De hyppigste sygdomme i øjets hornhinde omfatter akutte sygdomme, som for eksempel hornhindebetændelse forårsaget af bakterier eller virus samt langsomt indsættende forandringer som for eksempel "keglehornhinde” (keratoconus) og sygdomsforandringer i hornhindens inderside.

Da hornhinden er øjets stærkeste linse er hornhindesygdomme næsten altid forbundet med en nedsættelse af øjets syn.

Du kan finde yderligere information i afdelingens patientinformationer. 

Hornhindeoperation for brydningsfejl i øjet

I Øjenafdelingen laver vi laseroperation af øjets hornhinde for svære brydningsfejl i øjet.

Hvis du har nærsynethed over 6 dioptrier, bygningsfejl over 3 dioptrier eller en forskel i brydningsstyrken på de to øjne over 3 dioptrier kan kan du tilbydes operation i offentligt regi.

På Øjenafdelingen foretager vi oftest operationerne med såkaldt ReLEx SMILE teknik, der er den nyeste udvikling indenfor laseroperationer på øjets hornhinde.

Du kan finde yderligere information i afdelingens patientinformationer.

 

Mere information:

Hornhindebankens hjemmeside

Om keratoconus (link til Dansk Keratoconusforening)

Om sygdom i hornhindens inderside (Fuchs' endoteldystrofi)

Andre øjensygdomme

   Kontakt

   Find vej