færøsk-flag.jpgFøroysk útgáva

Aarhus Universitetshospital

Luftfoto2021.jpg

Aarhus Universitetshospital
Palle Juul-Jensens Boulevard 99
8200 Aarhus N
Telefon: 7845 0000

Velkommen til Aarhus Universitetshospital

Hjertelig velkommen til Aarhus Universitetshospital. Vi vil gøre alt, som står i vores magt, for at jeres ophold på hospitalet bliver så tilfredsstillende som muligt. På denne side findes en række praktiske oplysninger, som kan være nyttig viden i forbindelse med jeres ophold.

Lidt om hospitalet

kort-AUH1.jpg

Aarhus Universitetshospital er beliggende i den nordlige del af Aarhus

Aarhus Universitetshospital er Skandinaviens største hospital med i alt ca. 10.000 ansatte. Det samlede areal på hospitalet, svarer nogenlunde til størrelsen på byen Ribe i Sydvestjylland.

Alle indgange/områder er mærket med et bogstav. På billedet er vist indgang G, som er én af 4 hovedindgange til hospitalet, hvor der også er en reception, som kan være behjælpelig i tilfælde af spørgsmål.

indgang-G.jpg

Indgang G på Aarhus Universitetshospital

Alle afdelinger på hospitalet har et firecifret nummer. F.eks. har Ortopædkirurgisk Sengeafsnit 3 nummer J813. Det betyder, at sengeafsnittet ligger i område J på plan 8. Bemærk, at ankomstplanet hedder plan 2!

Kort over hospitalet

Klik her for en PDF-udgave af kortet

kort auh.png

 
Hvordan finder jeg vej på hospitalet?
Du kan downloade en App fra "App Store" til din telefon eller I-pad, som hedder "AUH find vej".

Appen "AUH find vej"

I Appen kan du få vist vej til afdelingerne på Aarhus Universitetshospital. Appen fungerer på den måde, at man indtaster navnet på (eller søger efter) den afdeling, som du skal besøge, hvorefter du kan finde vej til afdelingen ved at følge den angivne rute i appen. I appen kan man også søge oplysninger om den enkelte afdeling.

Find_vej_app.jpg

Aarhus og transport

Aarhus er Danmarks næststørste by med ca. 350.000 indbyggere. Der er ca. 5 km. fra Århus Universitetshospital til Århus midtby. Hvis der bliver mulighed for at besøge Aarhus by, kan man evt. lade sig inspirere af de mange tilbud og muligheder i følgende link til "Visit Aarhus":

https://www.visitaarhus.dk/

Der er gode bus- og letbaneforbindelser til og fra Aarhus Universitetshospital og midtbyen.

For at få et overblik over bus- og letbaneforbindelserne, er det nemmest at downloade appen "Rejseplanen". Herudover er der mulighed for at orientere sig i køreplanerne for busser og letbanen via nedenstående link:

https://www.midttrafik.dk/koreplaner/bybusser/aarhus/

https://www.midttrafik.dk/koreplaner/letbanen/letbanens-koreplaner/

 
Føroyingafelagið í Aarhus

Føroyingafelagið í Aarhus holder til på følgende adresse:

Hermods vej 3A
8230 Åbyhøj

Man kan få mere at vide om Føroyingafelagið í Aarhus i følgende link:

https://www.aarstova.dk/um-foeroyingafelagid/

 

Patienthotellet og hoteller tæt ved hospitalet

Patienthotellet på Aarhus Universitetshospital fungerer midlertidigt med nedsat kapacitet, dvs. med færre pladser end normalt. Kapaciteten udvides med ca. 60 ekstra pladser fra efteråret 2022.

Patienthotellet på Aarhus Universitetshospital holder til ved indgang C i område C4M16. Det er nemmest at finde dertil ved at tage elevatoren i område C216 op til plan 4M, som fører lige op til Patienthotellets reception. På etagen 4A neden under ligger Café Syd, som står for forplejningen til Patienthotellet.

På Patienthotellet er der en sygeplejerske tilknyttet.

Hvis der ikke er plads på Patienthotellet, er der mulighed for at overnatte på et nærliggende hotel. Patienthotellet vil i sådanne tilfælde være behjælpelig med at formidle kontakten til det nærliggende hotel samt orientere om hvordan man finder hen til hotellet.