Kontakt os, hvis der sker en ændring i din generelle helbredstilstand, fx hvis:

• Du har feber
• Du har betændelse i kroppen
• Du har sår eller bylder i nærhed af operationsområdet
• Du er blevet ramt af anden sygdom, der har krævet lægelig behandling

Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til dit forløb. Se kontaktoplysninger nederst på siden. 

Dit mødetidspunkt fremgår af dit indkaldelsesbrev du har modtaget i e-Boks eller din postkasse.

Hvis du skal opereres og får blodfortyndende medicin eller anden medicin, der nedsætter blodets evne til at størkne, er det vigtigt, at personalet i god tid ved, hvad du tager og hvorfor.  

Lægen eller sygeplejersken vil vejlede dig om, hvornår og hvordan du skal stoppe med denne type medicin, før operationen. Det er vigtigt, at du følger vejledningen, da din operation kan blive aflyst, hvis du har taget blodfortyndende medicin.
Vær opmærksom på at nogle typer af smertestillende medicin også kan nedsætte blodets evne til at størkne.

Hvis du er i tvivl skal du ringe til sygeplejersken i Hjerne- og Rygkirurgisk Klinik. Se kontaktoplysninger nederst på siden.

Du skal købe smertestillende medicin, så du er klar til at behandle eventuelle smerter, når du kommer hjem efter operationen:

• Paracetamol (Pamol, Panodil eller Pinex)  

De fås i håndkøb på apoteket og i de fleste dagligvarebutikker.

Du kan læse om kørsel til og fra hospitalet samt om kørselstilskud på www.befordring.rm.dk

Du skal være sygemeldt i en periode efter operationen, hvilket du bør planlægge med. Ved udskrivelsen taler kirurgen med dig om varigheden af din sygemelding.

Du vil sandsynligvis have nogle gener lige efter operationen. Forbered derfor og planlæg evt. hvem der kan hjælpe dig med husarbejde, indkøb, husdyr osv.

Vær opmærksom på, at det er på eget ansvar at medbringe værdigenstande på hospitalet, da vi desværre ikke har mulighed for at passe på dem.

Lad derfor være med at tage dyre genstande, smykker og større beløb i kontanter med.

Vi anbefaler, at du ikke ryger inden operationen. 

Rygning øger risikoen for infektion og kan forlænge den tid, dine sår er om at hele. Vil du forberede dig på operationen, forebygge unødige komplikationer og sikre det bedste forløb efter operationen er det vigtigt, at du holder helt op med at ryge senest 6 uger før operationen.

• Læs mere om rygning og operationer på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Er du ryger, skal du selv medbringe et erstatningspræparat fx nikotinplaster eller tyggegummi.

Vær opmærksom på, at hospitalet er røgfrit område (gælder også e-cigaretter).

Vi anbefaler, at du ikke drikker alkohol i døgnet før din operation.

Du nedsætter risikoen for komplikationer ved at undgå alkohol.

• Læs mere om alkohol og operationer på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Det er vigtigt, at du overholder nedenstående fasteregler. Din operation bliver aflyst, hvis du ikke overholder fastereglerne.

Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 2 timer før

• Du må ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice, de sidste 6 timer før dit mødetidspunkt.
  
  
• Du må drikke vand, saftevand, te og kaffe uden mælk indtil 2 timer før dit mødetidspunkt. 
  
  
• Drik gerne 2 glas sød saft 2 timer før dit mødetidspunkt. Saftevandet modvirker kvalme og utilpashed før og efter operationen.
  Hvis du har diabetes, skal du følge den aftale, du har lavet med personalet.
  
  
• Husk: De sidste 2 timer før dit mødetidspunkt må du intet indtage. Du må heller ikke ryge, bruge e-cigaretter, skrå eller snus, og vi anbefaler at du heller ikke tygger tyggegummi.
  
