Hvis du bliver henvist til os af din praktiserende læge med mistanke om en svulst i spiserør/mavesæk, sker der følgende:

Helkropsskanning

Du indkaldes til en helkropsscanning. Denne undersøgelse tager nogle timer, og du modtager en indkaldelse med dato og tidspunkt for undersøgelsen.

Patientinformation: PET-CT skanning af kroppen (FDG)

Lungefunktionsundersøgelse

Desuden skal du have foretaget en lungefunktionsundersøgelse.

Den tager 10 minutter, og du vil via din e-boks blive indkaldt med besked om dato og klokkeslæt.

Hvis du har fået den samme undersøgelse foretaget på et andet sygehus indenfor den sidste måned, skal du ikke have den lavet igen.

Kikkertundersøgelse

Selv om du måske har fået foretaget en kikkertundersøgelse tidligere, skal du have lavet den igen hos os. Det er vigtigt at få udmålt nøjagtigt, hvor svulsten er placeret. Du får i din e-boks en indkaldelse med dato og klokkeslæt.

Efter undersøgelsen skal du observeres en times tid på Endoskopi, hvorefter du følges over på afsnit L1.

Her vil du og dine pårørende få en samtale med en læge og en sygeplejerske, hvor de informerer dig om, hvilken behandling vi kan tilbyde ud fra resultatet af din scanning, lungefunktionsundersøgelse og kikkertundersøgelse.

Efter samtalen kan du tage hjem. Du må ikke køre bil resten af dagen, og det anbefales, at du, hvis du bor alene, har mulighed for at kontakte en voksen resten af dagen, hvis du skulle få ubehag efter undersøgelsen.

Hvis du har kræft i spiserør/mavesæk og skal opereres:

Hvis der er konstateret kræft i spiserør og/eller mavesæk, og du skal opereres herfor, kan du i denne patientinformation læse, hvordan hele forløbet forventes at komme til at foregå: 

 

 

Kemoterapi før operation

Det er muligt, at man vælger at anbefale kemoterapi i en periode, før du skal opereres. I så fald vil Kræftafdelingen indkalde dig til en samtale, hvor du og dine pårørende får besked om behandlingen.

Se: Kræftafdelingen

Se også: Undersøgelser ved mistanke om kræft