Dysfagi (Ældresygdomme)

• Du hoster eller rømmer dig ofte, når du spiser eller drikker.
• Du får maden i "den gale hals" .
• Problemer med at tygge og bearbejde mad og drikke i munden.
• Uklar eller grødet stemme efter, at du har sunket.
• Gentagne lungebetændelser eller perioder med feber uden årsag.
• Du bliver hurtigt forpustet, når du spiser eller drikker.
• Underernæring, dehydrering eller ufrivilligt vægttab.
• Har vanskeligt ved at synke dit spyt, synker kun få gange eller savler. 
• Har svært ved at koordinere vejrtrækningen, mens du spiser eller drikker. 

Når du har problemer med at synke, risikerer du at få mad eller drikke ned i luftrøret og ned i lungerne i stedet for spiserøret. 

Kommer mad eller væske i luftrøret og i lungerne, kaldes det aspiration, og det kan give lungebetændelse. Dette kan blandt andet undgås ved at tilpasse konsistensen af mad og drikke, så den passer til din nuværende evne til at tygge og synke.

Dysfagi betyder synkebesvær. Det er en samlet betegnelse for problemer med at tygge og synke mad og drikke. Dette kan fx være forårsaget af almindelig aldrig (muskelsvækkelse), men også ofte en følge af parkinson, KOL, demens eller stroke (blodprop eller blødning i hjernen). 

Mere detaljeret betyder dysfagi, at man har svært ved at flytte mad og væske fra munden og ned i maven. Dette kan skyldes problemer med musklerne eller nerverne, der styrer synkefunktionen, eller andre sygdomme.

Det kan føre til, at man fejlsynker, hvor mad eller væske kommer ned i luftvejene i stedet for spiserøret, hvilket øger risikoen for lungebetændelse.

Derfor er det vigtigt at få dysfagi undersøgt og behandlet, hvis man oplever synkebesvær. 

Er der mistanke eller tegn på, at du har tygge- eller synkeproblemer, kan en ergoterapeut undersøge dig og vurdere, hvilke tiltag der skal sættes i værk.  

Dette kan blandt andet bestå i konsistenstilpasninger, hvor en løsning kan være at komme fortykningsmiddel i dine drikkevarer og tilpasse din mad, så den passer til dit funktionsniveau.   

Det er vigtigt med en god mundhygiejne med mundpleje og tandbørstning, dette kan forebygge belægninger og infektioner. Vær her obs på at du ikke må synke efter endt tandbørstning, hvis du har fået konstateret dysfagi.

Træning og øvelser kan i nogle tilfælde hjælpe, men afhænger af årsagen. Dette vurderes og iværksættes ligeledes af en ergoterapeut.

• En god siddestilling.
• Undgå at spise i sengen, hvis det er muligt.
• Før hagen ned mod brystet, når du synker for at lette synkeprocessen.
• Spis langsomt og tag små mundfulde - brug evt. en teske.
• Spis, når du er mest frisk, og brug god tid.
• Spis i rolige omgivelser, så du kan koncentrere dig om at spise.
• Tal ikke mens, du spiser.
• Synk maden, inden du drikker.
• Synk en ekstra gang eller røm dig før næste mundfuld.
• Sid godt opret 30 minutter efter måltidet.
• Undgå sugerør eller tudkop - de øger risikoen for fejlsynkning.

Den bedste udgangstilling er siddende på en stol med et bord foran dig.

Vær her opmærksom på følgende: 

• Fødderne: Bør hvile fladt på gulvet for at give god støtte og stabilitet.  
• Bækkenet: Skal være fremadkippet, hvilket betyder, at overkroppen er let foroverbøjet.  
• Ryggen: Skal være så ret som muligt, men ikke stiv.  
• Hovedet: Skal være let foroverbøjet, med hagen trukket ind mod brystet, for at skabe en lang nakke og lette synkning.  
• Armene: Underarmene bør kunne hvile på bordet eller armlænet.  
• Stolen: Bør være stabil og give god støtte til ryggen.  
• Bordet: Bør være i en højde, der passer til din siddestilling, og give plads til underarmene. 

• https://www.dysfagi.org/om-dysfagi