Hvis vi skal give dig kontrast til CT skanningen, vil du blive prikket i armen og et lille plastikrør bliver lagt i din blodåre inden. Hvis du vil, kan du få trylleplaster på, så det ikke gør ondt.

Hvis du skal i fuld bedøvelse til skanningen har anæstesien talt med jer forinden om forberedelse og forløbets gang. 

Skan sundhedskortet, når du ankommer til afdelingen. Så ved vi, du er ankommet.

Hvis du har bælte, knapper eller lynlås af metal i dit tøj, vil vi bede dig om at tage det af, fordi metal kan ses på billederne.

Du kommer op og ligge i skanneren og nogle gange beder vi dig om at trække vejret dybt ind og holde det i ca. 10 sekunder. Vi øver det sammen inden skanningen, så du ved lige præsis hvordan du skal gøre.

Skanneren larmer en lille smule og bevæger sig også lidt. Vi vil altid gerne vise dig hvordan inden skanningen, hvis du har brug for det.

Du ligge på et bevægeligt leje, som køres ind i CT-skannerens åbning, mens det ønskede område af kroppen skannes.

På Røntgen og Skannings hjemmeside kan du se en video om, hvordan en CT-skanning foregår: 

• ct-rs.auh.dk

Til nogle skanninger behøver du ikke at få kontrast, til andre er det nødvendigt. Når du bliver skannet, tager vi en masse billeder af din krop. Vi har brug for kontrasten til bedre at kunne se hvad billederne viser os.

Det gør ikke ondt at blive skannet. Hvis du skal have kontrast sprøjtet ind i en blodåre, giver det lidt varmefornemmelse i hele kroppen og nogle føler at de skal tisse, men det skal man slet ikke.

Din mor eller far kan blive hos dig, mens du bliver undersøgt

Når du skal til røntgenundersøgelse, kan du være bekymret for, om bestrålingen kan give en forøget risiko for senere at få skader.

Vi bliver hver dag udsat for naturlig baggrundsstråling fra omgivelserne – fra jorden, luften, flyrejser, maden vi spiser og fra byggematerialer.

Hver røntgenundersøgelse giver os en lille yderligere stråledosis, der svarer til fra få dages til nogle års naturlig baggrundsstråling.

Ved de lave stråledoser, der bliver brugt ved almindelige røntgenundersøgelser, er der en ubetydelig øget risiko for at udvikle kræft mange år efter bestrålingen.

Større undersøgelser som CT-scanning og gennemlysning kan give en stråledosis, der svarer til op til nogle års baggrundsstråling.

Røntgenundersøgelser bidrager til den samlede stråledosis, vi får gennem hele livet. Jo ældre vi er, jo mindre er risikoen for at udvikle kræft forårsaget af røntgenstråler, simpelthen fordi der er mindre tid for en evt. kræft at udvikle sig i.

Derfor er det vigtigt kun at udsætte børn for røntgenstråler, når lægen vurderer, at det er den eneste mulighed for at opnå en sikker diagnose. Undersøgelsen udføres med så lave stråledoser som muligt, uden at det går ud over de vigtige informationer i røntgenbilledet.

Noget væv i kroppen, fx æggestokke og testikler, er særligt følsomt overfor røntgenstråler. Hvis du er i den fertile alder, anvender vi derfor blybeskyttelse ved undersøgelser, hvor røntgenstrålerne rammer tæt på æggestokke og testikler.

Blybeskyttelse anvendes dog ikke, hvis det forringer billedkvaliteten.

Når undersøgelsen er slut skal vi vente ½ time, så fjerner vi det lille plastikrør i din arm igen.

Efter undersøgelsen kommer du enten tilbage til børneafdelingen eller må tage hjem.

Det kontraststof, som vi bruger, kan hos nogle give lette bivirkninger såsom:

• kvalme
• hudkløe
• forbigående varmefornemmelse

Disse bivirkninger optræder normalt hurtigt efter undersøgelsen, men de kan vise sig efter flere dage.

I sjældne tilfælde kan der ses allergiske reaktioner. Vær som forældre opmærksom på at kontakte egen læge eller vagtlægen hvis I oplever det.

Du kan læse mere om at være på besøg på røntgenafdelingen på siden information i børnehøjde

Du kan læse mere om røntgenstråler og risici på sundhed.dk