  
• Du skal ikke faste længere tid, end der står her. Hvis du faster for længe, kan du bl.a. blive dehydreret og opleve ubehag.

På operationsdagen skal du kun tage den medicin, du har aftalt med narkoselægen og/eller sygeplejersken. Dog er det altid vigtigt at tage din faste smertestillende medicin.

Hvis ikke andet er aftalt, skal du tage medicinen lige før kl. 06.00 med 1-2 glas saftevand.

Behåring i begge lysker skal du fjerne dagen inden behandlingen enten med saks eller maskinklipper. Du må ikke anvende skraber, da den beskadiger huden.

Du skal sørge for at vaske dig grundigt inden operationen for at forebygge betændelse. Det er vigtigt, at antallet af bakterier på din hud er så lille som muligt, når du bliver opereret.

Inden brusebadet skal du:

• tage alle dine smykker af (inkl. fingerringe)
• fjerne evt. neglelak på hænder og fødder
• rense dine negle grundigt
• fjerne evt. piercinger

Efter badet må du ikke smøre dig ind i creme. Det hindrer virkningen af den huddesinfektion, som du får på i forbindelse med operationen.

Du må heller ikke have neglelak, smykker, piercinger og kontaktlinser på, når du skal opereres. Det er vigtigt, at du overholder dette, så vi kan overvåge dig bedst muligt under operationen.

Når du møder til din operation, skal du medbringe din vanlige medicin i original emballage. 

Høreapparat, briller, tandprotese samt evt. astma-medicin medbringes til operationsgangen. 

Undlad at have kontaktlinser på.

Medbring kun det mest nødvendige tøj og ejendele under dit ophold i Forberedelse og Opvågning Nord, da vi har begrænset opbevaringsplads. 

Adresse:

Forberedelse og Opvågning Nord 2, Indgang J, Krydspunkt J320, Plan 3.
Palle Juul-Jensens Boulevard 165 
8200 Aarhus N.

• Se kort eller anvend "AUH Find Vej" app. 

Skan dig ind ved ankomstskanneren og tag plads i venteområdet.

Du bliver modtaget af en sygeplejerske, som hjælper dig med at blive klar.

Da der ofte er akutte operationer, skal du forvente at der kan opstå ventetid. Vi informerer dig løbende herom.

Det kan være en god ide at medbringe en bog, IPad eller lignende. 

Der er adgang til trådløst internet.

Modtagelse på operationsdagen

Som pårørende er du velkommen til at deltage i forberedelsen til operation. Af hensyn til pladsforholdene er der kun mulighed for, at én pårørende deltager sammen med patienten.

På operationsdagen kan vi aftale, hvad du, som pårørende, eventuelt skal deltage i og hvornår. Der er praktiske begrænsninger, som gør, at du ikke kan være med til alt. Når patienten er klædt om og klar til operation, venter vedkommende i et særligt venterum for omklædte. Mens vedkommende venter der, skal du være i venteområdet uden for afdelingen, i en af hospitalets cafeer eller måske har du planer et sted uden for hospitalet.

I særlige tilfælde gives der dog mulighed for at pårørende kan vente sammen med patienten, når vedkommende er omklædt.  

Ventetid

Som pårørende kan du opleve ventetid, fordi vi ikke altid kan forudse, hvor lang tid en operation varer.

Vi kan derfor heller ikke give dig et præcist tidspunkt for, hvornår operationen er slut. Hvis du ønsker det, kan du blive ringet op af opvågningssygeplejersken når patienten er kommet til Opvågning. I enkelte tilfælde er det pga. stor travlhed ikke muligt at du ringes op, derfor udleveres et kort med telefonnummer på Forberedelse og Opvågning, så du kan ringe til os.

Operationen

Det er ikke muligt for pårørende, at være med til selve operationen.

På opvågningen

På opvågningen har patienten brug for langsomt i sit eget tempo at vågne op efter bedøvelsen i rolige omgivelser, mens personalet observerer og vurderer behov for smertestillende. Derfor er det, som udgangspunkt ikke muligt at du kommer på besøg i opvågningen.

