Dialysevalg: Beslutning om valg af dialyseform

Når du skal træffe en betydningsfuld beslutning, så er det vigtigt, at du griber det struktureret an.

Det kunne være følgende tre trin: 

• Trin et – om valget
• Trin to – om muligheder
• Trin tre – om beslutningen 

Dette beslutningsstøtteredskab er bygget op om disse tre trin.

Som erstatning for nyrerne, der svigter, er der to muligheder; enten nyretransplantation eller dialyse. Mange patienter ønsker transplantation. Alligevel er de fleste patienter nødsaget til at overveje valg af dialyseform, fordi ikke alle er egnet til nyretransplantation og fordi, der er venteliste til nyretransplantation.

Der er to dialyseformer:

• P-dialyse, som er dialyse, hvor bughinden anvendes som filter til at rense dit blod.
• Hæmodialyse, hvor blodet renses i et filter på en maskine.

Begge dialyseformer kan foregå hjemme.

De fleste patienter kan vælge frit mellem de to dialyseformer, og vi kan ikke sige, at den ene dialyseform er bedre end den anden. Det anbefales derimod, at du som patient involveres i beslutningen om, hvilken dialyseform du skal vælge.

Der er mange beslutninger i dit liv med nyresvigt. Figuren nedenfor viser nogle af de beslutninger, der er i et liv med nyresvigt.
Figuren deles af en stiplet linje. De beslutninger, som er over den stiplede linje - markeret med en gråfarve - er beslutninger, der ligger forud for den beslutning, du skal træffe nu. Den beslutning, du står overfor nu, er vist under den stiplede linje.

Beslutningen er mellem P-dialyse og hæmodialyse. Hvis du ikke er i stand til at varetage behandlingen selv, er der mulighed for, at du kan få hjælp til din behandling. Ved P-dialyse, kan du i de fleste kommuner få hjælpen derhjemme af hjemmeplejen. Ved hæmodialyse, vil din behandling foregå på hospitalet, hvor du får den fornødne hjælp.

Dialyse betyder rensning og er en behandling, hvor din krop renses for overskydende væske og affaldsstoffer.

Der findes to former for dialyse, men begge former kan man få både med og uden hjælp, hvorved der er tale om fire former for dialyse:

• P-dialyse uden hjælp
• P-dialyse med hjælp
• Hjemmehæmodialyse 
• Dialyse på hospitalet

De fire dialyseformer beskrives kort i hvert sit afsnit.

Ved P-dialyse anbringer man en sukkerholdig væske i bughulen, hvorved væske og affaldsstoffer trækkes fra blodet over i bughulen. Dialysevæsken ledes ind i bughulen via et tyndt plastikrør, som kaldes et P-dialysekateter. Kateteret opereres ind i maven. Det er cirka ½ cm i diameter, og cirka 30-50 cm er synligt udenpå maven.

Væskerne kan ledes ind og ud manuelt fx tre til fire gange hver dag eller med en maskine om natten, mens du sover. Et manuelt poseskift tager som oftest 30 minutter. P-dialyse med maskine om natten tager 7-9 timer til selve behandling og dertil 15 minutter til opsætning og 15 minutter til nedtagning.

Det tager oftest tre-fem dage af seks timers varighed at blive oplært til P-dialysebehandling. Du bliver oplært af specialuddannede sygeplejersker.

Udstyr til behandlingen bliver leveret hjemme hos dig. Du skal opbevare udstyr til enten 7 eller 14 dages behandling ad gangen. Dette svarer til et 2 fløjet garderobeskab samt selve maskinen.

Hver 6.-8. uge skal du til kontrol på hospitalet, men du vil kunne kontakte hospitalet hele døgnet, hvis der opstår problemer i forhold til din behandling.

De hyppigste komplikationer ved P-dialyse er infektion ved kateterindgangen eller i bughulen. Begge dele behandles med antibiotika.

