Kunstig hofte operation

Slidgigt i hofteleddet er den mest almindelige årsag til, at der indsættes en kunstig hofte. I Danmark får omkring 9000 patienter hvert år indsat en kunstig hofte.

Slidgigt opstår, når brusken nedbrydes. Slidgigt kan opstå uden nogen sikker årsag, men kan også udvikles, som følge af tidligere hoftebrud, leddegigt, hoftelidelser i barnealderen eller pga. medfødte fysiske forhold, som resulterer i øget belastning i hofteleddet.

Røntgenbillederne nedenfor viser bækkenet på en patient med slidgigt i højre hofte før og efter, der er indsat en kunstig hofte.

Røntgenbillede af bækkenet.
Der er slidgigt i den højre hofte (den til venstre på billedet)
Venstre hofte er normal (den til højre på billedet)

Røntgenbillede af samme patient efter at der er isat en kunstig hofte.

Symptomer på slidgigt i hoften er først og fremmest smerter, som kan være lokaliseret på siden af hoften, i ballen eller lysken, og smerterne kan evt. stråle ned i knæet. I starten er smerterne oftest tilstede ved belastning, men kan senere være til stede i hvile og hindre nattesøvnen. Smerterne kan indskrænke dine muligheder for at gå, klare dit arbejde og deltage i fritidsaktiviteter.
Med tiltagende slidgigt bliver hoften ofte mere og mere stiv, så der kan komme problemer med daglige gøremål, som påklædning og besvær med at tage sko og strømper af og på.

Det er vigtigt, at du ikke har betændelse i kroppen i dagene op til operationen. Hvis du har nedgroede negle, blærebetændelse, febersygdom, f.eks. influenza eller lungebetændelse, skal du kontakte din praktiserende læge med henblik på behandling.

Huden på kroppen og specielt på hoften skal være uden sår og rifter, da disse er indgangsporte for bakterier. Hvis du umiddelbart før operationen får betændelse eller opdager sår eller rifter, vil vi bede dig kontakte Hoftesygeplejersken, som vil vurdere, om det er nødvendigt at flytte operationsdatoen af hensyn til din sikkerhed.

Har du sygdomme, som behandles hos din praktiserende læge f. eks. sukkersyge, forhøjet blodtryk, nyresygdom, hjerte eller lungesygdom, eller andre lidelser, bør du kontakte din praktiserende læge for at være så velbehandlet som muligt.

Har du problemer med dine tænder, eller det er mere end 6 måneder siden, du sidst var til tandlæge, anbefaler vi, at du kontakter tandlægen i god tid inden hofteoperationen.

Tager du gigtmedicin, skal du stoppe med det 1 uge før indlæggelsen for at mindske blødningsrisikoen i forbindelse med operationen.

Tager du blodfortyndende medicin, skal du holde pause med det inden operationen. Pausens længde afhænger af, hvilken medicin du tager. Følg instruksen, som du får udleveret af sygeplejersken.

1. undersøgelse i klinikken

Når du er blevet henvist af din praktiserende læge, indkalder vi dig til undersøgelse i Klinik for Ortopædkirurgi. Med indkaldelsen modtager du et spørgeskema, som du bedes udfylde hjemme og medbringe til undersøgelsen. Ligeledes skal du bede din praktiserende læge om at afstemme din medicin i Fælles Medicin Kort (FMK), inden du kommer i klinikken.

Lægeundersøgelse

Du bliver undersøgt af en speciallæge og sammen drøfter i, om operation med en kunstig hofte er den bedste behandling for dig.
Hvis du bliver tilbudt og ønsker operation, får du yderligere information om operationen, og lægen tager stilling til, om der skal laves supplerende undersøgelser.

Sygeplejesamtale

Efter lægeundersøgelsen fortæller en sygeplejerske dig om forløbet, og stiller dig en række spørgsmål om dit helbred og din livsførelse. Ligeledes vil I drøfte, om der skal arrangeres hjælp fra hjemmeplejen efter udskrivelsen.
Som forberedelse til operationen skal du måske have taget hjertekardiogram og blodprøver, og du kommer til at tale med en narkoselæge.

Samtale med narkoselæge

Narkoselægen forklarer, hvilken form for bedøvelse, der er mest velegnet for dig. De fleste patienter får rygbedøvelse, som er lokalbedøvelse givet i lænderyggen. Det betyder, at du bliver bedøvet fra hoften og nedad, og at du ikke kan bevæge benene. Bedøvelsen varer 2-5 timer.

