Anbefalinger

Den generelle anbefaling er at bortoperere æggestokke og æggeledere, når man har en alder, hvor risikoen for æggestokkræft er højest. Denne alder afhænger bl.a. af genvarianten.

Fjernelse af æggestokkene og æggeledere anbefales fordi:

  • risikoen for æggestokkræft bliver betydelig mindre
  • risikoen for brystkræft bliver muligvis mindre

Operationen er en individuel beslutning, og man vil få rådgivning, der tager hensyn til den enkeltes situation.

Efter operationen tilbydes hormonbehandling indtil tidspunktet for den normale overgangsalder, da fjernelse af æggestokkene betyder, at man går i overgangsalderen.

Samtale og undersøgelse

Samtale

Når der påvises en genvariant i BRCA1 eller BRCA2, kan den genetiske afdeling eller den praktiserende læge henvise til en samtale på en gynækologisk afdeling.

Her kan man bl.a. blive orienteret om, hvordan æggestokkene kan fjernes ved en forebyggende operation, samt drøfte fordele og ulemper ved operationen.

Samtalen giver også mulighed for at drøfte overvejelser i forhold til:

  • planlægning af graviditet
  • prævention
  • tidspunktet for den forebyggende operation
  • eventuel hormonbehandling

Undersøgelse

Udover samtalen foretages en fysisk undersøgelse, som omfatter:

  • gynækologisk undersøgelse
  • ultralyd
  • en blodprøve (CA125)

Undersøgelserne kan dog kun i begrænset omfang finde kræft i et tidligt stadie.

Derfor er det vigtigt at søge læge ved symptomer fra underlivet.

Operation

Hvad er risikoen for æggestokkræft, hvis man ikke bliver opereret?

Det afhænger af genvariant og alder. 

Skal man gå til samtaler og undersøgelser, hvis man har fået fjernet æggestokkene?

Nej.

Kan man få æggestokkræft, selvom man bliver opereret?

Nej. Men der er en lille risiko på omkring 1-4 % for at udvikle en kræft, der udgår fra bughinden.

Hvornår er det bedst at få fjernet æggestokkene?

Det anbefalede tidspunkt for operation afhænger af den individuelle risiko.

Tal med gynækologen eller din læge på den genetiske afdeling om, hvad der anbefales for dig.

Skal æggelederne også fjernes?

Ved genvarianter i BRCA1- og BRCA2 er der risiko for kræft i både æggestokke og æggeledere.

Derfor fjernes både æggestokke og æggeledere ved operationen.

Skal livmoderen også fjernes?

Nej.

Som udgangspunkt fjernes livmoderen kun, hvis der er øget risiko for livmoderkræft.

Hvis man skal have hormonbehandling, kan der dog være fordele ved at fjerne livmoderen, da hormonbehandlingen bliver mere enkel.

Fjernelse af livmoderen er en større operation med en større risiko for komplikationer i form af skade på blære, urinleder eller tarm.

Det er en individuel vurdering, om det er aktuelt at få fjernet livmoderen.

Der er mulighed for at diskutere fordele og ulemper med din gynækolog, før man tager stilling til, om livmoderens fjernes.

Hvad betyder det for kroppen at få fjernet æggestokkene?

Operation før overgangsalderen

Hvis æggestokkene fjernes før overgangsalderen, ophører produktionen af østrogen.

Når den normale hormonproduktion fra æggestokkene falder bort, betyder det, at

  • menstruationerne stopper
  • der kommer symptomer på overgangsalder oftest som hede- og svedeture og påvirket nattesøvn, der starter de første dage efter operationen
  • risikoen for aldersbetingede sygdomme som knogleskørhed og hjertekredsløbslidelser stiger.

De fleste af symptomerne på overgangsalder vil kunne afhjælpes med hormonbehandling.

Det er en individuel vurdering, om man skal have hormonbehandling, og der vil være lejlighed til at diskutere fordele og ulemper med din gynækolog, før man beslutter sig.

Operation efter overgangsalderen

Hvis æggestokkene fjernes efter overgangsalderen, vil man ikke mærke nogen væsentlig ændring, når æggestokkene fjernes.

Kan man blive gravid uden æggestokke?

Man kan ikke blive gravid på naturlig vis efter, at æggestokkene er fjernede.

Der er mulighed for graviditet efter operationen, men det vil kræve fertilitetsbehandling.

Man bliver henvist til fertilitetsklinik på hospital, hvis man overvejer graviditet. Man kan henvises fra din egen læge eller en hospitalsafdeling.

Hormonbehandling

Hvad er hormonbehandling?

Ved hormonbehandling erstatter man det østrogen og progesteron/gestagen, som ikke længere dannes efter fjernelse af æggestokkene.

Østrogen medvirker til at:

  • mindske symptomer på overgangsalder og
  • forebygge langsigtede, aldersbetingede forandringer som f.eks. knogleskørhed, sygdomme i hjertekredsløbet, og tørhed af slimhinder.

Progesteron/gestagen forebygger udvikling af kræft eller forstadier i livmoderslimhinden.

Progesteron/gestagen forebygger ikke udvikling af celleforandringer i livmoderhalsen. Man skal derfor fortsætte med at gå til de screeningsundersøgelser, der indkaldes til.

Hvis livmoderen er fjernet, kan progesteron/gestagen og screeningsundersøgelser undgås.

Hvis man tidligere har haft brystkræft, frarådes hormonbehandling i form af tabletter eller plaster på grund af øget risiko for tilbagefald. Stikpiller i skeden med østrogen kan anvendes.

Hvor længe skal man have hormonbehandling?

Hormonbehandling anbefales indtil tidspunktet for den normale overgangsalder.

Det er en individuel beslutning, og der er lejlighed til at diskutere fordele og ulemper ved hormonbehandling med gynækologen, før man beslutter sig.

Hjælp til at afklare om du vil opereres

Tal med andre om din tvivl

Andre personer i lignende situationer har haft glæde af at:

Tag en hurtig test

Hvor afklaret er du?

Find ud af det ved at svare på 4 spørgsmål herunder.

Svarer du "ja" til alle spørgsmål, tyder det på, at du er afklaret.

Svarer du "nej" til et eller flere af spørgsmålene, kan du have brug for yderligere information eller støtte.

Tag evt. svarene med til din næste konsultation.

Dine svar bliver ikke gemt i systemet, og vi bruger udelukkende din mailadresse til at sende svarene videre til dig.

Kender du til fordele, ulemper og risici ved hver mulighed?
Er du klar over hvilke fordele, ulemper og risici, som betyder mest for dig?
Får du nok støtte og rådgivning til at kunne tage en beslutning?
Føler du dig sikker på, hvad der er den bedste beslutning for dig?

Informationen på denne side og øvrige under www.arvelig-risiko-auh.dk er udarbejdet af Kirurgisk og Genetisk udvalg under Dansk Brystkræft Gruppe (DBCG) og Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG).

Spørgsmål til indholdet? Kontakt klinisk sygeplejespecialist Annette Zøylner på ingrzoey@rm.dk

Revideret 28-02-2023