedpine kan være til stede en længere periode, efter patienten er kommet hjem igen.

Efter coil/stent behandling anbefaler vi, at der senere foretages en ny A-grafi (røntgenundersøgelse af blodkar med kontrastvæske) for at sikre, at udposningen fortsat er helt lukket. Patienten bliver derfor indkaldt til dette ca. 9 måneder efter behandlingen.

Efter operation med clips indkaldes patienten til kontrol hos vaskulær neurokirurg i Hjerne- og Rygkirurgisk klinik ca. 3 måneder efter operationen.