Er du medicinstuderende og kunne du tænke dig at snuse til forskningens verden, har du mulighed for at blive forskningsårsstuderende hos os.

Hvordan bliver jeg forskningsårsstuderende?

Henvend dig til en af forskerne i vores afdeling for at høre nærmere om, hvad forskning indebærer og find ud af, om det er noget for dig.
Er du interesseret, så kom evt. til en samtale, hvor en potentiel vejleder sammen med dig udarbejder en konkret projektbeskrivelse for dit forskningsår.

Du kan læse mere her:

Speciale- og ph.d. studium

Er du interesseret i at blive speciale- eller Ph.d. studerende hos os, så kontakt en af vores forskningsgruppeledere, for at høre nærmere om mulighederne.

Aarhus Universitet organiserer også jævnlig rundvisninger for studerende, hvor du kan komme i afdelingen og høre mere om vores aktuelle forskningsprojekter samt få en rundvisning i vores moderne laboratorier.