I særlige tilfælde gives der dog mulighed for korte besøg af en pårørende. Det aftales individuelt med den sygeplejerske, der tager imod patienten i Forberedelse og Opvågning.

Udskrivelse

Skal patienten hjem eller på patienthotellet samme dag, som operationen er foregået, kan det være en stor fordel, du er med i samtalen om operationen og det videre forløb.

Som pårørende skal du kunne afhente og følge patienten med kort varsel. I så fald beder personalet altid om telefonnummer og navn på den person, der skal hente og følge patienten.

Under operationen er du i fuld bedøvelse. Personalet, der bedøver dig vil være hos dig under hele bedøvelsen og sørge for at du sover dybt og ikke mærker smerter.

Før du bliver bedøvet, spørger vi til din medicin m.m., for at bedøvelsen kan passe til netop dig.

Derefter får du:

• lagt et drop i hånden, hvori du får sovemedicin og smertestillende medicin
• sat elektroder på brystkassen, så vi kan holde øje med din hjerterytme
• sat en blodtryksmåler om armen
• sat en klemme på fingeren, det er en iltmåler, der holder øje med din vejrtrækning

Det afhænger af operationen om du får mere overvågningsudstyr og flere drop under operationen, narkoselægen eller narkosesygeplejersken fortæller dig om dette.

Du får en iltmaske på og falder hurtigt i søvn. Når operationen er slut, slukker vi for sovemedicinen, og du vågner efter kort tid.

Efter operationen kan du føle dig døsig og lidt omtumlet lige efter, du er vågnet. Vi observerer dig på opvågningsafsnittet efter operationen.

Hvis du er bekymret for at skulle bedøves, er det vigtigt, at du fortæller det til personalet, der modtager dig, så de kan hjælpe dig.

Se også vejledningen:

• Ofte stillede spørgsmål om bedøvelse/anæstesi

Behandlingen af din fistel varetages af en særligt uddannet røntgenlæge, varer 3-4 timer og foregår i fuld narkose.

Behandlingen foregår ved, at et tyndt kateter føres op til karmisdannelsen via et blodkar i lysken. Fistlen lukkes med vævslim, så der ikke kommer blod deri. Herved forebygges, at det bløder.

Når operationen er overstået bliver du kørt til Forberedelse og Opvågning Nord til observation.

Her mødes du af sygeplejersker, der sørger for, at du er i gode hænder, mens du stille og roligt kommer til dig selv.

Der er en del overvågningsudstyr på sengepladserne, og i starten observeres du tæt.

Du bliver tilbudt mad og drikke, når du er klar til det.

Du får medicin for smerter og for kvalme, hvis du har behov for det. 

Det er vigtigt, at du får ro og hviler dig, men hvis du har behov for det, kan én pårørende kort komme ind og hilse på dig. Dette aftales individuelt med den sygeplejerske der har ansvaret for dig.

For at sikre at det lille hul i blodkarret i lysken lukker sig, skal du ligge fladt på ryggen i minimum 2 timer, hvor du hyppigt får målt blodtryk. Efter dette kan du frit bevæge dig rundt. Sygeplejersken vil informere dig om, hvornår du må begynde at bevæge dig. 

Du vil forblive indlagt natten over i Forberedelse og Opvågning, hvorefter du typisk ville kunne udskrives næste formiddag, typisk i tidsrummet kl. 8.30-10.00. 

Efter operationen kan du forvente at have sårsmerter som du får smertestillende medicin for.

Alle patienter oplever hovedpine, træthed, kvalme og svimmelhed. Det er meget individuelt hvor meget man oplever at have disse symptomer, men hos alle fortager det sig indenfor 1-3 døgn. 

