Ofte stillede spørgsmål om bedøvelse/anæstesi

På hospitalet bruger vi betegnelsen anæstesi, når vi taler om bedøvelse.

Det er vigtigt, at din mavesæk er så tom som muligt inden bedøvelsen. Det nedsætter risikoen, for at maveindhold løber tilbage gennem spiserøret og ned i lungerne under operationen. Derfor skal du faste inden operationen.

Du skal faste 6 timer før operationen.

Det vil sige, at du ikke må spise fast føde (mad) eller drikke mælkeprodukter i 6 timer inden bedøvelsen.

Husk, at:

• Juice med frugtkød regnes som mad.
• Bolcher og pastiller regnes som mad.
• Du må drikke 1-2 glas saft, vand, the eller kaffe uden mælk op til 2 timer før operationen.

Det er bedst ikke at ryge, men det er tilladt at ryge i indtil to timer før operationen.

Dette vil være en individuel vurdering og aftales med dig i klinikken, du er henvist fra.

Medbring al din vanlige medicin.

Lægen vil - sammen med dig - finde ud af, hvilken bedøvelse og smertebehandling, der egner sig bedst til dig. Lægen vil gennemgå journalen og stille spørgsmål til dit helbred, eventuelle allergier, dine tænders tilstand, ryge- og drikkevaner samt hvilken medicin du får dagligt.

Der vil bliver spurgt ind til, om du har været bedøvet før, og om du eller nogen i din nærmeste familie har haft problemer i forbindelse med bedøvelse.

Hvis du møder ind på Dagkirurgisk afdeling har anæstesilægen planlagt din bedøvelse ud fra din journal og dit afkrydsningsskema. Du vil altid kunne bede om en samtale med en anæstesilæge.

Du må gerne bære briller, høreapparat og protese på operationsgangen.

Fortæl os, hvis du bærer kontaktlinser. (Vi opbevarer dine ting forsvarligt under operationen). Du må ikke have smykker, ur, hårspænder, makeup, neglelak eller lignende på. Husk at gå på toilettet før operationen.

Fuld bedøvelse indebærer, at du sover dybt og ikke kan mærke smerter under undersøgelsen eller operationen. Bedøvelsen kan gives gennem et drop i blodbanen, eller ved at du indånder en bedøvende luftart. På hospitalet kalder vi fuld bedøvelse for 'generel anæstesi'.

Når du ankommer til operationsgangen, bliver du modtaget af en anæstesilæge, en anæstesisygeplejerske og en operationssygeplejerske.

Klargøringen til bedøvelsen omfatter blandt andet at der bliver sat elektroder på brystkassen til hjerteovervågning, at blodtrykket måles med en manchet om armen og at der sættes en klemme fast på en finger, så personalet kan måle iltindholdet i blodet. Der lægges også et drop.

Når bedøvelsen skal indledes gives der smertestillende midler og sovemidler gennem droppet og du falder straks i søvn.

Bedøvelsen kan også indledes ved at indånde en bedøvende luftart. Du vil da få en narkosemaske op foran ansigtet. Gennem masken gives derefter en blanding af ilt og en bedøvende luftart, og du vil falde i søvn i løbet af få minutter.

Nej. Når du er under fuld bedøvelse, får du hele tiden sovemedicin som sikrer, at du sover dybt mens operationen foregår.

I meget sjældne tilfælde er det sket, at sovemedicinen ikke har virket tilstrækkeligt under en bedøvelse, og patienten har derfor ikke sovet dybt under en del af operationen. Men dette sker altså kun i ekstremt sjældne tilfælde, og der er ikke smerter forbundet hermed.

Når en patient har følt sig vågen en del af tiden på operationsstuen, er det oftest perioden efter operationen som patienten husker svagt. I denne periode har personalet netop forsøgt at vække patienten.

Nej. Når du er fuldt bedøvet, kan du ikke mærke noget. Du får smertestillende medicin, så du ikke har ondt, og du får sovemedicin, så du sover.

Ved fuld bedøvelse kan du ikke trække vejret selv, og derfor bliver du ved fuld bedøvelse tilsluttet en respirator der trækker vejret for dig. Du får anbragt en plastikslange eller en svælgmaske i luftrøret eller svælget. Denne slange eller svælgmaske sluttes til respiratoren som sørger for, at du får luft. Personalet overvåger vejrtrækningen og ilttilførslen så vejrtrækningen er tilpas.

Hvis du skal gennemgå en mindre operation, behøver du ikke så dyb en bedøvelse og derfor kan du selv trække vejret under hele operationen.

Du kan have ondt i halsen på grund af en plastikslange eller en svælgmaske der under fuld bedøvelse bliver anbragt i luftrøret eller i svælget.

Overordnet må man sige at det i dag er blevet meget sikkert at blive bedøvet. Alvorlige bivirkninger er meget sjældne. Mindre bivirkninger forekommer hyppigere, men forsvinder hurtigt af sig selv eller kan behandles.