Under operationen er der mulighed for at få sovemedicin, som sløver, så du normalt ikke hører lyde fra operationen. Du er også velkommen til at tage musik med, som du kan lytte til under operationen.

Jo bedre fysisk form du er i før operationen, jo hurtigere vil du kunne få genoptrænet din hofte og dine daglige færdigheder efter operationen. Selvom du har slidgigt i hoften, er det vigtigt at holde dig i god form før operationen. Det kan du f.eks. gøre ved daglige gåture, hvor du kan benytte stok eller vandrestave, hvis du halter. Svømning og cykling kan også anbefales. Efter træning må du ofte acceptere en ømhed omkring hoften, men der må ikke opstå smerter, som forværres over tid.

1-2 uger før operationen bliver du indkaldt til informationsmøde, hvor vi opfordrer dig til at tage pårørende med.

For at vi kan hjælpe dig bedst muligt med hensyn til hjælpemidler efter din operation, er det vigtigt, at du udfylder et opmålingsskema fra ergoterapeuten og afleverer det til ergoterapeuten på informationsdagen. Skemaet er også vedhæftet indkaldelsesbrevet.

Dagen vil indeholde:

1. Information om indlæggelse, operation og genoptræning. Her møder du 8-10 andre patienter, der også skal have en kunstig hofte.
   Informationen gives af læge, sygeplejerske, ergoterapeut og fysioterapeut.
2. Instruktion ved fysioterapeut og udlevering af stokke.
3. Vurdering af behov for hjælpemidler ved ergoterapeut.
4. Evt. samtale med sygeplejerske.

I perioden op til operationen, er der nogle ting du selv kan gøre, for at din krop har de bedst mulige forudsætninger for god heling og et godt resultat.

Ernæring

Din krop har brug for næring. Sund og nærende kost giver dig energi til de daglige gøremål, fremmer sår- og knogleheling og styrker immunforsvaret, så risikoen for infektion reduceres.

Du finder Sundhedsstyrelsens anbefalinger her:

https://sst.dk/da/Borger/En-sund-hverdag/Kost,-motion-og-hygiejne/Anbefalinger-om-kost

Alkohol

Et stort alkoholforbrug forøger risikoen for komplikationer i forbindelse med operation. Hvis du drikker mere end de af Sundhedsstyrelsen anbefalede genstande om ugen (maksimalt 10 genstande på en uge og 4 genstande på en aften), vil vi anbefale dig at skære ned på dit forbrug til de anbefalede mængder inden du skal opereres.

Se Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til alkohol og operation her:

https://www.sst.dk/da/Borger/En-sund-hverdag/Alkohol/Anbefalinger-om-alkohol

Rygning

Er du ryger, anbefaler vi, at du helt stopper med at ryge i en periode fra 8 uger op til operationen og 8 uger efter, da det mindsker risikoen for komplikationer, i forbindelse med din operation. Komplikationerne kan være problemer med sårheling, og en øget risiko for infektion.

Se Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til rygning her:

https://www.sst.dk/da/Borger/En-sund-hverdag/Rygning,-nikotin-og-snus/Generelt-om-rygning-nikotin-og-snus

Vi anbefaler, at du inden operationen har gjort dit hjem klar til, når du kommer hjem igen. 

Det, du skal gøre:

• Fjern løse tæpper og bademåtter

• Skab plads mellem møblerne

• Køb ind til ugerne efter udskrivelsen. Det er en god idé at lave mad og fryse det ned

• Aftal med familie, venner eller hjemmeplejen om hjælp til rengøring og indkøb efter udskrivelsen.

Det er en god idé, at du inden operationen har købt medicin til dagene efter du kommer hjem. 

• Køb Paracetamol. Medicinen er receptpligtig ved køb af mere end 20 stk.
• Køb afføringsmedicin, vi anbefaler Toilax og Magnesia.

Vi anbefaler, at du aftaler med din familie eller venner, at du skal have afhentet hjælpemidler på dit hjemsygehus. 

Vi anbefaler, at du aftaler med din familie eller venner, at de kan køre dig til og fra sygehuset.

Mødetidspunkt og mødested fremgår af det indkaldelsesbrev, som du har modtaget i e-Boks.