Ved alle operationer i hjernen er der en risiko for komplikationer. Der kan fx opstå en blødning eller en blodprop i hjernen. Risikoen er lille, men hvis det opstår kan det medføre lammelser, synsforstyrrelser, eller sproglige forstyrrelser. De tegn du skal være opmærksom på er beskrevet i næste afsnit.   

Din kirurg vil også informere dig om, at man til tider ikke opnår lukning af hele fistlen og at der kan være en rest tilbage efter endt operation. I sådanne situationer vil man enten overveje ny operation, embolisering eller blot opfølgning med nye skanninger.

Der er en lille risiko forbundet med operationen i form af blødning og blodprop fra karvæggen, som kan medfører lukning af blodkar i hjernen. Symptomerne vil afhænge af, hvor komplikationerne opstår, men efter operationen skal du være opmærksom på:

• Pludselig indsættende hovedpine

• Nyopstået vedvarende føleforstyrrelser i hænder, arme og/eller ben

• Nyopstået kraftnedsættelse i arm eller ben

• Talebesvær

Oplever du nogle af disse symptomer skal du henvende dig til personalet med det samme. Hvis du er udskrevet og oplever ovenstående symptomer indenfor 24-timer efter udskrivelsen, skal du kontakte Hjerne- og Rygkirurgisk Sengeafsnit (se tlf. nr. under afsnittet "Kontakt").

Oplever du disse symptomer mere end 24-timer efter udskrivelsen, skal du rette henvendelse til egen læge eller vagtlægen.

Der er en mindre risiko for, at der opstår betændelse i operationssåret.

Efter udskrivelsen skal du kontakte din egen læge hvis:

• Operationssåret føles hævet og ømt 
• Det siver fra såret
• Huden omkring såret er rød
• Du får feber

Du skal tage den med ro, de første dage efter behandlingen.

Sygemelding er normalt 1 uge efter behandlingen. Ellers aftales det individuelt med lægen.

Du må gradvist genoptage dit normale funktionsniveau i løbet af den første uge.

Du må gerne tage brusebad dagen efter behandlingen, men må først bade og svømme 5 dage efter (eller når såret i lysken er helet fuldstændigt).

Det er normalt med lidt ømhed, og en let blåfarvning af lyskeområdet i en til to uger efter behandlingen. Hvis smerten ikke forsvinder skal du kontakte egen læge.

Hovedpine:

Det er normalt at have hovedpine efter behandlingen. Hovedpinen kan vare fra uger til måneder. Du skal kontakte egen læge, hvis din hovedpine ikke kan lindres tilstrækkeligt med den smertestillende medicin som aftalt med dig ved din udskrivelse.

Hvad kan du selv gøre:

• Drik rigeligt med væske.

• Lyt til din krop og hold hvile pauser.

• Tag gerne 1000 mg Pamol og suppler evt. med 200 mg Ipren ved hovedpine. Hvis du har behov for stærkere smertestillende medicin, vil lægen lave en recept inden du tager hjem.

Træthed:

Det er normalt, at opleve øget træthed i ugerne efter behandlingen. Dette vil gradvist aftage i løbet af nogle uger.

Du må køre bil efter behandlingen, hvis du ikke har fået andet at vide af lægen.

Dog skal du være opmærksom på at bilkørsel er forbudt, hvis du indtager medicin, som nedsætter din opmærksomhed i trafikken. 

Lægemiddelstyrelsen mærker medicin, der påvirker trafiksikkerheden væsentligt, med en rød advarselstrekant.

Er du i tvivl, skal du kontakte din egen læge.

På www.sundhed.dk kan du se de sundhedsdata, det offentlige har registreret om dig. Det kan være prøvesvar, din journal, oversigt over din medicin og de behandlinger, du har været igennem på forskellige sygehuse.

Din praktiserende læge får et udskrivningsbrev med oplysninger om indlæggelsen. Du kan se indholdet af udskrivningsbrevet på www.sundhed.dk, i appen MinSundhed eller hos din læge.

