Operation af forreste korsbånd (ACL)

Dette skema er vejledende for, hvornår du tidligst må begynde de forskellige aktiviteter. Det betyder, at du nødvendigvis ikke er i stand til at udføre nedenstående aktiviteter efter skemaet.

Du skal selv arrangere transport hjem efter operationen.

Da din reaktionsevne er påvirket, må du ikke køre hverken bil, cykel eller motorcykel, og du må heller ikke færdes alene i trafikken på operationsdagen.

Inden operationen er det en god ide at købe smertestillende medicin, til du kommer hjem. Du skal købe:

• Tablet Paracetamol (100 stk) + Tablet Ibuprofen (40 stk)

Derudover anbefaler vi at du køber ind og laver mad til fryseren, så du har mad til dagene efter operationen.

Du skal regne med en sygemelding efter operationen.

Sygemeldingen er dog meget afhængig af dit arbejdes fysiske krav og din mulighed for at komme frem og tilbage til din arbejdsplads.

Du skal regne med at være sygemeldt i:

• 2-3 måneder fra fysisk belastende arbejde
• 2-3 uger fra studie/skole

Vi anbefaler, at du har en pårørende hos dig til dagen efter operationen.

Du må køre bil, når du har normal førlighed i benet, og kan køre bil på fuldt betryggende måde.

Du kan ikke forvente, at kunne køre igen før:

• efter 2 uger, hvis dit venstre knæ er opereret
• efter 6 uger, hvis dit højre knæ er opereret

Kontakt Dagkirurgi på 2421 5570 hvis:

• du får sår, insektstik eller lignende i en afstand af 20 cm fra operationsområdet
• du er syg/forkølet dagen før operationen

Det kan betyde, at det er nødvendigt at udsætte operationen af hensyn til dit helbred.

Hvis du er elev og på grund af sygdom, operation eller skade har behov for transport til og fra skole, skal skolen sørge for at arrangere denne transport.
Transporten omfatter kun kørsel mellem skole og hjem og er gratis.

Følgende skoler og uddannelser er omfattet af ordningen:

• Folkeskolen
• SU-berettigede ungdomsuddannelser (STX, HF, HTX, HHX)

Du skal henvises fra din egen læge, som udfylder et skema til skolen.

Det er vigtigt, at du overholder nedenstående fasteregler. Din operation bliver aflyst, hvis du ikke overholder fastereglerne.

Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 2 timer før

• Du må ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice, de sidste 6 timer før dit mødetidspunkt.
  
  
• Du må drikke vand, saftevand, te og kaffe uden mælk indtil 2 timer før dit mødetidspunkt. 
  
  
• Drik gerne 2 glas sød saft 2 timer før dit mødetidspunkt. Saftevandet modvirker kvalme og utilpashed før og efter operationen.
  Hvis du har diabetes, skal du følge den aftale, du har lavet med personalet.
  
  
• Husk: De sidste 2 timer før dit mødetidspunkt må du intet indtage. Du må heller ikke ryge, bruge e-cigaretter, skrå eller snus, og vi anbefaler at du heller ikke tygger tyggegummi.
  
  
• Du skal ikke faste længere tid, end der står her. Hvis du faster for længe, kan du bl.a. blive dehydreret og opleve ubehag.

Som udgangspunkt skal du tage den medicin, som du sædvanligvis tager fast om morgenen, 2 timer før dit mødetidspunkt sammen med lidt vand.

Noget medicin skal dog ikke tages før operation – f.eks. medicin for sukkersyge og blodfortyndende medicin. Skal du holde pause med noget af din medicin, vil du blive informeret af kirurgen eller narkoselægen.

Tag et bad og klip dine negle inden du møder op til din operation.

Derudover skal du fjerne make-up, neglelak, ALLE piercinger, smykker og lignende.

Undgå at bruge stærkt duftende creme/parfume og undgå at smøre operationsområdet ind i creme.

Tag løst og varmt tøj på med plads til forbinding efter operationen.

På Dagkirurgisk Afsnit møder du en sygeplejerske og den læge, som skal operere dig. De fortæller dig om dagens forløb. Din pårørende er velkommen til at deltage i denne samtale.

Herefter kommer du ind på operationsstuen, hvor personalet kontrollerer dit navn, CPR-nummer og hvilken operation, der skal foretages. Børn kan ledsages af en voksen ind på operationsstuen.