Som udgangspunkt kan du tage den medicin, du plejer, sammen med lidt vand, indtil dit mødetidspunkt. 

Noget medicin skal dog ikke tages før operation f.eks. medicin for sukkersyge og blodfortyndende medicin.

Hvis du skal holde pause med noget af din medicin, vil du blive informeret af kirurgen eller narkoselægen.

Du skal tage et bad hjemmefra om morgenen og vaske dig grundigt i sæbe uden parfume. Du skal tørre dig i et rent håndklæde og tage rent undertøj på.

Du skal ligeledes:

• Fjerne make-up, neglelak, ALLE piercinger, smykker og lignende
• Undgå at bruge creme/parfume

Inden du møder på operationsdagen, skal du have følgende med:

• Din vanlige medicin i original emballage
• Behageligt tøj
• Toiletsager
• Fastsiddende sko med flad og skridsikker sål
• Albuestokke, gribetang, strømpepåtager, langt skohorn og skrå pude
• Udprint af denne hjemmeside
• Evt. erklæring til knogledonation
• Læsestof f.eks. en bog, tablet eller lign.
• Evt. hjælpemidler du anvender derhjemme

Når du møder, vil personalet hjælpe dig med de sidste forberedelser inden operationen. Du får operationstøj på, får målt temperatur, blodtryk og puls og eventuelle hår omkring operationsstedet fjernes.

Efter operationen indlægges du i Ortopædkirurgisk Sengeafsnit, hvor én pårørende har mulighed for at overnatte på samme stue som dig.

En kunstig hofte består oftest af 4 dele:

A)  Hofteskål

B)  Ledflade, også kaldet liner

C)  Ledhoved

D)  Lårbensprotese

Hofteskålen, der indsættes i bækkenet, består oftest af en titanium skål, hvori en ledflade af slidstærkt plast (highly cross-linked polyethylene) fastsættes. Lårbensprotesen fæstnes i lårbenet og er oftest lavet af titanium eller krom-kobolt. Det kunstige ledhoved, der monteres på lårbensprotesen er oftest lavet af krom-kobolt. Bevægelsen i hofteprotesen sker mellem ledhovedet og plastik-ledfladen. Hofteskål og lårbensprotese sættes fast i knoglen med eller uden knoglecement.

Ucementeret protese

Der laves plads i knoglen, som passer præcist til protesen. Herefter kan protesen bankes på plads, så den kiler sig fast i knoglen. I løbet af de følgende 6-8 uger vil knoglen vokse ind i den ru overflade på den kunstige hofte.

Cementeret protese

Her føres knogle-cement i lårbenets marvkanal, hvorefter protesedelene placeres i cementen. Cementen størkner i løbet af 12 min., og den kunstige hofte sidder herefter støbt fast i cementen.

Hybrid protese

Den ene protesedel fæstnes med knogle-cement og den anden fæstnes uden cement.

Beslutningen, om hvilken af nævnte proteser du skal have, tages ved den ambulante undersøgelse og bygger på en individuel vurdering.

På operationsgangen får du lagt et drop i en blodåre. Herigennem får du væske og medicin, og du bliver bedøvet på den måde, som er aftalt med narkoselægen. Benet og hoften desinficeres med sprit. Under operationen ligger du på den raske side.

Operationen tager 45 min.-1½ time. Under hele operationen sidder en narkosesygeplejerske ved siden af dig.

Kirurgen åbner ind til hofteleddet gennem et ca. 15 cm langt snit, fjerner ledhovedet og den nedslidte brusk i hofteskålen. Herefter indsættes først den kunstige hofteskål og derefter lårbensprotesen og ledhoved.

Trådene, der syes med indvendigt, forsvinder af sig selv, mens der sættes metalclips i huden, som fjernes efter 12 dage hos egen læge.

Såret dækkes med et plaster, som du kan gå i brusebad med.

Hensigten med en kunstig hofte er at mindske eller fjerne dine smerter. Efter indsættelse af en kunstig hofte oplever 90-95 % af patienterne en væsentlig reduktion af smerterne eller endog smertefrihed. Bevægeligheden i hoften og din gang bliver oftest også bedre.

Du vil mærke størst fremgang de første 3-6 måneder efter operationen, men der er mulighed for fremgang i op til 1-2 år efter operationen.