Ca. 3 måneder efter behandlingen bliver du indkaldt til en kontrol a-grafi der skal vise om de unormale blodkar er helt lukkede.

Hvis du vil se hvordan undersøgelsen foregår, har du mulighed for
at se en videofilm på: www.agrafi-rs.auh.dk.

Du kan også læse om undersøgelsen på hjemmesiden for Røntgen og Skanning - Pjecer og vejledninger -  Andre røntgenundersøgelser og -behandlinger - A-grafi patientvejledning.

En arteriovenøs fistel er en unormal forbindelse mellem en arterie og en vene i hjernen. De arterielle blodårer fører iltet blod til hjernen, og de venøse blodårer fører uiltet blod væk fra hjernen.

Når en arteriovenøs fistel skaber en unormal forbindelse mellem en arterie og en vene, betyder det, at det iltede blod bliver ført væk fra hjernen, inden det når at gøre gavn i hjernevævet. En arteriovenøs fistel i hjernen kan derfor give symptomer i form af epilepsi, og i nogle tilfælde medføre en hjerneblødning.

Diagnosen stilles ved at lave en skanning af hjernen. Der er flere slags skanninger der kan vise en arteriovenøs fistel i hjernen.

Afhængigt af formålet kan lægerne vælge enten at lave en CT-skanning, en MR-skanning eller en A-grafi.

Du kan læse om de enkelte undersøgelser på hjemmesiden for Røntgen og Skanning. 

Det er vigtigt at vide, at ikke alle fistler i hjernen skal behandles. Nogle fistler i hjernen kræver ingen behandling. I disse situationer vil lægerne anbefale at lave en kontrol skanning efter et stykke tid for at se, at fistlen ikke vokser.

Beslutningen om hvorvidt en fistel skal behandles eller ej beror på en konkret vurdering af, hvilke behandlinger der er mulige i den enkelte situation. Det vil også bero på en konkret afvejning af fordele og ulemper ved en evt. behandling.

Hvis lægen vurderer at din fistel bør behandles, kan der være tale om enten:

1. Operativ lukning fistlen. Her laver man en åben hjerneoperation, hvor man åbner kraniet og lukker fistlen ved at brænde den. Man bruger mikroskop under sådanne en operation.
2. Embolisering af fistlen. Her anvendes en form for "vævslim" til at udstanse fistlen. Behandlingen foregår ved at et kateter føres ind i et blodkar i lysken og føres op til fistlen i hjernen. Her sprøjtes vævslim ind i fistlen, som herved lukkes.
3. I nogle tilfælde kan der være behov for at kombinere de nævnte behandlinger.

Hvor effektiv behandlingen er, afhænger af hvor tilgængelig fistlen er for behandling.

Nogle fistler er simple og/eller overfladiske og er derfor "lette" at embolisere. Andre fistler er komplekse og dybe, hvorfor de kan udgøre en udfordring at embolisere helt. 

Din kirurg vil lave en individuel vurdering af din konkrete situation og orientere dig om hans/hendes konklusion og anbefaling.

Vi udsættes for stråling hver dag
Vi bliver hver dag udsat for naturlig baggrundsstråling fra omgivelserne - fra jorden, luften, flyrejser, maden vi spiser og fra byggematerialer. Hver røntgenundersøgelse giver os en lille yderligere stråledosis, der svarer til fra få dages til få års naturlig baggrundsstråling.

Vi passer godt på dig
Hvis du allerede har fået foretaget mange røntgenundersøgelser og er bekymret for at få foretaget flere, så husk:

• at behovet for en ny undersøgelse altid bør vurderes ud fra den nuværende situation
• at sundhedsrisikoen fra røntgenstråler er minimal i forhold til ikke at få lavet den nødvendige behandling
• at vi på røntgenafdelingen gør en stor indsats for at holde stråledosis så lav som mulig