På Aarhus Universitetshospital vil vi gerne gøre oplevelsen af patienternes og de pårørendes møde med hospitalet så god som muligt. Derfor vil vi i samarbejde med Røde Kors arbejde med at opbygge et korps af frivillige, som skal hjælpe patienter og pårørende med at finde vej på hospitalet.

Frivillig guide

De frivillige guider vil opholde sig ved hovedindgangene på hospitalet. Det er her patienterne bliver modtaget, og derfra de skal videre ud i den afdeling, hvor de har en aftale. 

De frivillige guider skal f.eks. hjælpe med at betjene de elektroniske vise vej standere. De kan også hjælpe patienterne med at benytte den App, der kan vise vej rundt på hospitalet. Eller de kan hjælpe en patient med at komme med den interne ring-bane, som vil transportere patienter og pårørende frem til den rette afdeling – og tilbage igen. 

Udover at blive mødt af et venligt ansigt, vil en frivillig guide være med til at give en god oplevelse af mødet med hospitalet. 

De frivilliges indsat er et ekstra tilbud til patienter og pårørende og erstatter ikke det professionelle personales opgaver. 

Her på internettet kan du finde flere informationer om frivillige på Aarhus Universitetshospital. F.eks. Region Midtjyllands strategi for frivillige, informationer om forsikringsforhold, hvordan man bliver frivillig guide og meget mere.