P-dialyse med hjælp svarer stort set til P-dialyse uden hjælp. Behandlingen vil dog som oftest foregå ved hjælp af en maskine om natten. I stedet for at du varetager behandlingen selvstændigt, bliver hjemmeplejen oplært.

De hjælper dig med behandlingen i den udstrækning, du har brug for det. For nogle betyder det et besøg af hjemmeplejen morgen og aften. For andre betyder det et besøg af hjemmeplejen midt på dagen.

Ved hæmodialyse renser man dit blod via et filter på en dialysemaskine. Blodet ledes via en nål ud af din krop, gennem filteret på dialysemaskinen og tilbage i din krop via en anden nål.

Oftest anlægges en fistel på din arm. Det er to blodkar, en vene og en arterie, der syes sammen. Nålene, der anvendes til dialyse, og som leder blodet til maskinen, lægges i fistelarmen. Hvis det ikke er muligt at anlægge en fistel, lægger man et hæmodialysekateter. Det er et plastikrør, der gennem et hul i huden er anbragt med spidsen i et af de store blodkar på brystet.

Du planlægger selv i samarbejde med de sundhedsprofessionelle, hvornår, hvor længe, og hvor ofte du tager behandlingen. Som minimum skal du helst have 15 timers behandling fordelt over fire til seks behandlinger. Jo mere dialyse du vælger, jo færre symptomer på nyresvigt vil du ofte opleve. Behandlingen kan både foregå om dagen og om natten.

Det tager oftest tre måneder (tre - fem dage hver uge af fire - seks timers varighed) at blive oplært til hjemmehæmodialyse. Du bliver oplært af specialuddannede sygeplejersker og oplæringen foregår, mens du får dialysebehandling.

Udstyr til behandlingen bliver leveret hjemme hos dig. Du skal opbevare udstyr til 14 dages behandling af gangen, hvilket svarer til et 2 fløjet garderobeskab. Derudover skal du opbevare selve maskinen og et vandanlæg.

Hver anden eller tredje måned skal du til kontrol på hospitalet, men du vil kunne kontakte hospitalet døgnet rundt, hvis der opstår problemer i forhold til din behandling.

De hyppigste komplikationer ved hjemmehæmodialyse er:

• Vanskeligheder med at lægge nålene i fistlen
• Infektion ved fistel eller kateter. Infektion behandles med antibiotika.

Nogle patienter oplever ubehag under dialyserne og i timerne efter, da behandlingen kan være belastende for kroppen. Ubehaget kan vise sig som hovedpine, træthed, svimmelhed, kramper og blodtryksfald. Hyppigere dialyse og dialyse med længere varighed kan mindske ubehaget.

Hvis du ikke selv kan varetage din hæmodialysebehandling derhjemme eller ikke ønsker at varetage din behandling derhjemme, kan du få behandlingen på hospitalet.

Denne behandling svarer teknisk set til hjemmehæmodialyse.

Du tilbydes dialysebehandling tre gange om ugen af fire timers varighed. Samlet set skal du være cirka fem timer på hospitalet tre gange om ugen og dertil kommer transport til og fra hospitalet. Dine faste dialysetidspunkter tilrettelægges ud fra dine ønsker sammenholdt med hvilke dialysetidspunkter, der er ledige i afdelingen. Det vil primært være sygeplejersker der varetager din behandling, men der er en forventning om, at du selv deltager så meget, som muligt.

Hvis du ikke kan transportere dig selv til og fra dialyse, vil der være mulighed for at blive hentet og bragt.

De hyppigste komplikationer ved dialyse på hospitalet er de samme som ved hjemmehæmodialyse, men du vil derudover oftere kunne opleve hovedpine, træthed, svimmelhed, kramper og blodtryksfald. Disse ekstra komplikationer skyldes, at du får færre dialyser, end hvis du er i hæmodialyse hjemme.

P-dialyse
Hver dag. Enten 7 - 9 timer om natten og 15 min til opsætning og nedtagning, eller ved 4 daglige poseskift der hver varer 30 minutter.

