Øget risiko for brystkræft
Har du øget risiko for brystkræft? Læs om dine muligheder og valg.
Muligheder
Kontroller
Nogle kvinder med øget risiko for brystkræft tilbydes regelmæssige undersøgelser af brysterne.
Formålet er at finde kræften tidligt, så overlevelsen forbedres.
Kontrollerne kan ikke forhindre kræften i at opstå.
Forebyggende brystoperation
For nogle kvinder er det en mulighed at få fjernet brysterne og dermed reducere risikoen for at udvikle brystkræft.
I forbindelse med bortoperation af brysterne kan genopbygning af brysterne (rekonstruktion) være en mulighed.
Kontrol
Hvor godt er kontrolprogrammet?
Kontrolprogrammet gør det muligt at opdage kræft på et tidligt stadie, og dermed kan risikoen for alvorlig sygdom nedsættes.
Der er dog ingen undersøgelser, der kan finde alle kræftknuder. Hvis man mærker forandringer, er det derfor vigtigt kontakte lægen.
Kontrolprogrammet kan ikke forhindre, at man udvikler brystkræft.
Hvor længe bliver man tilbudt kontrol?
Den individuelle risiko for at få brystkræft har betydning for, hvornår man kan starte, og hvor længe man bliver tilbudt kontrol.
For kvinder med genvarianter, der giver høj risiko for brystkræft, kan kontrollerne bestå af:
- mammografi (røntgenundersøgelse af brysterne)
- ultralyd (skanning)
- gennemføling af bryster og armhuler
- MR-scanning (magnetskanning)
Hvis man har fået fjernet brysterne, skal man ikke længere følge disse kontroller.
Hvad sker der, hvis man får brystkræft?
Operation
Kan alle få en forebyggende brystoperation?
Kun kvinder, som er i væsentlig øget risiko for at få brystkræft, har mulighed for forebyggende brystoperation.
Man får en individuel risikovurdering i forbindelse med undersøgelsen for arvelig risiko (den genetiske udredning).
Læs om undersøgelse for arvelig risiko
Hvornår kan man få foretaget en forebyggende brystoperation?
Der er ikke faste aldersgrænser for operation.
Hvornår en operation kan tilbydes, er en individuel vurdering.
Flere faktorer har betydning, f.eks.
- om man bærer en genvariant
- hvilken genvariant man har
- om der forekommer brystkræft i en meget ung alder i den nære familie
En operation med fjernelse af brystvæv er en stor operation, hvor der er risiko for komplikationer som ved alle operationer.
Risikoen for komplikationer stiger med alderen, og på et tidspunkt kan ulemperne ved operationen blive større end fordelene.
Kan man få brystkræft, selvom man bliver opereret?
Hvis man bliver opereret, nedsættes risikoen for, at man udvikler brystkræft til under 5 %.
Kan alle få en rekonstruktion?
Ikke alle kvinder, der vælger at få fjernet brysterne, kan få rekonstruktion af brysterne.
Rekonstruktion anbefales ikke kvinder, der:
- ryger (skal stoppe minimum 6 uger inden)
- har BMI over 30
- har en alder eller sygdomme, som medfører betydelig øget risiko for komplikationer efter operationen
Hvilke muligheder er der for rekonstruktion?
Ofte er det muligt at lave forebyggende operation og rekonstruktion (genopbygning) i samme operation.
Der er flere forskellige metoder til genopbygning af brystet.
I næsten alle tilfælde skal man gennemgå flere operationer.
Brystet kan genopbygges med:
- implantat
- eget væv
- en kombination af eget væv og implantat
Genopbygning med eget væv er ikke altid en mulighed.
Metoden forudsætter, at der er et vævsoverskud enten på ryggen eller på maven. I særlige tilfælde kan man hente vævet andre steder på kroppen.
Læs mere om metoder til genopbygning af bryster på sundhed.dk
Hjælp til at afklare om du vil opereres
Tal med andre om din tvivl
Andre personer i lignende situationer har haft glæde af at:
- skrive spørgsmål og overvejelser ned før mødet med en sundhedsperson
- drøfte muligheder med familie, venner og bekendte
- drøfte muligheder med en person, der har været i en lignende situation
- se hvilke overvejelser andre i lignende situationer har haft (video fra Righospitalet)
Tag en hurtig test
Hvor afklaret er du?
Find ud af det ved at svare på 4 spørgsmål herunder.
Svarer du "ja" til alle spørgsmål, tyder det på, at du er afklaret.
Svarer du "nej" til et eller flere af spørgsmålene, kan du have brug for yderligere information eller støtte.
Tag evt. svarene med til din næste konsultation.
Dine svar bliver ikke gemt i systemet, og vi bruger udelukkende din mailadresse til at sende svarene videre til dig.

Informationen på denne side og øvrige under www.arvelig-risiko-auh.dk er udarbejdet af Kirurgisk og Genetisk udvalg under Dansk Brystkræft Gruppe (DBCG) og Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG).
Spørgsmål til indholdet? Kontakt klinisk sygeplejespecialist Annette Zøylner på ingrzoey@rm.dk