Sorg - til dig der er pårørende

Sorg er en naturlig reaktion på at miste. Det er meget forskelligt, hvordan vi oplever sorg, men for langt de fleste mennesker kan det være svært at være i sorg. Det kan være en kompleks tilstand, hvor man kan opleve modsatrettede tanker, følelser og endda fysiske symptomer.

Du kan fx opleve:

• Tristhed
• Fortvivlelse
• Vrede
• Meningsløshed
• Skyldfølelse
• Træthed
• Gråd
• Tanker om døden
• Ændringer i koncentration, appetit og søvn
• Symptomer fra kroppen, fx kvalme, svimmelhed og muskelspændinger.

Selvom du måske i et stykke tid har vidst, at din pårørende ville dø af sin sygdom, kan der være en oplevelse af chok og uvirkelighed.

Det tager tid at forstå, at han/hun er død og ikke kommer tilbage igen. Derfor kan du også i tiden efter dødsfaldet have en oplevelse af at se eller høre personen, hvilket er helt normalt.

Nogle oplever også i den første tid en følelse af lettelse over, at den døde ikke skal lide mere eller at den svære sygdomsperiode er overstået.

Det er helt naturligt at græde og tænke meget på den, der er død. Mange tænker også meget på selv at dø, på meningen med livet eller at livet føles meningsløst, trist og tomt.

Vrede og skyldfølelse

Vrede og skyldfølelse efter et dødsfald er en helt naturlig del af sorgen, som rigtig mange mennesker oplever, men som kan være svære at tale med andre om.

Tanker som "Hvorfor skulle dette ske for mig og min pårørende?" kan være meget almindelige og føles uretfærdige.

Andre kan opleve at blive vrede på familie/venner, fordi de reagerer anderledes end man havde forventet.

Nogle kan opleve vrede over den behandling, de har modtaget i sundhedssystemet. Det er også helt almindeligt, at opleve at være vred på den der er død. Det kan opleves som om man er blevet svigtet. Det kan også være, du kommer til at tænke på situationer i forholdet til den du har mistet, hvor du gerne ville have sagt/gjort noget anderledes.

Sorg tager tid, men for langt de fleste aftager den. Det vil sige, at hverdagen efterhånden falder på plads med de ændringer, der har været. Som regel aftager følelser af vrede, skyld og savn også. Det betyder ikke, at der ikke fortsat vil være sorg og savn efter den, der er død, men følelserne bliver mindre fortvivlende, og man bliver med tiden mere fortrolig med dem.

Du vil sandsynligvis opleve, at der kommer større udsving i sorgens følelser, så der er tidspunkter, hvor du næsten helt glemmer sorgen, mens den på andre tidspunkter fortsat fylder meget. Det er eksempelvis helt naturligt, at sorgen forstærkes i forbindelse med mærkedage.

Det er vigtigt at huske, at selvom sorgen aftager, så handler sorg ikke om at glemme den, der er død. Det handler nærmere om, at du finder en måde at have den du har mistet med i livet fremover, samtidig med at du lever dit eget liv.

Sorg er altså ikke noget man ”kommer sig over”, men noget man lærer at leve med.

Sorg handler ikke kun om den følelsesmæssige reaktion efter tabet. De fleste vil også opleve, at der følger en del konkrete livsændringer med. Det kan fx være:

• at hverdagen har ændret sig
• at man skal forholde sig til afvikling af bolig
• ændringer i banksager og forsikringer m.m.

Afhængig af, hvem man har mistet, kan ændringerne i hverdagen også betyde, at man skal lære at gøre nye ting, som man ikke har prøvet tidligere, fx opgaver i hjemmet med økonomi, hus, have eller bil.

Livsændringerne er en stor del af sorgprocessen og kan opleves som udfordrende. Men de er en meget vigtig del af sorgen, for at dit liv kommer til at fungere igen.