Hjemme-hæmodialyse
Så ofte du ønsker. Minimum 15 timer om ugen fordelt over 4-6 behandlinger.

Dialyse på hospitalet
3 gange om ugen. Hver behandling varer 3-5 timer, dertil kommer transport.

P-dialyse
Ja. 
Du vil få opereret et P-dialysekateter ind i maven.

Hjemmehæmodialyse
Ja.
Hvis det er muligt, foretages en operation i armen, hvor to blodkar syes sammen. Det kaldes en fistel.
Hvis dette ikke er muligt, anlægges et dialysekateter i et af de store blodkar på brystet.

Dialyse på hospitalet
Ja.
Hvis det er muligt, foretages en operation i armen, hvor to blodkar syes sammen. Det kaldes en fistel.
Hvis dette ikke er muligt, anlægges et dialysekateter i et af de store blodkar på brystet.

P-dialyse uden hjælp
Det gør du selv. Der er kontroller på hospitalet alt efter behov. Der er mulighed for at kontakte hospitalet, hvis der opstår problemer eller spørgsmål.

P-dialyse med hjælp
Hvis du ikke selv kan klare behandlingen er der mulighed for i de fleste kommuner at få hjælp hjemme hos dig selv.

Hjemmehæmodialyse
Det gør du selv. Der er kontroller på hospitalet alt efter behov. Der er mulighed for at kontakte hospitalet, hvis der opstår problemer eller spørgsmål.

Dialyse på hospitalet
En sygeplejerske vil varetage din behandling på hospitalet i samarbejde med dig. Der er forventning om, at du selv deltager så meget, du kan.

P-dialyse
Ja.
Dialysemaskinen samt materialer til dialysen, hvad ca. svarer til et 2 fløjet klædeskab.

Hjemmehæmodialyse
Ja.
Dialysemaskinen, et vandanlæg (fylder ca. et køkkenskab) samt materialer til dialysen, hvad ca. svarer til et 2 fløjet klædeskab.

Dialyse på hospitalet
Nej.

P-dialyse 
Infektion og andre problemer med P-dialysekateter.

Hjemmehæmodialyse
Infektion og andre problemer med fistel eller dialysekateter.

Dialyse på hospitalet
Infektion og andre problemer med fistel eller dialysekateter, samt hovedpine, træthed, muskelkramper og blodtryksfald.

P-dialyse
Din tilbageværende nyrefunktion vil lige så stille aftage.

Hjemmehæmodialyse
Din tilbageværende nyrefunktion vil lige så stille aftage - sandsynligvis hurtigere end ved P-dialyse.

Dialyse på hospitalet
Din tilbageværende nyrefunktion vil lige så stille aftage - sandsynligvis hurtigere end ved P-dialyse.

P-dialyse
Der kan være få ting, som du ikke bør spise og drikke. Du skal muligvis holde lidt igen med dit væskeindtag.

Hjemmehæmodialyse
Der kan være få ting, som du ikke bør spise og drikke. Jo mere dialyse du vælger at tage, jo mere frit kan du spise og drikke.

Dialyse på hospitalet
Der vil være flere ting, som du ikke bør spise og drikke. Der kan ofte være begrænsning på, hvor meget du må drikke.

P-dialyse
Dette er en tidsbegrænset behandling.

Hjemmehæmodialyse
Dette er en varig behandling, så længe du selv eller en pårørende er i stand til at varetage den.

Dialyse på hospitalet
Dette er en varig behandling.

P-dialyse
Nogle vil have brug for ekstra medicin pga. den manglende nyrefunktion.

Hjemmehæmodialyse
Dialyse hver dag kan hos mange betyde, at noget medicin kan undværes eller reduceres.

Dialyse på hospitalet
De fleste vil have brug for ekstra medicin pga. den manglende nyrefunktion.

P-dialyse
Du kan forsætte med at arbejde og udføre dine vanlige aktiviteter.

Hjemmehæmodialyse
Du kan tilpasse tidspunkt og varighed af din dialyse efter dine øvrige aktiviteter.