Ca. 2 % af dem, som får en kunstig hofte vil opleve, at hoften går af led. Risikoen for ledskred er størst de første måneder efter operationen, inden musklerne er trænet ordentligt op og før vævet omkring hofteleddet er helet. Derfor er det i de første 6 uger eller 3 måneder efter operationen vigtigt, at du overholder de anbefalede bevægerestriktioner. Hvis hoften går af led, skal den sættes på plads under en kortvarig bedøvelse.

Der kan opstå betændelse i operationssåret, som kan spredes til hofteprotesen. Det forebygges ved at give antibiotika under operationen og det første døgn efter. Betændelsen kan desværre alligevel opstå, fordi der i forbindelse med operationen er kommet bakterier i såret, som ikke er slået ihjel af antibiotikaen.

Mindre end 1 % får betændelse i operationssåret.

Betændelse i hoften kan senere opstå ved, at bakterier føres hen til hoften gennem blodet, f.eks. fra betændelse i munden, sår eller blærebetændelse. I så fald kan eneste symptom på betændelse være lette smerter i hoften. Det er vigtigt, at du kontakter din praktiserende læge, hvis du får en betændelsestilstand i kroppen efter, at du har fået isat en kunstig hofte. Det kan ofte være svært at fastslå, om der er betændelse ved hoften.

Hvis der er mistanke om betændelse ved den kunstige hofte, bør du tage kontakt til Hoftesektoren.

Det vil altid bløde i forbindelse med en hofteoperation. Hos færre end 2 % er blodtabet så stort, at det er nødvendigt at give blodtransfusion.
Der kan også opstå blodansamling ved operationssåret, som i langt de fleste tilfælde vil forsvinde af sig selv inden for 3 måneder.

Der kan opstå en mindre benlængdeforskel i forbindelse med indsættelse af en kunstig hofte. Lige efter operationen føles det ofte, som om det opererede ben er blevet længere. Benlængdeforskel kan tidligst bedømmes efter 3 måneder, og i enkelte tilfælde kan det være nødvendigt med et lille indlæg i skoen eller skoforhøjelse.

Der er ca. 1 % risiko for årebetændelse, som kan medføre en blodprop i benet. Du får medicin for at forebygge blodpropper. For at forebygge blodpropper, er det vigtigt, at du kommer ud af sengen på operationsdagen, samt at du laver venepumpeøvelser.

Under operationen kan der komme brud på lårbenet, hvilket sker hos mindre end 1 %. Det behandles med det samme under operationen, og bruddet får som regel ingen betydning for resultatet.

Hos under 1 % af patienterne bliver ischiasnerven påvirket under operationen, hvilket kan give føleforstyrrelser og nedsat evne til at bevæge foden. Bevægeligheden vil ofte blive normal igen, og føleforstyrrelserne vil oftest forsvinde efter nogen tid.

Huden og vævet omkring arret kan være hårdt. Let massage med hånden og hudpleje med creme kan være med til at smidiggøre huden og vævet. Start først efter ca. 14 dage.

Hvis du bruger såkaldt ”englehud” over såret i månederne efter operationen, og undgår sollys direkte på såret, er der størst chance for et kosmetisk pænt ar.

Kløe og prikken i og omkring såret skyldes, at såret heler.

”Klik” lyde fra hoften har ingen betydning. Det svinder efterhånden, som musklerne omkring leddet bliver stærkere.

Misfarvning af det opererede ben pga. blodudtrækninger. Misfarvningen kan ofte ses omkring operationsområdet og nogle gange helt ned i foden. Dette er helt normalt og vil aftage i løbet af nogle uger.

Hyppigere vandladning end sædvanlig, især om natten i de første uger. Det skyldes, at kroppens væskebalance justeres og evt. ophobning af væske fra benet udskilles.

I de fleste tilfælde vil en kunstig hofte være velfungerende i en lang årrække. Efter 20 år har 80 % fortsat den indsatte protese uden, at den er blevet udskiftet. Holdbarheden afhænger af, hvor aktiv du er, samt hvor gammel du er, når den kunstige hofte indsættes.

Operationsmetoden har været anvendt i mere end 40 år.

Teknologien, som anvendes i forbindelse med kunstige hofter er under løbende udvikling, og det forventes, at de nuværende kunstige hofter er blevet mere slidstærke, og dermed holder bedre end tidligere typer af kunstige hofter. 

