Med sammedagsscreening får du foretaget og svar på alle relevante undersøgelser for følgesygdomme til diabetes samme dag og samme sted.
Hvor undersøgelserne tidligere foregik på forskellige dage og måske forskellige steder, har vi nu samlet blodprøvetagning, øjenundersøgelse, fodundersøgelse og din årlige diabetessamtale i ét og samme besøg.
Du skal ikke nødvendigvis igennem alle undersøgelser hvert år. For eksempel kan mange patienter nu nøjes med fotografering af øjnene hvert andet år.