Dialyse på hospitalet
Du vil have faste tider til dialyse og må indrette dit liv efter dette.

P-dialyse
Ved badning i svømmehal, hav og sø kræves en særlig forbinding til dit P-dialysekateter. Der er forskellige retningslinjer.
Du skal undgå tunge løft.

Hjemmehæmodialyse
Med en fistel må du gerne gå i svømmehal og bade i hav og sø.
Du skal undgå slag på fistel. Hvis du har et dialysekateter, må du ikke gå i svømmehal.

Dialyse på hospitalet
Med en fistel må du gerne gå i svømmehal og bade i hav og sø.
Du skal undgå slag på fistel. Hvis du har et dialysekateter, må du ikke gå i svømmehal.

P-dialyse uden hjælp
Ja.
Der er mulighed for at få leveret væsker til din feriedestination. Det kræver planlægning ved udlandsrejser.

P-dialyse med hjælp
Det kræver at du har nogen, der kan hjælpe dig på din feriedestination.

Hjemmehæmodialyse
Ja.
Flere afdelinger har mulighed for at udlåne en rejsemaskine. Du kan også booke en dialyse på et dialysecenter det sted, hvor du ønsker at rejse hen. Det kræver planlægning.

Dialyse på hospitalet
Ja.
Du kan booke en dialyse på et dialysecenter det sted, hvor du ønsker at rejse hen. Det kræver planlægning.

P-dialyse
P-dialysekateteret er placeret på din mave. Du kan opleve, at din mave bliver lidt større, end du er vant til pga. væske i bughulen. Du kan opleve en mindre vægtøgning.

Hjemmehæmodialyse
Fistlen er placeret på den ene arm. Fistlen vil udvikle sig, hvilket kan give mere tydelige blodkar og måske udposninger af blodkaret. Du vil kunne mærke en konstant summen i fistlen.

Dialysekateteret er placeret på brystet.

Dialyse på hospitalet

Fistlen er placeret på den ene arm. Fistlen vil udvikle sig, hvilket kan give mere tydelige blodkar og måske udposninger af blodkaret. Du vil kunne mærke en konstant summen i fistlen.

Dialysekateteret er placeret på brystet.

P-dialyse
Ingen direkte forhindringer.

Hjemmehæmodialyse
Ingen direkte forhindringer.

Dialyse på hospitalet
Ingen direkte forhindringer.

• Nyreforeningens hjemmeside:
  http://nyre.dk
• Sundhed.dk:
  Nyrer og urinveje - Patienthåndbogen på sundhed.dk

Dette beslutningsstøtteredskab er udviklet af patienter og sundhedsprofessionelle i samarbejde.

Information om udvikling og evaluering, kontakt klinisk sygeplejespecialist og Ph.d., Jeanette Finderup jeajee@rm.dk.

Til udviklingen og evalueringen er der ikke modtaget støtte fra medicinalindustrien.

Sidst opdateret den 29. juni 2020.

Dialyse
Kunstig rensning af blodet for affaldsstoffer og overskydende væske som erstatning for tabt nyrefunktion.

Hæmedialyse
Renser blodet og fjerner overskydende væske via et filter.

P-dialyse
Renser blodet og fjerner væske via kroppens bughinde.

Nyretransplantation
Kan enten foregå med en nyre fra afdød eller en nyre fra levende donor. Kræver livslang behandling for at kroppen ikke afstøder den transplanterede nyre.

Fistel
Fistlen laves ved en operation, hvor en arterie og en vene i armen bliver syet sammen og anvendes til dialysekanylerne.

Hæmodialysekateter
Plastikrør, der opereres ind i et af de store blodkar. Kateret kommer ud gennem et lille hul i huden på brystet eller i halsen.

P-dialysekateter
Blød silikoneslange, som opereres ind i bughulen.

Dialyseadgang
En samlet betegnelse for de adgange der anvendes til dialyse, dvs. fistel, hæmodialysekateter og P-dialysekateter.