Aarhus Universitetshospitalet er mere end bare et hospital

AUH er ikke blot et sted du har tilknytning til, hvis du bliver syg, eller er pårørende. AUH er en del af samfundet, og har en vision om at blive endnu mere synlig for omverdenen.

Hospitalet rummer en bred og unik viden om sundhedsfaglige emner. Vi har over 10.000 engagerede og talentfulde ansatte – som hver især bidrager til, at vi hvert år kan forblive på toppen af listen over Danmarks og verdens bedste og mest teknologiske hospitaler.

Denne viden spænder bredt. Det er alt fra den helt almindelige velkendte diabetes til de mest komplekse og sjældne behandlinger, som vi gerne vil formidle til resten af samfundet.

Kommende foredrag - "Bliv klogere på lort, drab og 3D-print"

Besøg AUH og hør eksperterne fortælle om, hvordan:

  • lort redder liv,
  • dødsårsager bliver opdaget
  • man kan få en nemmere operation med 3D printede kropsdele

Her får du en unik mulighed for at møde tre lokale talenter fra hospitals- og universitetsverdenen i Aarhus, der har gjort en kæmpe forskel inden for hver deres TOP nørdede område.

Du møder:

  • Christian Lodberg Hvas, topforsker i tarmen, forfatter, klinisk lektor samt overlæge v. Lever- Mave og Tarmsygdomme på Aarhus Universitetshospital
  • Asser Hedegård Thomsen, retsmediciner v. Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet og podcast stjerne
  • Joakim Lundtoft Lindhardt, en visionær ung ingeniør og leder af 3D printcenteret på Aarhus Universitetshospital

Tid

Næste foredrag bliver d. 14. juni kl. 17.00-19.30 med tre forskellige, spændende oplæg. 

Sted

Auditorium G206-145, Indgang G, Plan 2, G206 - Se kort

Tilmelding

Til meld dig og læs mere om foredraget her:

Hvorfor skal jeg deltage? 

Hvad enten du er ansat, patient eller pårørende, eller bare helt almindelig borger i Region Midtjylland, skal du være velkommen til at deltage i vores AUH Foredrag.

Du kan komme til foredrag ca. 4 gange om året, det er altid gratis, og du får mulighed for at:

  • blive klogere på dig selv, din krop og dit sind
  • snuse til nyeste viden om sundhedsvidenskabelige emner som fx sygdomme, behandlinger, ny forskning, teknikker, teknologi m.m.
  • lære dit lokale hospital bedre at kende
  • mærke pionerånden på AUH 
  • få indblik i AUH som Region Midtjyllands største arbejdsplads
  • møde vores talentfulde ansatte
  • blande dig i debatten og stille spørgsmål under foredragene

Følg med på vores sociale medier

#blivklogerepåAUH #AUHforedrag #auhdk

FaceBook[1].jpg

Instagram[1].jpg

LinkedIn[1].jpg

Twitter[1].jpg