Du får lagt et drop i håndryggen, som skal bruges til at give dig sovemedicin i. Dit blodtryk og din puls bliver målt, og du får sat en iltmåler på fingeren. Når sovemedicin bliver givet, bliver du bedt om at trække vejret i en maske med ren ilt. Du falder i søvn efter kort tid og sover under hele operationen.

Når operationen er færdig, bliver du vækket på operationsstuen og efterfølgende transporteret til opvågningsstuen.

Fuld bedøvelse indebærer, at du sover dybt og ikke mærker smerter under operationen. Når bedøvelsen indledes, sprøjtes der smertestillende og sovemedicin ind i det lille drop, du har i hånden, og du falder straks i søvn. Under operationen får du anlagt en plastikslange i luftrøret, som tilsluttes en respirator, som sørger for, at du får luft.

Narkosepersonalet overvåger din vejrtrækning under hele operationen og sørger for, at ilttilførelsen er normal.

Bedøvelsesmidlet er ude af kroppen efter nogle timer, og du bliver mere og mere frisk.

Som en del af smertebehandlingen starter man, inden operationen, med at give en blokade. Der bliver sprøjtet lokalbedøvelse ind omkring nerven øverst på låret. Denne nerve giver følelse ned foran på benet. Når nerven bliver bedøvet, blokeres smerteimpulserne, og du vil derfor ikke opleve voldsomme smerter i knæet, så længe blokaden virker. Når du berører benet, vil du opleve at huden er sovende og følelsesløs.

Impulserne til dine muskler i benet bliver ligeledes bedøvet, så benet kan ikke bære din vægt.

Det er vigtigt at du ikke støtter på benet.

Blokaden varer normalt mellem 16-20 timer, men kan evt. virke helt op til 2 døgn. Mens blokaden virker, startes der samtidig op med smertestillende tabletter.

Du kan forvente at dit knæ vil føles mere stabilt efter operationen. I alt 90% af patienterne opnår mere stabilitet, mens 75% er tilfredse med deres samlede knæfunktion efter 1-2 år.

Din risiko for at du vrider op på knæet vil være mindre.

Du skal være forberedt på at nogle patienter får nedsat følesans på skinnebenet pga en hudnervepåvirkning.

En del patienter vil fortsat efter operationen have svært ved at sidde i hugsiddende stilling og ligge på knæ.

For at kunne udtage en sene, der skal erstatte det ødelagte korsbånd og for at lave borekanaler til det nye korsbånd.

Når man rekonstruerer korsbåndet, er der forskellige sener, man kan bruge til erstatning.

1. Knæskalssenen nedenfor knæet.
2. Knæskalssenen ovenfor knæet.
3. Baglårets bøjesener.
4. Donorsene (bruges kun ved ny skade på et rekonstrueret korsbånd)

Det første halve år efter operationen vil dine ar være hårde og stramme på grund af arvæv, men det løsner sig typisk i løbet af det første år.  

På nedenstående foto ses, hvor du kan forvente at få ar i forhold til, hvilke sener vi vil benytte til at rekonstruere dit korsbånd.

Infektion

Den alvorligste komplikation er infektion. Det sker dog yderst sjældent (0,2-0,4%).

Symptomerne på infektion er tiltagende smerter i knæet, feber, rødme og tiltagende hævelse af knæleddet nogle dage efter operationen.

Hvis du har mistanke om infektion skal du straks kontakte Idrætsklinikken i åbningstiden og ellers vagtlægen mhp hurtig behandling.

Dyb årebetændelse eller blodprop

En anden alvorlig komplikation er dyb årebetændelse eller en blodprop i benet.

Symptomerne på dette er tiltagende diffus hævelse af underbenet eller hele benet, nogle dage efter operationen. Typisk bliver benet byldeømt, varmt og spændt. Kontakt snarest egen læge eller Idrætsklinikken.

En blodprop behandles oftest med højdosis blodfortyndende medicin.

Nedsat bevægelighed

Den hyppigste komplikation til korsbåndsoperationen er nedsat evne til på længere sigt at strække knæleddet. Det kan enten skyldes arvæv, stramning i ledkapslen eller et for stramt nyt korsbånd.

Nedsat stabilitet

Den næst hyppigste komplikation er, at knæleddet ikke bliver tilstrækkeligt stabilt efter operationen. Det kan skyldes at det ikke er lykkedes at opnå tilstrækkelig stabilitet under operationen eller ved at det nye korsbånd bliver skade igen.