Din sorgreaktion vil sandsynligvis aftage efterhånden, som du får tilpasset dig dit tab. Det er dog svært at sætte et præcist tidspunkt på, hvornår sorgen aftager, da sorg er individuel, og der er forskel på, hvem man har mistet og hvad den døde betød for én.

Du skal holde øje med om din sorgreaktion over tid giver anledning til bekymring. Hvis du oplever følgende, skal du opsøge hjælp:

• Du har svært ved at få hverdagen til at fungere, f.eks. svært ved at sove og spise, gå på arbejde eller passe dine børn
• Den følelsesmæssige smerte ikke aftager, og du synes sorgen virker uoverkommelig, eller du bliver bekymret for, om du er ved at blive deprimeret
• Du har svært ved at tale med dine nærmeste om, hvordan du har det, og du har trang til at trække dig fra kontakten
• Vrede eller skyldfølelser i forbindelse med sygdomsforløbet og dødsfaldet ikke fortager sig
• Du bliver ved med at opleve billeder/minder om sygdomsforløbet eller dødsfaldet, som stresser dig og påvirker din dagligdag

Det er ikke ualmindeligt, at man kan modtage velmenende råd fra andre om at ”det nok skal gå alt sammen”, eller ”du skal nok snart komme over det”.

Selvom disse råd sikkert er vel ment, kan de opleves som sårende.

Det kan handle om, at andre ikke helt ved, hvad de skal sige, eller hvordan de skal hjælpe dig. De kan have brug for, at du forklarer dem, hvordan sorgen er for dig, og hvad du har brug for, så de bedre kan støtte dig.

Du bør altid henvende dig til din egen læge, hvis du mener, du har brug for hjælp til at håndtere din sorg. 

Nogle har glæde af et forløb i en sorggruppe, som findes bl.a. hos Kræftens Bekæmpelse, i forskellige trossamfund, Ældresagen og Børn, Unge og Sorg.

Du er naturligvis også velkommen til at kontakte din kontaktperson i Enhed for Lindrende Behandling med henblik på rådgivning.

Støtte fra din familie og venner er vigtig i sorgforløbet, da du står i en svær periode i dit liv. Det kan dreje sig om hjælp til praktiske ting i hverdagen eller nogen at tale med om hvordan du har det. Her kan det være hjælpsomt at forklare dine nærmeste, hvad du har brug for, så de har lettere ved at give den hjælp, du har brug for.

Derfor kan det være vigtigt, at du lærer din egen sorg at kende, så du lettere kan være tro mod dig selv, og dét der er godt for dig at gøre

Derfor er det vigtigt at gøre gode ting for dig selv, så du kan holde sorgen ud.

Lav fx en liste over rare ting, der øger din livskvalitet og som kan lindre sorgen, når den føles overvælgende.

I den første tid efter dødsfaldet kan din søvnrytme være forstyrret.

Det handler bl.a. om at man i sorgen kan være anspændt, fortvivlet og grubler over tingene, og det påvirker dit søvnmønster.

Selvom forstyrrelser i søvnen er almindelige i sorgprocessen, er det vigtigt at forsøge at få oparbejdet så gode søvnvaner som muligt, så du sikrer, at dit behov for søvn opfyldes.

De helt generelle råd om god søvn er:

• at respektere døgnrytmen og gå i seng på samme tid hver aften
• undgå søvn i løbet af dagen
• ophold dig ikke længere i sengen end din forventede sovetid
• reducer din aktivitet om aftenen og undgå kaffe, te og cola
• sørg for motion og frisk luft i løbet af dagen
• afsæt en bekymringstime i løbet af dagen, så du undgår at tage bekymringer og problemer med i seng.

Mange mennesker har også glæde af at lære en afspændingsteknik, som kan hjælpe til afspænding og at falde i søvn.

Hvis du plages af tanker om ting du skulle have sagt/gjort anderledes i forhold til den, du har mistet, så tænk på, at du gjorde det bedste du kunne i en meget svær situation.

Det er vigtigt at tilgive sig selv og forstå hændelserne på baggrund af den svære situation, I befandt jer i.