Ved dit første besøg i Hjerne- og Rygkirurgisk Klinik skal du tale med en neurokirurg og med en sygeplejerske. Samtalen kan vare op til en time.

Inden samtalen er din sygehistorie og scanning blevet drøftet på en tværfaglig konference, og der er lagt en plan for dit videre forløb. Med udgangspunkt i den foreslåede plan, beslutter vi nu sammen, hvad der skal ske: Om du skal opereres, hvornår det skal ske, og du informeres om, hvad du skal forvente dig af det videre forløb. 

Hvis du skal opereres, vil kirurgen forklare dig, præcis hvordan operationen foregår, hvad den indebærer og hvilken risiko der er forbundet med den. Herefter skal du evt. tale med en narkoselæge og en sygeplejerske og evt. have taget blodprøver. Du skal derfor forberede dig på, alt i alt, at sætte op til 2 timer af.

Vi vil forsøge at finde en operationstid til dig, så du har datoen for din operation, når du forlader klinikken. I de tilfælde hvor dette ikke lader sig gøre, vil du modtage en indkaldelse til operation i din e-Boks. Er du ikke tilmeldt e-Boks kommer indkaldelsen i din postkasse.

Til samtalen anbefaler vi, at du tager en eller flere pårørende med. Det kan være en hjælp for både dig og dine pårørende. Dels kan det være rart, at have nogen og dele oplevelsen med, og dels kan det være en fordel, at I er flere, der kan hjælpe hinanden med at stille spørgsmål.

Inden samtalen kan det være en hjælp, at du overvejer og nedskriver evt. spørgsmål.

Vi ønsker at inddrage dine pårørende som medspiller i det omfang du og dine nærmeste ønsker det. Sammen skal vi opnå et trygt og godt samarbejde.

Du bestemmer selv, hvad du vil have dine pårørende med til, men de er velkomne til at være hos dig, mens du er på hospitalet. Der kan være individuelle hensyn, der begrænser mulighederne, men som udgangspunkt gælder, at 

• Der er fri besøgstid 
• Du kan have en pårørende til at overnatte hos dig på stuen
• Din pårørende kan deltage i stuegang

Læs mere om, hvordan vi gerne vil samarbejde med dine nærmeste, i vores vejledning til pårørende.

Det vil være en stor hjælp for os, hvis du vælger en kontaktperson, som vil stå for at samle og koordinere henvendelser og information omkring dig og dit forløb mens du er indlagt hos os.

I forbindelse med din sygdom kan du være blevet sat i behandling med binyrebarkhormon.

Det får du for at mindske en evt. væskeansamling i hjernen. Det er vigtigt, at du ikke selv ændrer ved doseringen, men i stedet taler med en læge, hvis du har spørgsmål om din medicin.

Hvis du selv ændrer eller stopper med binyrebarkhormonen, kan det være livstruende.

Det er vigtigt, at du ved tilskadekomst eller anden sygdom oplyser, at du er i behandling med medicinen.

Sidste hverdag inden din operation modtager du enten en SMS eller en opringning mellem kl. 12.00 og 13.00.

Her får du at vide , hvornår du præcist skal møde på operationsdagen.

Træffer vi dig ikke, skal du møde kl. 7.00.

Hvis du skal opereres og får blodfortyndende medicin eller anden medicin, der nedsætter blodets evne til at størkne, er det vigtigt, at personalet i god tid ved, hvad du tager og hvorfor.  

Lægen eller sygeplejersken vil vejlede dig om, hvornår og hvordan du skal stoppe med denne type medicin, før operationen. Det er vigtigt, at du følger vejledningen, da din operation kan blive aflyst, hvis du har taget blodfortyndende medicin.
Vær opmærksom på at nogle typer af smertestillende medicin også kan nedsætte blodets evne til at størkne.

Hvis du er i tvivl skal du ringe til sygeplejersken i Hjerne- og Rygkirurgisk Klinik. Se kontaktoplysninger nederst på siden.

Du skal købe smertestillende medicin, så du er klar til at behandle eventuelle smerter, når du kommer hjem efter operationen:

• Paracetamol (Pamol, Panodil eller Pinex)  

De fås i håndkøb på apoteket og i de fleste dagligvarebutikker.

