Nedenstående døgnrytme er en illustration af, hvordan døgnrytmen kan se ud på en intensivafdeling. Dagens endelige udformning tilpasses ud fra den enkelte patientens behov for pleje og behandling. Døgnet igennem vil der løbende blive foretaget nøje observationer, justeringer i behandlingen og der vil løbende blive givet den nødvendige medicin. Bedøvede eller sovende patienter vil ligeledes løbende blive ernæret med sondemad.

Morgen: Blodprøver, personlig pleje såsom vask, tandbørstning, barbering mm. samt evt. morgenmad til vågne patienter.

Formiddag: Diverse undersøgelser, stuegang med læger og sygeplejerske. Ergo- og fysioterapi herunder mobilisering i sengen til stol eller sengekant.

Middag: Evt. frokost til de vågne patienter pga. dagens mange aktiviteter prioriteres middagshvilet højt og vi forsøger at holde ro på stuen. Besøg vil derfor kun være muligt, efter aftale med sygeplejersken.

Eftermiddag: Formiddagens aktiviteter fortsættes. Mulighed for besøg af pårørende og evt. mobilisering.

Aften: Mulighed for besøg af pårørende, evt. mobilisering, diverse plejeopgaver, aftensmad til de vågne patienter samt klargøring til nat herunder tandbørstning.

Nat: Lyset slukkes og der forsøges at skabe ro på stuen. Der kan dog også forekomme behov for behandling og pleje i nattetimerne.

Indretning

Der findes både fleresengsstuer og enestuer. Alle intensivstuer grænser op til et kontrolrum, hvor sygeplejerskerne kan overvåge patienterne og følge med i behandlingen.

Der findes meget udstyr på en intensivstue. Hvilket udstyr der har været på netop den afdeling, du har været indlagt på, afhænger af sygdommen samt behovet for pleje og behandling. Ofte vil der være følgende udstyr på alle intensivstuer:

• Scoopet: En slags computerskærm der bl.a. viser blodtrykket, pulsen, iltmætningen i blodet, respirationsfrekvensen, temperaturen mm.
• Medicinpumper
• Respirator
• Sug: Nogle patienter vil have behov for at blive suget for sekret i luftvejene hvis de ligger i respirator.

Udstyret på en intensivstue kan forårsage en del støj, da alle maskiner har hver deres type alarm med forskellige lyde.

Man kan både være vågen eller bedøvet/sovende under opholdet på en intensivafdeling, alt afhængigt af sygdom og behandling. Såfremt man er tilkoblet respirator, har man dog ikke muligheden for at tale, selvom man er vågen.

Man kan således have været følgende:
- Vågen og i stand til at trække vejret selv
- Vågen og tilkoblet respirator
- Bedøvet/sovende og tilkoblet respirator

Mange patienter vil opleve en svingende fornemmelse mellem at være vågen og sovende under opholdet på en intensivafdeling. Mange patienter kan til trods for vågne perioder ikke huske opholdet på intensivafdelingen og nogle patienter vil opleve at have vrangforestillinger og hallucinationer under opholdet på en intensivafdeling.

Delirium hos intensivpatienter, også kaldet intensivdelirium, er meget almindeligt hos kritisk syge patienter.

Intensivdelirium er en forstyrrelse af bevidsthed og evne til at forstå og tolke syns- og høreindtryk. Det kan komme til udtryk som konfusion, besvær med koncentration, med at holde styr på tankerne eller hallucinationer.

Intensivdelirium kan svinge hurtigt i løbet af døgnet. Det betyder, at patienten kan være sig selv det ene øjeblik og helt anderledes det næste. Når patienten har delirium vil normal samtale ikke give mening. Delirium udvikles i løbet af timer til dage, og kan vare flere uger. Selve deliret går over igen, men mange vil have erindringer om deres deliriøse oplevelser.

Spørg om skrifteligt materiale om intensivdelirium på det intensivafsnit, hvor du eller din pårørende er/har været indlagt. Der kan du læse mere om, hvordan du kan hjælpe.

Du kan også læse mere om intensivdelirium på nedenstående link:

• Dødskamp i drømmeland
• ICU Delirium

Der arbejder forskellige faggrupper på en intensivafdeling, herunder sygeplejersker, læger, ergo- og fysioterapeuter, serviceassistenter/portører, bioanalytikere med flere.

Pårørende er velkomne på alle intensivafdelinger.
Intensivafdelinger har fleksible besøgstider og du kan altid komme i kontakt med personalet. Du kan orienterer dig om det enkelte afsnits besøgstider på afdelingen via deres hjemmeside.
Børn er velkomne på en intensivafdeling. Tal evt. med en sygeplejerske på afdelingen om, hvordan du bedst introducerer barnet på intensivstuen. Spørg evt. efter informationsmateriale.
Da der er mange gøremål på en intensivstue, kan der forekomme ventetid. Du som pårørende er velkommen til at tage en kop kaffe med ind i pårørende rummet i ventetiden.

Rehabilitering starter allerede under intensiv indlæggelsen. Rehabiliteringen foregår i form af diverse sygeplejefaglige aktiviteter, mobilisering og terapeutisk træning.