D-vitamin er et vitamin, der hjælper kroppen med bl.a. at optage kalk fra tarmen, at indbygge kalk i knoglerne og forhindre tab af kalk gennem nyrerne.

Et tilskud af D-vitamin gives for at modvirke mangel på dette og for at styrke optagelsen af kalk i kroppen og hermed knoglerne.

 


Om behandlingen

Tag D-vitamintabletterne med et glas vand eller lignende

Skal du have D-vitamin i en kombinationstablet og mere end en tablet, skal du tage en tablet til morgenmad og en tablet til aftensmad


Risici og bivirkninger

D-vitamin sammen med kalk kan give forstoppelse

I sjælde tilfælde kan D-vitamin få kalkindholdet i blodet til stige


Mere information

Børn over 4 år og voksne anbefales et dagligt tilskud på 10 mikrogram D-vitamin i vinterhalvåret (oktober til april)

Sundhedsstyrelsen tilråder tilskud af kalk og D-vitamin til gravide og ammende

Ældre over 70 år anbefales et dagligt tilskud på 20 mikrogram D-vitamin i kombination med 800 mg kalk året rundt


Kontakt

Klinik for Hormon- og Knoglesygdomme

Telefon

7845 5470

Telefontider for klinikken

Du er altid velkommen til at ringe til os, hvis du har spørgsmål.

Telefonen er åben til en specialespecifik sygeplejerske eller sekretær på alle hverdage mellem kl. 8.15-9.45 på telefon 7845 5470. Det er derfor bedst at ringe i det tidsrum.

Har du presserende behov for kontakt uden for dette tidsrum, kan du på samme telefonnummer tale med en sekretær frem til klokken 15 på hverdage.

 

E-mail

Sikker mail (Kræver NemId)

auh.hok.klinik@rm.dk

Vær opmærksom på, at almindelig mail ikke er egnet til fortrolige oplysninger. 

Med sikker mail sender du via e-boks, og dine oplysninger er dermed beskyttede.

 

Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.