Første gang du møder i afdelingen, er det er vigtigt at du medbringer et udfyldt spørgeskema. Lægen har brug for de oplysningerne, du giver ved den første undersøgelse, således dit første besøg på Reumatologisk Afdeling bliver så effektiv som muligt.

Spørgeskemaet er medsendt dit indkaldelsesbrev fra os.

Har du modtaget brevet i din e-boks, er du velkommen til at printe spørgeskemaet og udfylde det hjemmefra eller få udleveret et spørgeskema den dag du møder til undersøgelse og udfylde dette inden du skal ses af lægen. Spørgeskemaet får du udleveret, ved henvendelse i afdelingens reception.