Protesedelene kan i enkelte tilfælde løsne sig fra knoglen. Dette kan medføre smerter og dårlig gangfunktion. Hos disse patienter er det nødvendigt at udskifte de protesedele, som har løsnet sig.

Tidligere indsat kunstig hofte kan udskiftes, såfremt der er:

• Slid af protesedelene
• Løsning af hofteskål eller lårbensprotese fra knoglen
• Betændelse
• Gentagne ledskred
• Smerter

Ved udskiftning af tidligere indsat kunstig hofte er der en lidt større risiko for de samme komplikationer, som ved førstegangsoperation og efterforløbet vil i store træk være det samme. Ved behandling for betændelse ved en kunstig hofte er forløbet anderledes, og vil blive aftalt med den enkelte patient.

Når operationen er overstået, køres du på opvågningsstuen, hvor du bliver overvåget i 1-2 timer. Her vil sygeplejersken holde øje med din vejrtrækning, dit blodtryk, og om du får smerter eller kvalme.
En del patienter har brug for at få tømt blæren med et kateter. 

Når du er vågnet, og er klar, bliver du kørt til Ortopædkirurgisk Sengeafnit 3.

Sengeafsnittet

For at opnå bedst mulig gangfunktion og forebygge komplikationer, vil du allerede den første eftermiddag eller aften, når du er tilbage på sengeafsnittet, komme ud af sengen og gå en tur på stuen med hjælp fra personalet.

Så vidt det er muligt, vil du efter operationen blive tilset af den læge, som har opereret dig. Skulle der efterfølgende blive behov for stuegang, vil plejepersonalet arrangere det.

Dagen efter operationen, får du taget et røntgenbillede af den opererede hofte, for at vurdere hofteprotesens placering.

Dagen efter operationen måles din blodprocent.

Har du udtalte symptomer på lav blodprocent så som træthed, svimmelhed og kvalme kan vi eventuelt tilbyde dig blodtransfusion.

Fysioterapi

Dagen efter operationen vil du sammen med fysioterapeuten gennemgå de øvelser, som du skal træne med hjemme. Du vil igen blive instrueret i gang med albuestokke eller andet relevant ganghjælpemiddel, og evt. hvordan du skal gå på trapper.

Ergoterapi

Dagen efter operationen vil du sammen med ergoterapeuten igen gennemgå bevægerestriktionerne, gennemgå dit behov for hjælpemidler og instruktion/afprøvning af gribetang, strømpepåtager og langt skohorn.

Du må støtte på det opererede ben, selvfølgelig under hensyntagen til smerter. Vi anbefaler derfor, at du benytter 2 albuestokke eller et andet relevant ganghjælpemiddel i starten.

Fra operationen og 6 uger frem er der bevægelser, du IKKE må lave:

• Du må ikke krydse benene
• Du må ikke dreje benet indad
• Du må ikke bøje mere end 90 grader i hoften

Der kan desuden være yderligere individuelle restriktioner ordineret af lægen efter operationen.

Du må ikke dreje benet indad.

Du må ikke krydse benene.

Du må ikke bøje mere end 90 grader i hoften.

Efter 6 uger er der normalt ingen bevægerestriktioner, men du kan med fordel fortsætte med at føre knæene ud til siden, når du bøjer kraftigt i hoften.

• Du skal ligge med en sammenfoldet dyne eller pude mellem benene, når du vil sove på siden. Du må gerne sove på den opererede hofte
• Du må gerne sove på maven. Vi anbefaler, at du ligger på maven op mod ½ time dagligt
• Du skal holde næse og fødder i samme retning – også når du ændrer retning/drejer under gang
• Du skal anvende hjælpemidler, når du tager strømper, sko og benklæder på og når du vasker underben og fødder
• Du skal anvende ”golf-metoden” eller bruge gribetangen, når du samler ting op fra gulvet. Se billedet herunder

• Du må udføre dagligdags gøremål under hensyntagen til smerter, hævelse og restriktioner
• Du må cykle på kondicykel, hvis du kan overholde bevægerestriktionerne
• Du må dyrke sex med overholdelse af bevægerestriktioner
• Du kan gradvist øge gangdistancen i forløbet efter operationen
• Du kan gradvist afvikle albuestokke under hensyntagen til smerter, balance og om du halter
• Du må tage karbad og gå i svømmehal, når klipsene i huden er fjernet, og sårskorperne er faldet af

I nogle tilfælde vurderer lægen, at der er behov for yderligere restriktioner. Du bliver i så fald informeret herom.

