For at kunne regulere kalkindholdet i blodet præcist er der målestationer, som også kaldes receptorer, mange steder i kroppen. Det er fx i biskjoldbruskkirtlerne og i nyrerne. Disse receptorer måler hele tiden blodets kalkindhold.

Ved Familiær Hypokalkurisk Hyperkalkæmi (FHH) eller godartet arvelig forhøjet kalkindhold i blodet, som er en sjælden tilstand, måler disse receptorer kalkindholdet for lavt i forhold til, hvad det i virkeligheden er. Det betyder, at kalkindholdet i blodet fejlagtigt bliver opreguleret ved, at der dannes for meget biskjoldbruskkirtelhormon. Herved er kalkindholdet i blodet forhøjet hele livet igennem.

FHH forveksles ofte med en sygdom, der kaldes primær hyperparathyroidisme (øget biskjoldbruskkirtel-funktion). Ved denne sygdom, som ikke er arvelig, er det oftest en godartet knude i en af biskjoldbruskkirtlerne, der danner for meget biskjoldbruskkirtelhormon og dermed for meget kalk i blodet. Denne sygdom behandles med operation.

 

 


Symptomer

FHH giver sædvanligvis ingen eller kun meget lette og usikre symptomer


Årsag

FHH skyldes en genændring i arvemassen

FHH er arvelig


Om forløbet

Undersøgelsesprogram skal sikre, at du får den rigtige diagnose


Om behandlingen

FHH er godartet og kræver ikke behandling


Kontakt

Klinik for Hormon- og Knoglesygdomme

Telefon

7845 5470

Telefontider for klinikken

Du er altid velkommen til at ringe til os, hvis du har spørgsmål.

Telefonen er åben til en specialespecifik sygeplejerske eller sekretær på alle hverdage mellem kl. 8.15-9.45 på telefon 7845 5470. Det er derfor bedst at ringe i det tidsrum.

Har du presserende behov for kontakt uden for dette tidsrum, kan du på samme telefonnummer tale med en sekretær frem til klokken 15 på hverdage.

 

E-mail

Sikker mail (Kræver NemId)

auh.hok.klinik@rm.dk

Vær opmærksom på, at almindelig mail ikke er egnet til fortrolige oplysninger. 

Med sikker mail sender du via e-boks, og dine oplysninger er dermed beskyttede.

 

Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.