Du kan læse om kørsel til og fra hospitalet samt om kørselstilskud på www.befordring.rm.dk

Du skal være sygemeldt i en periode efter operationen, hvilket du bør planlægge med. Ved udskrivelsen taler kirurgen med dig om varigheden af din sygemelding.

Du vil sandsynligvis have nogle gener lige efter operationen. Forbered derfor og planlæg evt. hvem der kan hjælpe dig med husarbejde, indkøb, husdyr osv.

Vær opmærksom på, at det er på eget ansvar at medbringe værdigenstande på hospitalet, da vi desværre ikke har mulighed for at passe på dem.

Lad derfor være med at tage dyre genstande, smykker og større beløb i kontanter med.

Det er vigtigt, at du overholder nedenstående fasteregler. Din operation bliver aflyst, hvis du ikke overholder fastereglerne.

Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 2 timer før

• Du må ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice, de sidste 6 timer før dit mødetidspunkt.
  
  
• Du må drikke vand, saftevand, te og kaffe uden mælk indtil 2 timer før dit mødetidspunkt. 
  
  
• Drik gerne 2 glas sød saft 2 timer før dit mødetidspunkt. Saftevandet modvirker kvalme og utilpashed før og efter operationen.
  Hvis du har diabetes, skal du følge den aftale, du har lavet med personalet.
  
  
• Husk: De sidste 2 timer før dit mødetidspunkt må du intet indtage. Du må heller ikke ryge, bruge e-cigaretter, skrå eller snus, og vi anbefaler at du heller ikke tygger tyggegummi.
  
  
• Du skal ikke faste længere tid, end der står her. Hvis du faster for længe, kan du bl.a. blive dehydreret og opleve ubehag.

På operationsdagen skal du kun tage den medicin, du har aftalt med narkoselægen og/eller sygeplejersken. Dog er det altid vigtigt at tage din faste smertestillende medicin.

Hvis ikke andet er aftalt, skal du tage medicinen lige før kl. 06.00 med 1-2 glas saftevand.

Du skal sørge for at vaske dig grundigt inden operationen for at forebygge betændelse. Det er vigtigt, at antallet af bakterier på din hud er så lille som muligt, når du bliver opereret.

Inden brusebadet skal du:

• tage alle dine smykker af (inkl. fingerringe)
• fjerne evt. neglelak på hænder og fødder
• rense dine negle grundigt
• fjerne evt. piercinger

Efter badet må du ikke smøre dig ind i creme. Det hindrer virkningen af den huddesinfektion, som du får på i forbindelse med operationen.

Du må heller ikke have neglelak, smykker, piercinger og kontaktlinser på, når du skal opereres. Det er vigtigt, at du overholder dette, så vi kan overvåge dig bedst muligt under operationen.

Når du møder til din operation, skal du medbringe din vanlige medicin i original emballage. 

Høreapparat, briller, tandprotese samt evt. astma-medicin medbringes til operationsgangen. 

Undlad at have kontaktlinser på.

Medbring kun det mest nødvendige tøj og ejendele under dit ophold i Forberedelse og Opvågning Nord, da vi har begrænset opbevaringsplads. 

Adresse:

Forberedelse og Opvågning Nord 2, Indgang J, Krydspunkt J320, Plan 3.
Palle Juul-Jensens Boulevard 165 
8200 Aarhus N.

• Se kort eller anvend "AUH Find Vej" app. 

Skan dig ind ved ankomstskanneren og tag plads i venteområdet.

Du bliver modtaget af en sygeplejerske, som hjælper dig med at blive klar.

Da der ofte er akutte operationer, skal du forvente at der kan opstå ventetid. Vi informerer dig løbende herom.

Det kan være en god ide at medbringe en bog, IPad eller lignende. 

Der er adgang til trådløst internet.

Modtagelse på operationsdagen

Som pårørende er du velkommen til at deltage i forberedelsen til operation. Af hensyn til pladsforholdene er der kun mulighed for, at én pårørende deltager sammen med patienten.