Det er normalt at have smerter og muskelømhed efter en hofteoperation. Alle har brug for smertestillende medicin. Det er en forudsætning for at kunne træne og for at kunne klare toiletbesøg, bad og påklædning, at du er godt smertebehandlet.

Til at vurdere graden af smerter benytter personalet en smerteskala, hvor du bliver bedt om at vurdere, hvor ondt du har på en skala fra 0 – 10.
0 er ingen smerte og 10 er den værst tænkelige smerte. Vi anvender smerteskalaen til at vurdere effekten af smertebehandlingen, for at kunne hjælpe dig bedst muligt. Tallet bør maksimalt være 3 i hvile og maksimalt 5 i aktivitet. Hvis du har mere ondt, bør du tage mere smertestillende medicin.

Efter operationen vil du få Paracetamol og Ibumetin, som skal tages på faste tidspunkter.

Herudover kan der være behov for at tage Morfin, som er stærk smertestillende medicin. Morfin kan tages ved smertegennembrud eller forebyggende før aktiviteter og træning. Hvis du har behov for Morfin efter udskrivelsen, vil lægen bestille medicinen, som du kan hente på apoteket.

Det er normalt, at maven går i stå efter operationen. Det sker bl.a. fordi smertestillende tabletter virker stoppende på tarmens funktion. For at forebygge forstoppelse, er det vigtigt at spise en fiberrig kost og drikke rigeligt. For langt de fleste personer er det ligeledes nødvendigt at tage medicin mod forstoppelse sammen med smertestillende medicin.

Medicinen kan købes i håndkøb, og vi anbefaler tablet Toilax á 5 mg, hvor daglig dosering er 1-2 tabletter før sengetid. Enkelte personer har behov for at supplere tablet Toilax med andre præparater. Medicinmængden og typen bør afpasses alt efter din afførings konsistens. Vi anbefaler, at du fortsætter med medicin mod forstoppelse så længe du tager smertestillende medicin.

Få patienter vil opleve kvalme og opkastning efter operationen. Det kan skyldes bedøvelse, smertebehandling eller forstoppelse. Det kan være nødvendigt at give kvalmestillende medicin.

Du kan opleve nogle dage, hvor du har svært ved at holde humøret oppe eller har let til tårer. Det er en naturlig reaktion, på alt det du har været igennem.

Under indlæggelsen og efter udskrivelsen har du behov for proteiner, som er kroppens byggesten, og bruges til genopbygning af muskler, til sårheling, til at få blodprocenten op og til at styrke immunforsvaret. Spiser du en optimal kost, er du bedre rustet til at klare behandlingen og risikoen for komplikationer mindskes.
Proteiner findes i f.eks. kød, æg, fisk, fjerkræ, ost, mælkeprodukter, bønner, broccoli, rosenkål og grønkål.

Du vil blive udskrevet dagen efter operationen ca. kl. 12, hvor vi forventer, at du kan:

• Komme ind og ud af sengen.
• Gå sikkert med 2 albuestokke eller andet ganghjælpemiddel.
• Udføre øvelserne fra øvelsesprogrammet.
• Klare bad og påklædning.

Før udskrivelsen tilbyder personalet en samtale med dig og din pårørende, hvor vi tager udgangspunkt i nedenstående emner.

Det er vigtigt, at du kommer i gang med genoptræningen efter operationen i din hofte.

I vejledningen herunder kan du se, hvad du skal være opmærksom på i efterforløbet og en guide til de øvelser, du skal opstarte efter operationen:

Genoptræning efter kunstig hofte operation

Vejledningens webadresse er www.kunstig-hofte-ov.auh.dk

1. Hvorfor er det vigtig at træne efter operationen?

Det er vigtigt at træne efter operationen for at øge bevægeligheden og opbygge muskulaturen omkring hoften, som er blevet svækket i den periode, hvor dit aktivitetsniveau har været nedsat pga. smerte. Hermed kan du bedre udføre dagligdags aktiviteter korrekt, og smerter kan forebygges. 

