Det fremgår af brevet fra hospitalet, hvor du skal henvende dig. Sammen med brevet får du et kort, hvor mødestedet er markeret.
Du kan også få hjælp i Informationerne, ved indgang C, J og G, og ved indgang C, F, G og J vil der på hverdage være frivillige fra Røde Kors, som kan hjælpe med at vise vej. Du kan kende dem på, at de bærer røde veste.
Har du en smartphone eller en tablet, kan du gratis hente appen AUH Find Vej app, der hjælper dig med at finde vej til dit mødested på hospitalet. Hent appen i App Store eller Google Play.