Om klinikken

Sygdomme vi behandler

Vi undersøger dig, som har synkebesvær.

Vi undersøger, om du har synkefunktionsforstyrrelse (dysfagi). Det kan vise sig som vanskeligheder med at spise og drikke. Symptomerne kan opstå efter forskellige behandlinger i hoved- og halsområdet på grund af ændringer i anatomiske forhold og/eller påvirkning af føle- og bevægelsesnerver i mund og svælg.

Følgende er hyppige tegn på synkebesvær:

  • Det gør ondt i munden og/eller svælget, når du synker
  • Du rømmer dig eller får et hosteanfald, mens du synker
  • Maden sætter sig fast i halsen
  • Du får en ændret stemme lige efter, at du har sunket
  • Du har et vægttab eller er dehydreret grundet synkebesvær
  • Du får hyppige lungebetændelser
  • Du har en fornemmelse af, at du har meget sekret eller spyt i mund og svælg, som ikke kan synkes
  • Du undgår bestemte typer af mad, som du har svært ved at synke
  • Du finder det generende at spise samme med andre

Personale du møder

Når du kommer i klinikken, kan du møde forskelligt personale.

Du kan f.eks. møde:

  • Sygeplejersker
  • Ergoterapeuter
  • Læger
  • Sekretær

Du kan også forvente at møde personale, som er under uddannelse.

Du kan blive spurgt, om du vil deltage i forskningsprojekter. Det er altid frivilligt, om du vil være med.

Patientvejledninger

I vores patientvejledninger kan du læse om vores undersøgelser og behandlinger og forberede dig på, hvad der skal ske.

Se oversigt over afdelingens patientvejledninger

Dit besøg

Før du kommer

Når du er blevet henvist, indkalder vi dig til en undersøgelse. Du modtager indkaldelsesbrevet som Digital Post eller som almindeligt brev, hvis du er fritaget for Digital Post.

I brevet kan du finde information om:

  • Hvor og hvornår du skal møde op
  • Hvad der skal ske under dit besøg
  • Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op til din aftalte tid
  • Hvad du evt. skal gøre hjemmefra

Det er vigtigt, at du har forberedt dig, og læst den information du har fået i dit indkaldelsesbrev. Husk at læse alle bilag.

Læs mere om henvisning og indkaldelse

Når du ankommer

Når du ankommer, skal du skanne dit gule sygesikringskort på ankomstskanneren ved venteområdet. Du vil her modtage et nummer, så du kan følge forventet ventetid på de opsatte tavler.

Vi forsøger altid at undgå ventetid. Men du skal være indstillet på, at der kan opstå ventetid, da vi ikke altid kan forudsige varigheden af det enkelte besøg. Det er derfor en god idé at medbringe læsestof eller anden form for underholdning. 

Dit forløb

Undersøgelse af synkefunktion

Du bliver undersøgt af en øre-næse-hals læge og af en ergoterapeut. De vurderer de anatomiske og funktionsmæssige forhold i munden og på tungen.

Din synkefunktion kan vi undersøge på forskellige måder:

  • Ved hjælp af en kikkert undersøger vi forholdene i svælget. Både i hviletilstand og mens du prøver at synke forskellige mad- og drikkevarer.
  • Vi laver en røgtenundersøgelse, mens du synker mad med kontrastvæske.

Du er velkommen til at tage egen drikke og madvarer med, hvis du ønsker at blive undersøgt for noget, du plejer at spise.

Til sidst samler vi op og gennemgår resultaterne med dig.

Hvis det er relevant, indstiller vi dig til en operation eller udarbejder en genoptræningsplan med henblik på synke- og spisetræning hos kommunal ergoterapeut.

Vi samarbejder tæt med den øvrige del af Øre-, Næse- og Halskirurgi. Dit forløb i Klinik for Synkebesvær, kan derfor også være en del af dit behandlingsforløb i den øvrige del af afdelingen. 

Undersøgelser i andre afdelinger

Du kan opleve, at vi sender dig til en anden afdeling på Aarhus Universitetshospital for at få lavet en undersøgelse under dit besøg hos os.

Undersøgelser i andre afdelinger kan f.eks. være:

  • Blodprøver

  • EKG (måling af hjertets aktivitet)

Læs mere om undersøgelser i andre afdelinger

Når dit forløb hos os slutter

Du er tilknyttet Klinik for Synkebesvær, så længe vi vurderer, at det er nødvendigt i forhold til din behandling.

I nogle tilfælde fortsætter din videre behandling et andet sted, når dit forløb hos os slutter. Det kan f.eks. være synkefunktionsgenoptræning hos kommunal ergoterapeut.

Du er altid velkommen til at spørge os om din videre plan, hvis du er i tvivl.

Vi informerer din egen praktiserende læge eller egen øre-næse-hals læge om dit forløb hos os og eventuelle aftaler. Vi laver et udskrivningsbrev, som du har adgang til på sundhed.dk. Der kan du finde information om den behandling, du har fået. Du kan også se de eventuelle aftaler, vi har lavet med dig.

Til pårørende

Din rolle som pårørende

Vi opfordrer dig til at deltage i samtale og undersøgelse (dog ikke ved røntgen), hvis du og patienten ønsker det.

Du kan som pårørende hjælpe med at:

  • høre, hvad der bliver sagt under samtalen
  • stille spørgsmål
  • evt. hjælpe patienten med at forberede spørgsmål hjemmefra

Netværk og støtte

Mens du er på hospitalet, kan du benytte dig af vores forskellige tilbud til patienter og pårørende.

Læs om vores tilbud til patienter og pårørende

Du kan også finde råd og vejledning i forskellige foreninger og netværk:

Mange kommuner har desuden en pårørendevejleder og andre støttemuligheder. Du kan henvende dig i din kommune og få mere information.

Find vej

Adresse og kort

Adresse 

Klinik for Synkebesvær

Aarhus Universitetshospital

Palle Juul-Jensens Boulevard 165

Indgang C, Plan 2, C213

8200 Aarhus N

Kort

Øre-, Næse og Halskirurgisk Klinik ligger ved Indgang C.

Oversigtskort over klinikkens placering

Kontakt klinikken

Telefon

78 45 40 40

Telefontid

Mandag-fredag: Kl. 10.00-12.00

Mail

Sikker mail (Kræver MitID)