09.06.2020

Jens Christian H. Sørensen - Tonny Foghmar.jpg

En mild elektrisk strøm til nervefibrene i rygmarven kan forhåbentligt få gangbesværede patienter på fode igen. Jens Christian H. Sørensen foretager den nødvendige operation. Foto: Tonny Foghmar, Aarhus Universitetshospital.

Har du Parkinsons sygdom og svært ved at gå, selv om du tager medicin, er der lige nu ikke meget, lægerne kan gøre for dig. Men det skal et nyt forskningsprojekt lave om på. Ved at indoperere en lille elektrode uden på rygmarven håber forskerne fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet, at de kan få de gangbesværede patienter på fode igen.

Mange patienter med Parkinsons sygdom lider også af gangbesvær. Som sygdommen skrider frem, bliver symptomerne alvorligere og kan forværre gangproblemerne og øge risikoen for faldulykker. Når den medicinske behandling svigter, er der ikke meget lægerne kan gøre for de gangbesværede patienter.

Med en bevilling på godt 6 millioner kroner har Danmarks Frie Forskningsfond for alvor sparket gang i afprøvningen af en ny behandling, der skal hjælpe parkinsonpatienterne, som lider af gangbesvær, til at kunne gå bedre.

"Som det er nu, har vi faktisk ikke noget godt tilbud til patienter med Parkinsons, der lider af gangbesvær. De foreløbige resultater viser, at anlæggelse af en elektrode tæt op ad rygmarven kan virke, og det har vi nu fået mulighed for at undersøge nærmere," siger Jens Christian H. Sørensen, der er overlæge på afdeling for Hjerne & Rygkirurgi på Aarhus Universitetshospital og professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

Behandlingen foregår ved, at Jens Christian H. Sørensen sammen med et hold kollegaer ved et mindre indgreb opererer en elektrode ind ved lænderyggen på patienten. Elektroden forbindes til rygmarven og kan tilkobles en lille pacemaker som placeres under huden i lænderyggen. Pacemakeren sender gennem elektroden en mild elektrisk strøm til nervefibrene i rygmarven. Behandlingen bruges på nuværende tidspunkt mod svær kronisk smerte, men håbet er, at den i fremtiden også kan gøre livet lettere for parkinsonpatienter med gangbesvær.

Skanner hjernen under vejs

Det danske forskerteam er nogle af de første i verden til at forsøge sig med den her type af behandling. Men de nøjes ikke med at teste, om behandlingen virker. For oveni operation og elektriske impulser kommer en meget grundig undersøgelse af patienterne, hvor forskerne skanner deres hjerner både før og efter behandlingen.

"Ved hjælp af PET-skanninger kan vi se, hvilke områder i hjernen, der fungerer dårligt, og samtidig kan vi se på billederne, om vi med en operation kan afhjælpe den tabte funktion fra de skadede områder i hjernen. Endelig kan vi også se på billederne, hvilke skader i hjernen, der reagerer bedst på behandlingen. Det vil hjælpe os til at kunne identificere de patienter, som vil have mest gavn af behandlingen," siger Nicola Pavese, der er professor i PET-billeddannelse på Institut for Klinisk Medicin ved AU og tilknyttet Nuklearmedicin og PET på AUH.

Hvis forskerne har succes med deres behandling, vil det ikke bare danne dokumentation for, at det virker at indoperere en elektrode og pacemaker – på sigt vil projektet nemlig kunne resultere i endnu bedre behandlinger og måske helt overflødiggøre behovet for operation.

"Hvis det lykkes os at forstå, hvordan behandlingen påvirker hjernen, kan vi måske blive i stand til at udvikle endnu bedre behandlinger eller medicin, så vi ikke behøver operere," siger Nicola Pavese.

Banebrydende behandling udspringer af fagligt fællesskab

Projektet er et samarbejde mellem PET Centeret, Hjerne & Rygkirurgi og Neurologisk afdeling på AUH. Ideen til den her nye behandling udsprang netop af de tætte relationer, der er mellem forskerne og klinikerne fra de forskellige afdelinger på hospitalet.

"Ideen er udsprunget af det faglige fællesskab mellem forskere og klinikere indenfor neuro-området og på baggrund af vores erfaringer med blandt andet smerte- og parkinsonbehandling. Det er forholdsvist nyt med rygmarvsstimulation, men vi er nok de første i verden til at kombinere det med billeddannelse af, hvordan behandlingen virker i hjernen. Og den kombination betyder, at vi kan målrette behandlingen til de patienter, hvor den virker," siger Jens Christian H. Sørensen.

Yderligere oplysninger:

Jens Christian Hedemann Sørensen, overlæge, professor, ph.d., dr. med.
Hjerne & Rygkirurgi, Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitet
Mail: jenssore@rm.dk
Telefon: 23 88 21 78