Ændret følesans

En tredje hyppig komplikation er ændret følesans i huden neden for knæet. Det skyldes at der skæres små hudnerver over under operationen.

Sener og knoglestykker vokser fast indvendigt i knoglekanalerne og senestykket omdannes gradvist til ledbåndslignende væv. Det tager op til et år.

I denne periode er der en vis risiko for, at en ny skade eller overbelastning kan ødelægge det nye ledbånd.

Når operationen er færdig, bliver du vækket på operationsstuen og efterfølgende transporteret til opvågningsstuen.

Du skal være på opvågningen, indtil du er klar til at komme hjem. 

Det tager ca. 2-3 timer.

Du bliver informeret om operationen og det videre forløb. 

De fleste har ikke nogen gener efter bedøvelsen men er trætte og matte den førset halve til hele time efter bedøvelsen.

Da din reaktionsevne er påvirket, må du ikke selv køre - hverken bil, cykel eller motorcykel - eller færdes alene i trafikken på operationsdagen.

Vi anbefaler, at du har en pårørende hos dig til dagen efter operationen.

Det første døgn efter din operation vil dit ben være påvirket af den blokade der bliver lagt under operationen. Det betyder, at du vil have svært ved at styre dit ben, og dit ben kan ikke bære dig. Derfor er det vigtigt, at du slet ikke støtter på benet, så længe bedøvelsen virker. 

For at opnå det bedste resultat, skal du tidligt i gang med at træne musklerne i benet og genskabe god bevægelighed i knæet igen. 

Du kan læse om hele dit genoptræningsforløb her:

Genoptræning efter operation af forreste korsbånd (ACL)

Dit knæ vil hæve op efter operationen. Det er helt almindeligt. Hævelsen kommer ofte dagen efter operationen og varer ca. 2-3 uger.

Du kan selv gøre meget for at minimere hævelsen, såsom:

1. Begynd isbehandling lige efter operationen
2. Hold knæet i ro de første dage efter operationen, men lav dine øvelser så godt du nu kan
3. Brug krykker de første 14 dage efter operationen – og hold benet oppe i strakt stilling, når du har mulighed for det

Hvis dit knæ bliver ved med at hæve op, kan det være fordi, det bliver overbelastet. Så bliver du nødt til at sætte tempoet lidt ned.

Når hævelsen er aftaget, er det almindeligt, at huden omkring knæet, er tør og skæller. Du kan evt. smøre huden med en mild hudlotion.

Det første døgn har du en stram elastikforbinding på. Under elastikforbindingen er der en tyk, blå sugende pude. Du kan med fordel begynde isbehandlingen uden på denne forbinding.

Efter et døgn skal du selv fjerne elastikforbindingen og den sugende pude. Der hvor huden er syet, er der lagt små forstærkende plastre på. De skal blive siddende i 14 dage.

Efter du har fjernet elastikforbindingen og den sugende pude, lægges der vandfaste plastre ovenpå de små forstærkende plastre. Derefter må du tage brusebad. Skift de vandfaste plastre efter behov. Hvis de vandfaste plaster ikke løsner sig, behøver du ikke at skifte dem. Men det nederste plaster skal altid være tørt for at nedsætte risikoen for infektion. Når du kommer til kontrol i Idrætsklinikken 14 dage efter operationen, fjerner sygeplejersken alle plastrene samt de få tråde, der sidder i huden.

Undgå grimme ar efter operationen

Du kan selv gøre meget for at arrene efter operationen bliver så pæne som muligt:

1. Skift plaster, hvis dine sår væsker meget i de første dage efter operationen.
2. Pil ikke i sårene, og sørg altid for at have rene hænder, når du skifter plaster.
3. Undgå at tage karbad eller gå i bassin, før huden er helet helt op.
4. Undgå direkte sol og solarium på arrene det første år.
5. Brug englehud (plaster) hen over arrene i de første tre måneder efter operationen for at undgå at udvide arrene, når du bøjer knæet.

Under arrene kan man udvikle arvæv, som føles hårdt og knudret, men det bliver blødt igen efter cirka et år.

Efter operationen kan du opleve, at din mave går i stå og du bliver forstoppet. Det kan skyldes den smertestillende medicin og at du ikke bevæger dig så meget som du er vant til.

