Strålebehandling har til formål at ødelægge kræftceller samtidig med, at det normale væv i størst mulig omfang bliver bevaret.

Ved strålebehandling anvender vi røntgenstråler med høj energi. Strålerne kan trænge igennem menneskets væv, så vi kan behandle områder dybt inde i kroppen.

Det apparat, som giver strålerne, kaldes en accelerator. 

Hør overlæge og professor Morten Høyer fortælle om strålebehandling.

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Hvordan virker strålebehandling

Når du får stråler, bliver både kræftceller og de normale celler påvirket, men de normale celler er bedre til at reparere skaderne end kræftcellerne.

Ved at fordele strålebehandlingen på mindre doser, opnår vi den størst mulige effekt på kræftcellerne og forvolder samtidig mindst mulig skade på de normale celler.

  • Strålerne virker kun der, hvor de rammer
  • Du bliver ikke radioaktiv af strålebehandlingen og afgiver ikke stråling til andre

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Hvis du vil vide mere

Strålebehandling på Kræftafdelingen (Aarhus Universitetshospital)

Strålebehandling (Kræftens Bekæmpelse)

Hvad kan du selv gøre