På operationsdagen kan vi aftale, hvad du, som pårørende, eventuelt skal deltage i og hvornår. Der er praktiske begrænsninger, som gør, at du ikke kan være med til alt. Når patienten er klædt om og klar til operation, venter vedkommende i et særligt venterum for omklædte. Mens vedkommende venter der, skal du være i venteområdet uden for afdelingen, i en af hospitalets cafeer eller måske har du planer et sted uden for hospitalet.

I særlige tilfælde gives der dog mulighed for at pårørende kan vente sammen med patienten, når vedkommende er omklædt.  

Ventetid

Som pårørende kan du opleve ventetid, fordi vi ikke altid kan forudse, hvor lang tid en operation varer.

Vi kan derfor heller ikke give dig et præcist tidspunkt for, hvornår operationen er slut. Hvis du ønsker det, kan du blive ringet op af opvågningssygeplejersken når patienten er kommet til Opvågning. I enkelte tilfælde er det pga. stor travlhed ikke muligt at du ringes op, derfor udleveres et kort med telefonnummer på Forberedelse og Opvågning, så du kan ringe til os.

Operationen

Det er ikke muligt for pårørende, at være med til selve operationen.

På opvågningen

På opvågningen har patienten brug for langsomt i sit eget tempo at vågne op efter bedøvelsen i rolige omgivelser, mens personalet observerer og vurderer behov for smertestillende. Derfor er det, som udgangspunkt ikke muligt at du kommer på besøg i opvågningen.

I særlige tilfælde gives der dog mulighed for korte besøg af en pårørende. Det aftales individuelt med den sygeplejerske, der tager imod patienten i Forberedelse og Opvågning.

Udskrivelse

Skal patienten hjem eller på patienthotellet samme dag, som operationen er foregået, kan det være en stor fordel, du er med i samtalen om operationen og det videre forløb.

Som pårørende skal du kunne afhente og følge patienten med kort varsel. I så fald beder personalet altid om telefonnummer og navn på den person, der skal hente og følge patienten.

Under operationen er du i fuld bedøvelse. Personalet, der bedøver dig vil være hos dig under hele bedøvelsen og sørge for at du sover dybt og ikke mærker smerter.

Før du bliver bedøvet, spørger vi til din medicin m.m., for at bedøvelsen kan passe til netop dig.

Derefter får du:

• lagt et drop i hånden, hvori du får sovemedicin og smertestillende medicin
• sat elektroder på brystkassen, så vi kan holde øje med din hjerterytme
• sat en blodtryksmåler om armen
• sat en klemme på fingeren, det er en iltmåler, der holder øje med din vejrtrækning

Det afhænger af operationen om du får mere overvågningsudstyr og flere drop under operationen, narkoselægen eller narkosesygeplejersken fortæller dig om dette.

Du får en iltmaske på og falder hurtigt i søvn. Når operationen er slut, slukker vi for sovemedicinen, og du vågner efter kort tid.

Efter operationen kan du føle dig døsig og lidt omtumlet lige efter, du er vågnet. Vi observerer dig på opvågningsafsnittet efter operationen.

Hvis du er bekymret for at skulle bedøves, er det vigtigt, at du fortæller det til personalet, der modtager dig, så de kan hjælpe dig.

Se også vejledningen:

• Ofte stillede spørgsmål om bedøvelse/anæstesi

Din operation indebærer enten, at du skal have taget en vævsprøve (biopsi) af svulsten eller have fjernet mest muligt af svulsten. Om det er muligt at fjerne svulsten, afhænger af en række faktorer, blandt andet af:

• Hvor svulsten sidder
• Hvilken type svulst, der er tale om
• Hvilken funktion der er i den del af hjernen, hvor svulsten sidder

I begge tilfælde skal svulstens celler undersøges i et mikroskop, før vi kan stille den endelige diagnose. Din kirurg vil informere dig om, hvilken type operation der gælder for dig.

Først bliver du lagt til at sove, og herefter fjerner kirurgen håret i området omkring operationsstedet.

For at sikre, at dit hoved er helt i ro under operationen, kan det være nødvendigt at spænde det fast i en ramme. Du kan derfor opleve, at du efter operationen har fire ømme punkter i hovedet, men de heler hurtigt.