Medicin mod forstoppelse

Du kan behandle forstoppelse med to slags medicin, som begge fås i håndkøb på apoteket:

1. Tablet Toilax
2. Tablet Magnesia
   Vi anbefaler, at du gør følgende for at forebygge/afhjælpe forstoppelse efter operationen:
3. Tag tablet Toilax 5 til 10 mg om aftenen
4. Supplér eventuelt med tablet Magnesia 1 g om morgenen
5. Drik rigelig væske
6. Spis mad med mange kostfibre. F. eks rugbrød, gryn, grønsager og frugt. Kostfibre suger væske til sig og gør dermed afføringen mere blød.

Du kan få kvalme efter en operation. Kvalmen går ofte over af sig selv, men hvis du bliver ved med at have kvalme findes der medicin til at forebygge kvalme og opkastning.

Medicin mod kvalme

Du kan fx prøve Tablet Ondansetron 4 mg. Du må tage det 2-3 gange pr. døgn. Bivirkninger kan være forstoppelse og hovedpine. Du kan kun købe det på recept.

Gode råd ved kvalme

1. Bananer, havregrød, ristet brød, tvebakker, kiks og knækbrød kan modvirke kvalme.
2. Et syrligt bolsje, pebermyntepasteller eller tandbørstning kan være med til at lindre kvalmen.
3. Kulsyreholdige drikke (især cola) og syrlige drikke kan virke kvalmestillende
4. Et hvil inden måltidet kan dæmpe kvalmen og skærpe appetitten.
5. Kolde måltider tåles oftest bedre end varme

Næsten alle med en idrætsskade oplever, at skaden påvirker dem psykisk. Er du engageret, passioneret eller afhængig af din sport, kan skaden have større betydning for, hvordan du har det psykisk. Ofte er det svært at tale med andre om den frustration, sorg og tristhed, der kan opstå, når man er sat ud af spillet i mange måneder, men det er vigtigt, at du håndterer det.

Som idrætsskadet er det helt almindeligt at reagere med tristhed, vrede, misundelse, identitetsforvirring, sorg, angst og krise. Skaden kan påvirke både dit humør og dit forhold til andre mennesker. Dine psykiske og sociale reaktioner på skaden kan ændre sig i løbet af få timer eller opstå langsomt over tid.

Er der fremgang at spore, vil du straks blive gladere og få mere energi, mens en forværring hurtigt kan gøre dig trist. Et skadesforløb er derfor ofte præget af op- og nedture.

Håndter situationen:

Når skaden er sket, er næste skridt at håndtere den psykiske påvirkning bedst muligt. Din personlighed og din måde at håndtere belastninger på har stor betydning for, hvordan du psykisk oplever dit forløb, men støtte fra dit netværk kan også have stor indflydelse på, hvordan du håndterer det at være skadet.

Oplever du, at din skade har gjort dig trist, angst, stresset eller frustreret, er der hjælp at hente. Nedenfor finder du en række gode råd, som kan gøre skadesperioden lidt lettere at komme igennem, og de kan hjælpe dig med at du komme tilbage til et godt og aktivt idrætsliv.

1) Vær ærlig

Vær ærlig og åben om, hvordan du har det. Er du frustreret eller trist, så sig det. Langt de fleste idrætsudøvere kender det fra sig selv og vil forstå dig. Vær ærlig over for dig selv og erkend, at du har det skidt, i stedet for at lade som om alt er fint.

2) Giv plads til tristheden

Giv dig selv plads til at være ked af det og frustreret. Det er naturlige reaktioner. Find tid og rum til alle dine følelser. Ellers popper de op på upassende tidspunkter. Øv dig også i at lægge sorg, vrede og angst til side, når du er på arbejde eller sammen med familie og venner.

3) Accepter dine følelser

Lær at acceptere og leve med følelserne. Det er positivt, at du kan blive bange eller trist. Hvis du lærer dine følelser at kende og kan holde dem ud, forebygger det en usund træningsbalance, hvor træning bliver et middel til at undgå svære følelser.

4) Skæld ikke dig selv ud

Forsøg at lade være med at skælde dig selv ud, fordi du kom til skade.

5) Pas på dig selv

Sørg for hvile og restitution. Hvis du bliver ved med at presse dig selv hårdt fysisk, er det faktisk sværere at håndtere skaden, fordi dit mentale overskud er nedsat. Tristhed og angst trives bedst i træthed.

6) Samarbejd om behandlingen

Det er vigtigt, at du lytter til professionelle behandleres råd og vejledning. Spørg, hvis der er ting, du er i tvivl om, og vær ærlig, hvis du ikke følger lægens råd. Især træningsafhængige motionister har tendens til at starte for tidligt ud med træningen.

