Fødende i fødeseng

Pakkeliste - hvad skal du have med til fødslen?

  • Vandrejournal.
  • Medicin du får for andre lidelser. 
  • Taske med toiletartikler, bekvemt tøj til selve fødslen, evt. ophold og hjemtur (vær opmærksom på, at det tøj, du har på til fødslen kan blive snavset/ødelagt), lette sko.
  • Babydyne inkl. 2 betræk samt tøj til dit barn (beregn 2-3 sæt/døgn, hvis I ikke tager hjem lige efter fødslen).
  • Autostol og tæppe til hjemturen.

Pakkeliste - hvad kan du tage med til fødslen?

  • Play-liste med musik, du godt kan lide (vi har trådløse højttalere, så du kan streame din musik).
  • Oppustelig nakkestøtte (som til flyrejser og lange bilture), hvis du gerne vil føde i vand.
    Puden gør, du kan ligge mere komfortabelt i badekarret.  

Mad og drikke under fødslen 

  • Du får tilbudt let forplejning undervejs i fødslen.
  • Din partner/ledsager kan købe kaffe og te i fødeafsnittet.
  • Tag gerne selv mad med (gerne i køletaske, da vi ikke har kølemulighed i afsnittet) eller køb i hospitalets kantine eller kiosk.
  • Efter fødslen får du og din partner/ledsager en bakke med lidt toast og drikkevarer. Og selvfølgelig et lille flag i dagens anledning!

Den første tid hjemme - et par gode råd 

Hvis du tager hjem lige efter fødslen, er det godt at have følgende klar derhjemme

  • Plastikunderlag og gammelt lagen til sengen de første dage.
  • Natbind.
  • Frys evt. et bind med vand på i engangspose i fryseren. Et sådant isbind kan være rart, hvis du er øm i underlivet i dagene efter fødslen).
  • Paracetamol til efterveer. 

Mere information

Gå til menu om fødsler.

Se hovedmenu om graviditet og fødsler.