Kirurgen åbner kraniet der, hvor svulsten er og anvender enten en nål til at tage en vævsprøve med eller et ultralydsapparat, der ødelægger og suger svulsten væk.

Til sidst lukkes kraniet med enten små metalskinner og skruer eller titanium-klemmer. Uanset om der anvendes dele af metal, får det ikke betydning ved senere MR-skanninger eller hvis du går igennem en metaldetektor. Huden lukkes enten med tråd eller hæfteklammer.

Alt efter om der tages en vævsprøve eller om svulsten fjernes, kan operationen vare fra 1-5 timer.

Herefter skal du observeres tæt i ca. 6 timer. Det afhænger af, hvor i hjernen du er blevet opereret, og hvordan du har det.

Efter operationen kommer du på opvågningsafsnittet, hvor du bliver observeret, mens du vågner. Der er en sygeplejerske, der holder øje med dig, og du er tilkoblet overvågningsudstyr. 

Når du er vågen, og din vejrtrækning og dit blodtryk er stabilt efter bedøvelsen, bliver du flyttet til sengeafdelingen.

Det er individuelt, hvordan man har det efter operation og bedøvelse. Derfor er det forskelligt, hvor lang tid opholdet i opvågningsafsnittet vil være.

Hvis du har smerter, så du ikke kan trække vejret dybt, hoste eller bevæge dig, skal du fortælle det til personalet. De kan så hjælpe dig med smertestillende behandling.

Hvis du har kvalme, kan du få behandling mod det.

Der kan opstå en blodansamling de første 6 timer efter operationen.

I sjældne tilfælde kan blodansamlingen trykke på hjernen, hvorfor det kan være nødvendigt at operere igen.

Der er en mindre risiko for, at der opstår betændelse i operationssåret.

For at forebygge betændelse får du antibiotika under operationen.

Efter udskrivelsen skal du kontakte din egen læge hvis:

• Operationssåret føles hævet og ømt
• Det siver fra såret
• Du får feber

Forud for operationen vil kirurgen tage en grundig samtale med dig omkring  risikoen ved netop din operation. 

Hævelse af hjernen efter operationen er ikke usædvanligt, og kan medføre forbigående forværring af dine symptomer. Fortæl personalet, hvis du oplever ændringer.

Mens du var bedøvet kan du have fået lagt et kateter i urinblæren. Dette fjernes, når du er frisk nok til at komme op.

Mens du var bedøvet kan kirurgen i forbindelse med operationen have lagt et dræn under huden ved operationsstedet for at bortlede blod.

Du må gerne sidde oppe og gå omkring med drænet.

Drænet bliver som regel fjernet i løbet af det første døgn efter operationen.

Du må tage brusebad 24 timer efter drænet er fjernet.

Når du vågner efter operationen, kan du have hovedpine, ømhed, kvalme og en strammende fornemmelse omkring operationssåret.

Hvis du har smerter, behandler vi med smertestillende tabletter eller medicin i dit drop.

Smerter og kvalme kan og bør afhjælpes med medicin i de dage, det er nødvendigt.

For at kroppen kan få den nødvendige næring og for at forebygge forstoppelse, er det vigtigt, at du spiser og drikker, så tidligt du kan efter operationen og helst allerede på operationsdagen. 

Du får tilskud af væske via et drop, indtil du selv kan drikke og spise tilstrækkeligt.

For at undgå komplikationer som fx blodpropper i benene, er det vigtigt, at du kommer ud af sengen hurtigst muligt, og gerne allerede den dag du er opereret.

Vi vil opfordre dig til fx at gå til toilettet eller til at komme op og sidde i en stol. Første gang skal personalet hjælpe dig, da du kan være svimmel.

Dagen efter operationen må du ligge, sidde, stå og bevæge dig som du er i stand til. Du skal tilstræbe så normalt et aktivitetsniveau som muligt.

I området, hvor du er opereret, kan der komme hævelse. Nogle gange breder hævelsen sig ned i ansigtet, evt. omkring øjet. Hævelsen kan komme op til nogle dage efter operationen. Det er helt normalt.

Ofte forsvinder hævelsen i løbet af 8-10 dage. Hvis der også er misfarvning (blåt øje), kan denne være synlig i 1-2 uger.

