Kapselkikkertundersøgelse er en undersøgelse, der kan affotografere hele tyndtarmen og derved opdage tegn på sygdom i tyndtarmen. 


Forbered dig til undersøgelsen

Spis et let aftenmåltid kl. 18.00 dagen før undersøgelsen

Stop med at spise og drikke 10 timer før undersøgelsen

Du skal medbringe en tynd bomuldsbluse


På undersøgelsesdagen

Vent med at tage din morgenmedicin indtil 2 timer efter, du har slugt kapslen

Tag ikke din morgeninsulin, men tag den med til undersøgelsen

Synk kapslen med et stort glas vand

2 timer efter udstyret er sat på, må du drikke - dog ikke mælkeprodukter

5 timer efter udstyret er sat på må du spise et let måltid

Du må forlade afdelingen, når udstyret er sat på

Efter 12 timer skal du selv fjerne udstyret

Kontakt klinikken, hvis du får mavesmerter eller udstyret begynder at bippe


Om undersøgelsen

Du skal have påmonteret udstyr i form af et bælte

Kapslen virker som et kamera, der tager billeder af din tyndtarm


Risici og bivirkninger

I meget sjældne tilfælde kommer kapslen ikke ud af sig selv og skal fjernes med kikkert eller operation


Efter undersøgelsen

Du må spise og drikke hvad du har lyst til, når udstyret er fjernet


Når du kommer hjem

Du bedes kigge efter kapslen i dagene efter undersøgelsen


Videre forløb

Du vil få svar på undersøgelsen efter ca. 2-3 uger


Kontakt

Lever-, Mave- og Tarmsygdomme Klinik

Telefon

7845 3800

Telefontid

Sekretæren, mandag – fredag kl. 8.00 – 15.00. 

I tidsrummet kl. 8.30-10.30, er der rigtig mange, der ringer til os, så hvis du vil undgå ekstra ventetid, anbefaler vi, at du ringer uden for dette tidsrum.

Adresse

Lever-, Mave- og Tarmsygdomme
Aarhus Universitetshospital
Indgang C, Plan 2, krydspunkt C217
Palle Juul-Jensens Boulevard 35
8200 Aarhus N

Du kan med fordel benytte Aarhus Universitetshospitals app til at finde vej på Aarhus Universitetshospital. 

Hent appen "AUH Find vej app", der viser vej til indgangen: 

Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.