Svaret kommer dog lidt an på, hvilken operation og hvilken bedøvelse du skal have udført. Det kommer også an på hvordan dit helbred er inden operationen. Hvis du er sund og rask og skal have en almindelig fuld bedøvelse der er planlagt i forvejen, er der i praksis kun en meget lille risiko for alvorlige komplikationer. Mindre alvorlige bivirkninger forekommer dog. Enkelte patienter kan få hovedpine, kvalme eller opkastning. Du kan også være lidt øm i halsen som om du har en lettere halsbetændelse. Dette skyldes at der ved nogle bedøvelser, især de lidt længerevarende bedøvelser, får ført et rør ned i luftrøret for at sikre en fri vejrtrækning, mens man er bedøvet. Dette rør kan i sjældne tilfælde også medføre at man kan få skader på tænderne, også selvom der anvendes en tandbeskytter.

Alt andet lige vil der være en større risiko jo længere bedøvelsen varer, og jo større operationen er. Det er dog yderst sjældent selve bedøvelsen der giver anledning til alvorligere komplikationer. Det vil oftere være selve operationen der giver komplikationer.

Som patient møder man altid bedøvelsespersonale, der har prøvet at bedøve før.

Bedøvelse bliver altid givet af en specialuddannet anæstesilæge eller anæstesisygeplejerske, som er til stede under hele operationen og sørger for, at du sover dybt, smertefrit og sikkert samt at du vågner veltilpas op efter operationen.

Du er aldrig alene under en bedøvelse. Du er altid overvåget af anæstesipersonale indtil operationen er overstået.

De fleste patienter køres herefter til opvågningsafsnittet, hvor de overvåges af specialuddannede sygeplejersker.

I forbindelse med mindre lokalbedøvelser er der ikke anæstesipersonale tilstede, men kirurg og operationssygeplejepersonale er tilstede under hele operationen.

Når du er fuldt bedøvet, sover du så dybt, at du ikke snakker i søvne. Men du kan drømme ganske kortvarigt, lige når du bliver lagt til at sove, og når du er ved at vågne igen.

JA

Kvalme

Du kan have kvalme og kaste op efter en fuld bedøvelse, men dette er langt mindre hyppigt end blot for nogle år siden hvilket skyldes nyere og bedre bedøvestoffer. Både kvalme og opkastning kan i dag behandles effektivt, og generne svinder som regel efter et døgn.

Har du tidligere haft kvalme i forbindelse med bedøvelse, eller lider du af køresyge, kan vi give kvalmestillende medicin inden bedøvelsen afsluttes.

Smerter

Du kan have ondt, når du vågner, men oftest vil du være smertefri, da bedøvepersonalet ofte kan se, om der er tegn på smerter, når de begynder at vække dig.

Hvis der er tegn på smerter, vil vi selvfølgelig give smertestillende medicin. Hvis du skulle have smerter, når du vågner, kan du blot sige til, og der vil så med det samme blive givet smertestillende medicin, der virker på få sekunder.

De fleste bedøvelsesmidler er helt ude af kroppen efter få timer. Nogle enkelte midler vil være i kroppen flere timer og kan spores med blodprøver flere dage efter selve bedøvelsen, men du mærker ikke selv noget til dette.

Efter operationen bliver patienten oftest kørt til opvågningsafsnittet hvor du ligger, indtil du er helt vågen. Her vil du blive overvåget, og der vil regelmæssigt komme anæstesilæger forbi for at sikre at du har det godt. Disse læger kan svare på spørgsmål om selve bedøvelsen, men ved ofte ikke præcist hvordan selve operationen er gået. Men i denne fase er du ofte heller ikke helt vågen, og det er derfor ikke hensigtsmæssigt at forklare om din operationen på dette tidspunkt.

Når du kommer tilbage til sengeafdelingen, vil der derimod blive mulighed for at tale med en kirurg om operationen.

Hvis du er blevet opereret på Dagkirurgisk afdeling, vil kirurgen tale med dig inden du går hjem.

Rygbedøvelse kaldes også spinal eller epiduralbedøvelse. Det foregår ved, at lokalbedøvende medicin sprøjtes ind i ryggen mellem ryghvirvlerne. Herved blokeres nerverne og bedøver den del af kroppen, som skal opereres.

Nogle få (mindre end 2%) vil få hovedpine i forbindelse med en rygbedøvelse. De fleste tilfælde er lettere og behandles med sengeleje, rigeligt at drikke og hovedpinepiller. I de sværere tilfælde kan anæstesilægen give en behandling for hovedpinen. Generne vil altid gå over. Hvis der stadig er gener efter en uge, bør man henvende sig i afdelingen.

Benyttes der kun lokalbedøvelse, er du vågen og smertefri under indgrebet. Du kan dog stadig mærke tryk og berøring. Hvis du ikke samtidig skal i fuld bedøvelse, er der mulighed for, at du kan få noget afslappende medicin, så du kan ligge og døse

Normalt vil du kunne få vand eller saft at drikke, når du får lyst og spise når du bliver sulten.

Efter en operation eller undersøgelse, hvor du ikke har fået morfin eller morfinlignende præparater, må du køre bil eller motorcykel dagen efter operationen.

Hvis du har fået morfin eller morfinlignende præparater i opvågningsafsnittet eller derhjemme efter operation eller undersøgelse, skal der gå et døgn fra den sidste dosis til du må køre bil eller motorcykel.

Selve operationen eller undersøgelsen kan herudover betyde, at du ikke må køre bil eller motorcykel i forhold til forsikring og færdselsloven.