Mavesår kan behandles på flere måder afhængig af:

  • årsagen til, at mavesåret er opstået
  • om det bløder fra mavesåret
  • om der er gået hul på et mavesår (perforeret mavesår)

Hvis du har et mavesår, som ikke bløder, er det ofte tilstrækkeligt at behandle mavesåret med medicin. En kikkertundersøgelse af mavesækken kan afgøre hvilken behandling, du bliver tilbudt. 

Blødende mavesår

Hvis du bliver indlagt med et blødende mavesår, kan det være en alvorlig sygdom. Det er derfor nødvendigt, at vi observerer dig, indtil du kan få lavet en kikkertundersøgelse, hvor blødningen stoppes.

Du bliver herefter indlagt i nogle dage for at sikre, at mavesåret ikke begynder at bløde igen.

Ved kikkertundersøgelsen tages muligvis en prøve for at se, om mavesåret skyldes en bestemt bakterie - Helicobacter. I så fald skal du have antibiotika i en periode. 

Blødende mavesår i mavesækken

Hvis du har mavesår i mavesækken, bliver du indkaldt til en ny kikkertundersøgelse ca 6 uger senere for at se, om dit mavesår er helet.

Blødende mavesår i tovfingertarmen

Hvis mavesåret sidder i tolvfingertarmen, er kontrol med kikkertundersøgelse ikke nødvendig. 

Perforeret mavesår

Der kan også gå hul på et mavesår (perforeret mavesår). I så fald kræver det en operation, der i langt de fleste tilfælde er en kikkertoperation. Efter operationen skal du være indlagt i et par dage.

Du kan læse mere om kikkertoperationen her: 

 

Mere information om mavesår og anden godartet lidelse i spiserør/mavesæk