Hop til hovedindhold

Formålet med ledpunktur er at få ro i et gigtangrebet led hurtigst muligt.

Ved ledpunktur sprøjter lægen binyrebarkhormon ind i det eller de gigtangrebne led.

Virkningen af ledpunkturen varer ofte i nogle måneder.

Ledpunktur kan udføres på 3 forskellige måder:

  • I fuld bedøvelse
  • I lokalbedøvelse
  • Med lattergas

Valget af bedøvelsesform afhænger bl.a. af din alder, hvilke og hvor mange led der er gigtaktivitet i, og dine erfaringer fra tidligere ledpunktur og bedøvelsesform.

Valget tager du og dine forældre sammen med lægen og sygeplejersken.


Forbered dig til behandlingen

Nogle gange kan du få lavet ledpunktur i lokalbedøvelse eller med lattergas på samme dag som din kontrol hos lægen

Du skal ikke faste til ledpunktur i lokalbedøvelse eller med lattergas


Om behandlingen

Ved ledpunktur i både lattergas og lokalbedøvelse kan du få lokalbedøvende creme/spray på indstiksstedet inden

Behandlingen består i, at der indsprøjtes binyrebarkhormon

Ved ledpunktur i lattergas får du lattergas igennem en maske, der dækker din mund og næse

Få minutter efter, at du har fået lokalbedøvelse eller lattergas og ledpunktur, er du frisk til at tage hjem


Risici og bivirkninger

Det er normalt, at du kan have smerter efter ledpunkturen, og du må derfor tage smertestillende ved behov

I meget sjældne tilfælde kan du få infektion, der hvor du er blevet stukket

Du kan i sjældne tilfælde opleve, at fedtvævet over stedet, hvor du er blevet stukket, forsvinder


Vær opmærksom på

Hvis du er ung og skal fortsætte din behandling på en voksenafdeling, skal du være forberedt på, at ledpunktur udelukkende tilbydes med lokalbedøvelse


Når du kommer hjem

Efter ledpunkturen må du gerne bevæge dig rundt

Du skal fortsætte med antiinflammatorisk behandling (fx Bonyl eller Ipren) i cirka en uge


Videre forløb

Du skal komme til en ny kontrol i Børn og Unge Klinik ca. 1 måned efter ledpunkturen

Hvis du har behov for at blive vurderet af en fysioterapeut, forsøger vi at arrangere det samme dag som kontrollen


Mere information

Her kan du læse mere om led- og bindevævssygdomme hos børn og unge


Kontakt

Kontakt Børn og Unge Klinik - Led- og Bindevævssygdomme

Telefon

I tilfælde af spørgsmål kan sygeplejersken i teamet for Led- og bindevævssygdomme i Børn og Unge Klinik kontaktes alle hverdage mellem kl. 8.30-9.00 (onsdage mellem kl. 9.00-9.30) og igen mellem 14.00-15.00 på telefon 7845 1661.

Adresse

Børn og Unge Klinik - Led- og Bindevævssygdomme

Aarhus Universitetshospital

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Indgang H8, Plan 2, H202

Find Børn og Unge Klinik - Led- og Bindevævssygdomme