27.04.2020

Forskere fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet har opfundet en molekylær metode til at finde aggressiv tarmkræft, der ikke kræver en bekostelig ekstraordinær behandling af tarmkræftvævet. Derved er vejen banet for, at potentielt langt flere patienter kan få vurderet om deres tarmkræft er særligt aggressiv og få tilpasset deres kræftbehandling.
 
Tarmkræft er en af de hyppigste og mest dødelige kræftformer i verden. Selvom omkring to tredjedele af patienterne behandles med sigte på helbredelse, så får ca. en tredjedel af dem tilbagefald efter behandlingen.
 
For at kunne reducere antallet af tilbagefald, er det afgørende, at patienterne med aggressiv sygdom og stor risiko for tilbagefald hurtigt bliver identificeret og får tilbudt ekstra behandling, som kan reducere deres risiko. Ny forskning har vist, at man ved opdeling af tarmkræft i såkaldte molekylære undertyper kan forbedre forudsigelse af sygdomstilbagefald. Denne lovende molekylære strategi er dog ikke umiddelbart egnet til klinisk anvendelse, da den kræver en ekstraordinær og bekostelig håndtering af tarmkræftvævet for hver patient. 
 
Nye resultater fra et stort studie, udført af forskere fra Molekylær Medicinsk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital, viser nu vejen til, hvorledes molekylære undertyper og aggressiv tarmkræft kan identificeres ved brug af det kræftvæv, der allerede indsamles for alle pateinter. Derved vil potentielt langt flere patienter kunne få vurderet, om deres tarmkræft er aggressiv og tilpasset deres kræftbehandling.

Analyse af mere robuste molekyler

- I de nuværende metoder til molekylær analyse af kræft undersøger man typisk kræftknudens gener og molekylære undertype ved hjælp af de såkaldte RNA molekyler. RNA er imidlertid skrøbeligt og nedbrydes hurtigt i vævsprøver. Derfor var vores strategi at udvikle en metode, der i stedet beror på analyse af DNA, som er mere stabilt” siger lektor Jesper Bertram Bramsen fra Molekylær Medicinsk Afdeling, der har spillet en hovedrolle i projektet. 

- Vores metode viser, at man kan få information om kræftknudens gener og undetype ved brug af DNA analyse i større omfang end troet hidtil. Derved kan analysen af det robuste DNA molekyle måske erstatte de hidtidige RNA analyser, når tilbagefaldsrisiko skal vurderes, fortsætter Jesper Bertram Bramsen.
 
Metoden giver endvidere mulighed for at udføre molekylære analyser i de eksisterende biobanker, hvilket forbedrer muligheden for at udvikle nye kræft-biomarkører fremover.
 
- Det har længe været et stort ønske at kunne lave molekylære analyser af genudtryk i arkiverede kræftprøver. Herved ville man f.eks. optimere udviklingen af nye biomarkører for specifikke kræftundertyper eller for patienters respons på behandling. Vi glæder os meget til at anvende vores nye metode til sådanne projekter, for potentialet er stort, forudser Professor Claus Lindberg Andersen, der er gruppeleder for forskergruppen ved Molekylær Medicinsk Afdeling

Bedre målrettet behandling for flere patienter

I studiet analyserede forskerne mere end 800 tarmkræfttumorer, og bekræftede at DNA-baserede metode kunne fungere bedre end RNA-baserede metoder i klinisk og arkiveret væv.
 
- Det vil være et stort skridt fremad, hvis molekylære forudsigelser kunne anvendes bredere i behandlingen af patienter, hvilket har været svært hidtil på grund af RNAs skrøbelighed. F.eks. kunne patienter med aggressiv sygdom behandles intensivt, mens de øvrige patienter behandles mindre intensivt med færre bivirkninger til følge. Det er derfor, vi her har påbegyndt udviklingen molekylære metoder målrettet det kliniske væv, der er tilgængelig for alle patienter, tilføjer Claus Lindbjerg Andersen
 
Forskerne forudser også, at metoden ville kunne tilpasses til at forudsige behandlings-effektiviteten for behandlingstyper såsom kemoterapi og immunterapi, hvilket er næste afgørende skridt for at optimere den opfølgende behandling af tarmkræftpatienter.
 
- Vi arbejder derfor nu intenst på at videreudvikle metoden, så den ville kunne afprøves i praksis som et nyt molekylært redskab til planlægning af behandlingsvalget for tarmkræftpatienter, afslutter professor Claus Lindbjerg Andersen.
 

Bag om forskningsresultatet:

Studietype: Molekylær profilering og klassifikation, grundforskning, retrospektiv kohorte
Samarbejdspartnere: Josep Carreras Leukaemia Research Institute (IJC), Barcelona, Spanien
Ekstern finansiering: Arbejdet er støttet af EU FP7 projektet SYSCOL (UE7-SYSCOL-258236), Novo Nordisk fondet, (NNF16OC0023182), Det Frie Forskningsråd (DFF - 0602-02128B, DFF – 4183-00619, DFF - 7016-00332B), NEYE fonden, Dansk kræftforsknings fond (DKF-2017-26 - (26) og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond (17-2-0457).
Interessekonflikter: ingen interessekonflikter

Link til originalartikel:

Resultaterne er publiceret i det internationalt anerkendte tidsskrift Nature Communications under titlen:

Yderligere information:

Professor Claus Lindbjerg Andersen, Molekylær Medicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, tlf. 78 45 53 19