Du bliver indlagt til vurderingsindlæggelse (workup). Formålet er, at klargøre din lever til SIRT-behandling. Dette gøres ved hjælp af en angiografi, hvor vi kortlægger blodkarrene omkring kræftknuderne i leveren.
Under kortlægningsproceduren vil røntgenlægen aflukke (embolisere) små blodkar, for at minimere risikoen for at mikrokuglerne med radioaktivt stof føres ud af leveren til andre organer (fx til maven eller tarmen).
Derudover er der nogle undersøgelser, som også skal gennemføres inden SIRT-behandlingen: MR-skanning, PET/CT-skanning og GEC-undersøgelse.
Du vil blive informeret om, hvilke undersøgelser der er relevante for netop dit forløb,
og få udleveret relevant patient information.