I den første tid kan du også være øm i kæben, når du tygger og taler.

Du kan også opleve ”boblende/knirkende lyde” i hovedet, som kan skyldes, at der under operationen er kommet lidt luft ind. Det er ufarligt og forsvinder af sig selv, typisk efter nogle uger.

Du vil måske opleve at have mange forskellige følelser og bekymringer, både før og efter operationen. Det er helt normalt og kan være en reaktion på, at tiden før operationen har været belastende med mange tanker omkring det forestående og fremtiden.

En god måde at bearbejde situationen på, kan være at få sat ord på nogle af dine tanker ved at tale med din familie, venner og med personalet under indlæggelsen.

Det er normalt at være træt efter operationen. Du mærker måske ikke trætheden under indlæggelsen, men den kan komme, når du kommer hjem og skal fungere i hverdagen igen.

Trætheden kan skyldes operationen, men også selve sygdommen. Da hjerneceller i det område, hvor svulsten har siddet eller fortsat sidder, kan være skadet medfører det, at informationer skal sendes ad nye veje. Ting du før gjorde automatisk, kræver nu en mere bevidst indsats, hvilket kan være energikrævende. Kommunikationen mellem hjernens celler er forstyrret, og hjernen bruger derfor mere energi på almindelige hverdagsopgaver.

Hjernetræthed opstår ofte på grund af en overstimulering af sanseindtryk. Det kan fx være i samvær med mange mennesker eller på indkøbsture. Det er svært at forudsige, hvornår hjernetræthed indtræffer.

Hjernetræthed kan ikke behandles væk. Det kan strække sig over flere måneder og aftager ofte over tid. For nogle kan trætheden være vedvarende.

Du skal lære dine træthedstegn at kende, acceptere trætheden og indrette din hverdag efter den.

Du kan læse mere om hjernetræthed her: Hjerneskadeforeningen.

Trådene må fjernes 7 til 9 dage efter operationen. Hvis du er opereret før i samme område, skal du lægge 2 dage til. Er du udskrevet, skal du bestille tid til at få fjernet trådende hos din egen læge. 

Du kan få føleforstyrrelser i huden omkring såret. Dette skyldes, at små nervetråde i huden skæres over under operationen. Føleforstyrrelserne kan være permanente.

Hårvask: Du må skylle håret 24 timer efter operationen. Der må ikke anvendes shampoo/balsam i såret, da dette kan irritere og hæmme sårets opheling. Du må anvende shampoo/balsam igen 24 timer efter at trådene er fjernet.

Alt efter hvilket indgreb du har fået foretaget, kan det være aktuelt med en kontrol MR-skanning efter operationen. Denne skanning udføres som rutine ved nogle typer indgreb. 

Hvis din kirurg har vurderet at en MR-skanning er aktuel for dig, vil denne oftest foregå mens du er indlagt.

Hvis du er oppegående og velbefindende, vil du typisk blive udskrevet
1 til 3 dage efter operationen.

Hvis du skal overflyttes til dit lokale sygehus, vil dette oftest ske dagen efter operationen. 

Før du bliver udskrevet, taler du med kirurgen. Det kan være en hjælp for dig, at have en pårørende med til samtalen.

Vi tilstræber, at du er udskrevet og hentet inden kl. 12.00. 

Hvis du får binyrebarkhormon (Prednisolon/Medrol), skal der inden din udskrivelse tages stilling til, hvilken dosis du skal fortsætte med.

Din krop producerer selv små mængder af binyrebarkhormon, men ikke nok til at dæmpe dine symptomer.

Mens du får store mængder af hormonet tilført, producerer din egen krop endnu mindre. Det er derfor nødvendigt gradvist at nedtrappe medicinen, sådan at din egen krop langsomt vænnes til selv at genoptage produktionen.

Du må ikke selv stoppe med at tage binyrebarkhormon. Behandling med og nedtrapning af binyrebarkhormon skal styres af en læge.

Vævet fra svulsten vil blive undersøgt for at stille din diagnose. Undersøgelsen tager som regel op til 10 hverdage.

Inden du udskrives, aftaler du og dine pårørende med kirurgen, hvorledes du får svar på undersøgelsen.  