2. Hvor længe skal jeg fortsætte med at træne?

Du skal fortsætte med at træne, indtil din muskulatur er blevet så stærk, at du kan opretholde en hverdag, herunder deltage i de fritidsinteresser, du ønsker på en for dig tilfredsstillende måde. Med en målrettet og specifik træning vil du opnå de bedste resultater i forhold til at normalisere din gang og øge din fysiske formåen på en korrekt måde.

Når du oplever, at de udleverede programmer ikke længere er udfordrende, kan du med fordel påbegynde anden form for træning, f.eks. motionscenter og svømning.

3. Hvordan undgår jeg, at jeg laver øvelserne forkert?

Er du i tvivl om, hvorvidt du udfører øvelserne korrekt, kan du spørge din fysioterapeut, der hvor du genoptræner, eller du kan kontakte fysioterapien på Aarhus Universitetshospital.

4. Hvorfor får jeg ondt, når jeg træner? Hvad gør jeg, hvis jeg får ondt, når jeg træner?

Du kan i forbindelse med træningen opleve ømhed eller lette smerter omkring hoften. Det er vigtigt at disse symptomer aftager indenfor ca. 2 timer efter endt træning. Ømhed af muskler kan vare ved i 1 – 3 måneder. Generelt bør dine smerter i de første måneder efter operationen være aftagende.

Oplever du en pludselig smerteforværring eller at smerterne intensiveres over tid, bør du tale med din praktiserende læge.

5. Hvordan kan jeg intensivere træningen?

Det er meget individuelt, hvornår og hvordan træningen kan intensiveres. For specifikt at øge din muskelstyrke, bør belastningen i øvelsen altid være så stor, at du kun lige kan udføre øvelsen 3 x 10 gentagelser. Du kan øge dit aktivitetsniveau i øvrigt ved at gå længere ture, gå almindeligt på trapper, cykle længere på kondicykel og senere almindelig cykel, deltage i nogle fritidsinteresser osv. Musklerne skal bygges op i takt hermed, så bevægelserne udføres korrekt, f.eks. gang uden at halte.

6. Hvordan holder jeg motivationen oppe til at træne, når det egentligt går fremad efter operationen?

Ved hele tiden at søge nye træningsudfordringer kan du bedre bevare motivationen for at træne. Du kan f.eks. melde dig til bassintræning, holdgymnastik eller træne i et motionscenter. Du kan også undersøge, om du kan træne på dit lokalcenter.

7. Hvorfor skal jeg bruge albuestokke efter operationen?

For at opnå en så normal gang som muligt, samt undgå at falde, bør du anvende albuestokke efter operationen. Umiddelbart efter operationen er muskulaturen øm og førligheden i benet lidt påvirket. Ved at aflaste med albuestokke fremmer du en normal måde at gå på, idet du bedre kan gå med normal udstrækning af hoften, ikke halte og med mere fri bevægelse af hele benet. Dette fremmer blodcirkulationen og mindsker hævelse af benet.

8. Hvornår må jeg afvikle albuestokkene?

Når du kan gå med 2 albuestokke uden at halte, og smerterne er på retur, må du forsøge at gå med 1 albuestok. Kan du dette uden at halte, og uden smerterne forøges, er det tilstrækkeligt med den ene albuestok. Du kan efter samme princip afvikle den sidste albuestok, når du føler dig klar til det. Almindeligvis sker dette i løbet af 2-6 uger efter operationen.

9. Hvilke muligheder er der for fysioterapeutisk genoptræning?

Efter en hofteoperation er det almindeligt, at du til en start selv genoptræner efter et udleveret program. Du vil herudover blive tilbudt en genoptræningsplan, hvilket betyder, at du bliver henvist til et genoptræningsforløb hos en fysioterapeut i kommunalt regi.

Der foregår videnskabelig forskning i Hoftesektoren, som søger at udvikle og forbedre behandlingen for kommende hoftepatienter. Du kan blive spurgt, om du er interesseret i at deltage i en af de igangværende videnskabelige undersøgelser.

Under operationen fjernes dit lårbenshovede, som du kan donere til hospitalets knoglebank til senere brug ved operation af andre patienter. Du kan derfor blive spurgt om tilladelse til dette, samt give tilsagn om, at der bliver taget blodprøver for HIV og leverbetændelse. Hvis prøverne ikke er normale, vil du blive kontaktet.