I nogle tilfælde afsluttes dit forløb med svaret på den undersøgelse, du har været til her på Neurofysiologisk Klinik.

I andre tilfælde kan der være brug for yderligere undersøgelser eller behandling, enten her i afdelingen eller på en af sygehusets andre afdelinger. Et evt. videre forløb vil afhænge af resultatet af din undersøgelse og vil blive planlagt sammen med den, der har henvist dig.

Som udgangspunkt vil du ikke få svar i forbindelse med din undersøgelse her på Neurofysiologisk Klinik. Svaret gives af den læge eller afdeling, der har henvist dig til undersøgelsen. Det kan være forskelligt, om svaret gives til dig ved fremmøde, pr. telefon eller pr. brev eller mail.