Om klinikken

Sygdomme vi behandler

I Infektionsklinikken undersøger og behandler vi patienter med akutte og svære kroniske infektionssygdomme, tropesygdomme og Cystisk Fibrose.

Du kan også komme til kontrol efter en indlæggelse i vores sengeafsnit.

Eksempler på sygdomme, vi behandler:

  • HIV
  • Immundefekt
  • Cystisk fibrose
  • Tropesygdomme
  • Smitsom leverbetændelse

Læs mere om vores undersøgelser og behandlinger i vores patientvejledninger:

Patientvejledninger

I vores patientvejledninger kan du læse om vores undersøgelser og behandlinger og forberede dig på, hvad der skal ske:

Oversigt over Infektionssygdommes patientvejledninger

Personale du møder

Når du kommer i klinikken kan du møde forskelligt personale.

Du kan f.eks. møde:

  • Sekretærer
  • Læger
  • Sygeplejersker
  • Bioanalytikere
  • HIV-rådgivere
  • Diætister

Du kan også forvente at møde personale, som er under uddannelse.

Du kan blive spurgt, om du vil deltage i forskningsprojekter. Det er altid frivilligt, om du vil være med.

Dit besøg

Før du kommer

Når du er blevet henvist, indkalder vi dig til en tid i klinikken. Du modtager indkaldelsesbrevet som Digital Post eller som almindeligt brev, hvis du er fritaget for Digital Post.

I brevet kan du finde information om:

  • Hvor og hvornår du skal møde op
  • Hvad der skal ske under dit besøg
  • Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op til din aftalte tid
  • Hvad du evt. skal gøre hjemmefra, før du kommer

Det er vigtigt, at du har forberedt dig, og læst den information du har fået i dit indkaldelsesbrev. Husk at læse alle bilag.

Meld afbud, hvis du ikke kan komme

Det er vigtigt, at du husker at melde afbud, så tidligt som muligt, hvis du er forhindret i at komme.

Så kan vi give din tid til en anden, og du kan få en ny tid. 

Du kan melde afbud ved at: 

  • Ringe til os på 40 45 98 12
  • Skrive en sikker mail til os (Hav dit NemID/MitID klar)

Tjek din tid, hvis du har glemt, hvornår du skal komme

Du kan altid tjekke din tid i din e-boks, på booking.rm.dk eller i app'en "Mine Aftaler".

Når du ankommer

Scan dit sundhedskort på ankomststanderen, når du ankommer. Ankomststanderen er placeret ved indgangen til klinikken.

Når det er din tur, kalder lægen dig ind.

Du kan opleve ventetid. Vi prøver så vidt muligt at overholde din aftalte tid, men der kan komme akutte patienter, som giver forsinkelser. Du kan henvende dig til personalet i klinikken, hvis du har spørgsmål til din ventetid.

Dit forløb

Dit forløb i Infektionsklinikken afhænger af, hvilken sygdom du har.

HIV

Læs om HIV, behandling og forebyggelse

Immundefekt

Læs om undersøgelse og behandling af immundefekt

Smitsom leverbetændelse (Hepatitis)

Læs om undersøgelse og behandling af smitsom leverbetændelse

Kompleks tværkulturel medicin

Læs om undersøgelse og behandling inden for kompleks tværkulturel medicin

Undersøgelser i andre afdelinger

Det er ikke alle undersøgelser, vi kan lave i vores afdeling. Derfor kan du opleve, at vi sender dig til en anden afdeling for at få lavet en undersøgelse under dit besøg hos os.

Undersøgelser i andre afdelinger kan f.eks. være:

  • Blodprøver
  • Røntgenbilleder
  • Skanninger

Læs om undersøgelser, der foregår i andre afdelinger:

Læs mere om undersøgelse og svar

Til pårørende

Din rolle som pårørende

Du er velkommen til at deltage i samtaler og undersøgelser, hvis du og patienten ønsker det.

Du kan som pårørende hjælpe med at:

  • høre, hvad der bliver sagt under samtalen
  • stille spørgsmål
  • evt. hjælpe patienten med at forberede spørgsmål hjemmefra

Find vej

Adresse og kort

Adresse 

Infektionsklinikken

Aarhus Universitetshospital

Palle Juul-Jensens Boulevard 45

Indgang D3, Plan 2, E202

8200 Aarhus N

Kort

Infektionsklinikken ligger ved Indgang D3.

Oversigtskort over klinikkens placering

Kontakt

Telefon, træffetid og e-mail

Telefon

40 45 98 12

Træffetid

Ændring og bestilling af tid v. sekretær:
  • Hverdage: kl. 09.00-12.00
Spørgsmål om dit forløb v. sygeplejerske:
  • Mandag, tirsdag og torsdag kl. 08.15-09.00 og kl. 13.45-14.30
  • Onsdag kl. 08.15-09.00
  • Fredag kl. 08.15-09.00 og kl. 13.45-14.00

E-mail

Sikker mail (Kræver MitID)

Med sikker mail sender du via e-boks, og dine oplysninger er dermed beskyttede. 

Akut hjælp uden for åbningstid

Kontakt lægevagten

Adresse

Infektionsklinikken

Aarhus Universitetshospital

Palle Juul-Jensens Boulevard 45

Indgang D3, Plan 2, E202

8200 Aarhus N

Vis på et kort