7) Brug dit netværk

Søg støtte i dit sociale netværk. Fortæl din partner og dine venner, hvordan du har det og bed om deres hjælp. De sociale medier kan også være en platform for opbakning og forståelse. Støtte kan være guld værd i et skadesforløb.

8) Bevar kontakten

Forsøg at bevare kontakten med dit træningsmiljø, og vær med til det, du kan. Din prognose for en vellykket tilbagevenden til sport stiger faktisk, hvis du holder kontakten til træningsmakkere eller trænere. Hvis du isolerer dig, er der større risiko for, at du oplever tristhed, ensomhed og modløshed.

9) Udnyt situationen

Deltag i andre aktiviteter eller interesser, som du måske ikke har tid til, når du træner på normal vis. Pausen kan være en anledning til at ændre træningsmønstre og prioritere anderledes. Se skaden som en platform for udvikling frem for en uretfærdighed, der rammer dig og fastlåser dig.

10) Forkæl dig selv

Hvis det er en svær tid i dit liv, så sørg for at forsøde den bedst muligt. Køb den kjole, du har forelsket dig i, eller nup et ekstra glas god rødvin. Gør gode ting for dig selv eller for dine nærmeste.

11) Sæt delmål

Det kan være uoverskueligt at komme igennem et længere skadesforløb. Forsøg at dele det op i mindre dele, og glæd dig over hvert lille fremskridt. Realistiske delmål, som du kan opfylde undervejs i forløbet, styrker din selvtillid.

12) Tro på det bedste

En optimistisk og positiv tankegang kan gøre skadesforløbet lettere at komme igennem, ligesom chancerne for rent faktisk at få genoptaget din træning på normal vis stiger. Er du derimod præget af tanker om, at der ikke er noget, der vil lykkes, og at genoptræningen er håbløs, kan det både forlænge skadesforløbet og gøre din tilbagevenden til idræt sværere.

13) Lad ikke skaden styre resten af dit liv

Forsøg at leve som du plejer. Jo mindre skaden ændrer på dit liv og dit humør, jo lettere bliver den at håndtere. Oplever du derimod, at skaden ødelægger andre aspekter af dit liv (f.eks. arbejdsliv og familierelationer), kan det vare længere, før du vender tilbage til idræt.

14) Hav tålmodighed

Lad ikke din utålmodighed styre dig, for så starter du for tidligt op og risikerer at forlænge eller forværre skadesforløbet. Hold igen i forhold til din træningstrang. Før træningsdagbog, så du kan se, at du langsomt bliver stærkere og mere udholdende.

15) Spænd af

Det kan være gavnligt at give din krop en anden form for opmærksomhed, når du ikke kan træne, som du plejer. Benyt lejligheden til at afprøve afspændingsteknikker og vejrtrækningsøvelser, og hav fokus på at opnå en god fornemmelse i din krop. I skadesperioden kan kroppen føles som en fjende eller som fremmed. I stedet for at flygte fra kroppen, så forsøg at mærke den på en ny måde.

16) Søg hjælp

Hvis du over en længere periode bliver mere og mere trist og frustreret og samtidig sover dårligt, kan det være nødvendigt at få professionel hjælp til at forebygge depression eller angst. Kontakt din læge eller en psykolog, og forklar din situation.

Rådene er udarbejdet af Mia Lichtenstein (2014): Find træningsbalancen - mellem sundhed og smerte. Dansk Psykologisk Forlag

I handleguiden kan du se, hvad du skal gøre ved de symptomer, du oplever efter operationen:

Operation af forreste korbånd (ACL): Handleguide

Handleguidens webadresse er handleguide-forreste-korsbaand.auh.dk (bestilt, men virker ikke endnu)

Svar på 12 spørgsmål og find ud af, om du er klar til operation - eller om du har brug for yderligere information:

Korsbåndsoperation - er du klar?

Første kontrol er efter ca.14 dage. Du bliver set at en sygeplejerske, som fjerner trådene. Du bliver derefter set af en fysioterapeut, som instruerer dig i den videre træning.

Du bliver indkaldt til 1 års kontrol, hvor stabiliteten i knæet bliver målt og bliver vejledt i at vende tilbage til din sport.

Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.

Få telefonen til at læse en side op.

www.hjaelp.rm.dk (dansk)
www.help.rm.dk (engelsk - english)