30.04.2020

Gris får chip opereret ind Tonny Foghmar.jpg

Forskerne analyserer data fra den chip, der har opereret ind i minigrisens hjerne. Foto: Tonny Foghmar, Aarhus Universitetshospital

Covid-19 satte en stopper for et dansk-tysk-amerikansk forskningsprojekt. Måneders forberedelse og flere millioner kroner var tæt på at gå tabt. Men krisen tvang forskerne til at tænke i nye baner, så nu sidder forskere i Tyskland og styrer den computer, der er tilkoblet avanceret måleudstyr i hjernen på en minigris i Aarhus.

Forskningen er – ligesom stort set alt andet – ramt af den aktuelle coronakrise. Det betyder, at forskerne ikke længere kan rejse på tværs af landegrænser for at udføre de projekter, der skal føre til nye behandlinger og bedre medicin.

Og det var tæt på at betyde, at Jens Christian Hedemann Sørensen, der er professor i hjernekirurgi på Aarhus Universitetshospital, og kollegaerne måtte vinke farvel til mange måneders forberedelser og store investeringer i et aktuelt forskningsprojekt.

"Vi kunne risikere at miste alt, fordi vores tyske kollegaer ikke måtte rejse ind i Danmark. Det ville minimum have sat os et år tilbage og have kostet rigtigt mange penge," siger professoren.

Flere sygdomme i hjernen vil kunne behandles med stråling

De danske forskere ved Aarhus Universitetshospital har sammen med kollegaer fra udlandet arbejdet i årevis på at finde en metode til højpræcisions-strålebehandling af sygdomme i hjernen, der rammer bedre, end de nuværende.

"I dag strålebehandler vi for at ødelægge kræft i hjernen, men med meget præcis og forsigtig strålebehandling vil det være muligt at behandle hjernevævet, således at sygdomme som parkinson, tremor og epilepsi også kan behandles" siger Jens Christian Hedemann Sørensen.

Hver dag i denne uge får en ny minigris opereret en chip ind i hjernen, som forskerne så bruger til at måle effekten af den meget præcise og forsigtige strålebehandling på hjernebarken, som grisene for flere måneder siden har modtaget i samarbejde med kræftafdelingen og Dansk Center for Partikelterapi. Og det er nogle lange forsøgsdage.

"Selve operationen med indoperation af en chip i hjernebarken og en speciel, detaljeret MR-skanning tager cirka to timer. Så syer vi grisen sammen og kobler den til en computer. Herefter tager selve forsøget så mellem 8 og 10 timer," siger professoren, der selv fører kniven under operationen sammen med kollegerne Hamed Zaer og Andreas N. Glud.

Det avancerede måleudstyr er udviklet i tæt samarbejde med forskere og virksomheder fra Tyskland og USA. Når det tekniske computersystem er koblet til chippen i minigrisens hjernebark, fjernstyres selve undersøgelsen af grisen fra Mainz i Tyskland. Her sidder de forskere, som egentlig skulle have været fysisk til stede på Aarhus Universitetshospital, men som på grund af coronapandemien ikke må rejse ind i Danmark.

"Vi kan koble forbindelserne til og fra, når vores tyske kollegaer beder om det. Vi har gennemført operationen på de første grise, og alt er foreløbig gået fint på trods af den fysiske afstand, og når forsøget er afsluttet, skal vi analysere resultaterne sammen med tyskerne" siger Jens Christian Hedemann Sørensen.

Chip i gris Tonny Foghmar.jpg

Sådan ser det ud, når chippen er blevet opereret ind i grisens hjerne. Foto: Tonny Foghmar, Aarhus Universitetshospital.

Krisen har tvunget forskerne til nytænkning

At det rent faktisk lykkes at operere de fem strålebehandlede grise og dermed bringe forskningen et skridt nærmere en langt bedre og mere præcis strålebehandling, var slet ikke givet for få uger siden, hvor det meste forskning stod stille på grund af coronapandemien. Men kritiske forskningsaktiviteter har nu fået lov til at fortsætte – og den mulighed har det internationale forskerteam grebet. Og udfordringerne har bragt en uventet gevinst med sig.

"Vi stod på en brændende platform, hvor vi var nødt til at finde på noget, der kunne redde forsøget. Nu er det heldigvis lykkes, og der er ingen tvivl om, at vi kommer til at bruge den her metode fremadrettet. Vi skal fortsat mødes og udvikle nyt udstyr, men når alt det er på plads, kan man spare tid og penge ved at køre resten af forsøget på afstand," siger Jens Christian Hedemann Sørensen.

Yderligere oplysninger:

Jens Christian Hedemann Sørensen, professor, ph.d.
Neurokirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital
Mail: jenssore@rm.dk
Telefon: 23 88 21 78