I nogle tilfælde vil der være et foreløbigt svar allerede under indlæggelsen. Dette svar vil kirurgen give til dig og dine pårørende inden udskrivelsen.

Hvis du har behov for genoptræning, vil du blive set af en ergoterapeut og en fysioterapeut under indlæggelsen. De vil sammen med dig vurdere din evne til at gå og færdes, samt din evne til at klare dagligdagens aktiviteter.

Har du brug for træning eller anden opfølgning i hjemmet efter udskrivelsen, vil de sørge for videreformidling til kommunen, evt. via en genoptræningsplan. Der kan gå op til en uge, før du bliver kontaktet af din kommune.

Evt. hjælpemidler bestilles af afsnittes terapeuter.

Har du behov for praktisk hjælp og pleje efter udskrivelsen, tager vi kontakt til din kommune, så I sammen kan beslutte, hvilke former for hjælp du skal have.

Hvis du tager epilepsimedicin, skal du fortsætte med det efter udskrivelsen.

Dette skyldes at risikoen for krampeanfald ikke er væk med det samme.

Din videre medicinske behandling planlægges i samarbejde med Neurologi eller den neurologiske afdeling på dit lokale sygehus.

Når du er opereret for en svulst i hjernen, må du ikke føre bil eller andre motorkøretøjer de første 3 måneder efter operationen.

Inden du genoptager bilkørsel, skal en læge sige god for det. Dette kan ske ved din praktiserende læge, som ved tvivlstilfælde har mulighed for at tage kontakt til Neurologi, Aarhus Universitetshospital.

Hvis andre forhold er gældende for dig, vil din patientansvarlige læge informere dig herom. Spørg inden udskrivelsen, hvis du ikke allerede har fået information.

På www.sundhed.dk kan du se de sundhedsdata, det offentlige har registreret om dig. Det kan være prøvesvar, din journal, oversigt over din medicin og de behandlinger, du har været igennem på forskellige sygehuse.

Din praktiserende læge får et udskrivningsbrev med oplysninger om indlæggelsen, med mindre du har frabedt dig dette. Du kan se indholdet af udskrivningsbrevet hos din læge.

Efter en operation er du i risiko for at få forstoppelse. Dette gælder især, hvis du også får stærk smertestillende medicin.

Første tegn på normal tarmfunktion er luftafgang. Derfor vil personalet dagligt spørge dig, om du er kommet af med luft og afføring. Det vil ofte være nødvendigt at hjælpe din mave i gang med et afføringsmiddel.

Du kan få viden og redskaber til at forebygge og behandle en eventuel forstoppelse i denne vejledning:

• Forstoppelse. Hjerne- og Rygkirurgi 

Dit videre forløb afhænger af typen af din hjernesvulst. Ved nogle former for svulster kan der blive behov for efterbehandling.

Efterbehandling kan være i form af strålebehandling og/eller kemoterapi.

Der vil oftest gå 2-3 uger fra operationen er overstået til Kræftafdelingen indkalder dig til samtale og start på efterbehandling.

Ventetiden kan føles lang, men en evt. efterbehandling kan ikke opstartes, før operationssåret er helet op.

• Når du er på hospitalet - Aarhus Universitetshospital  

• Hjerne- og Rygkirurgi, Aarhus Universitetshospital

• Neurologi, Aarhus Universitetshospital 

• Hjernesvulster, symptomer og tegn på Sundhed.dk 

• Hjernetumorforeningen 

• Psykologer i Danmark 

• Epilepsiforeningen 

• Kræftens Bekæmpelse 
  Kræftens Bekæmpelse yder gratis telefonrådgivning via Kræftlinjen på telefon: 80 30 10 30

• Kræftrådgivningen 

• Livet med og efter kræft

• Kliniske retningslinjer fra Dansk Neuro-Onkologisk gruppe 
  (Retningslinjerne er målrettet til sundhedsprofessionelle)
  
  

Patienthåndbogen er til alle, der rammes af en hjernetumor. Den er udarbejdet af eksperter og hjælper dig til at stille relevante spørgsmål og krav til dine behandlere.

Du kan finde håndbogen her: Håndbog til hjernetumorpatienter