Dagen før du skal opereres, får du en grundig instruktion af fysioterapeuten.

Derefter er det dit eget ansvar at overholde restriktionerne og starte på øvelsesprogram B.

  Se dine øvelser på video - Øvelsesprogram B

Efter operationen er det vigtigt, at du hurtigt kommer i gang igen, da det kan mindske gener som fx kvalme, svimmelhed og smerter. Det betyder, at du allerede fra første dag skal ud at gå ture i afdelingen.

Vi anbefaler, at du også bruge den PEP-fløjte, som du afprøvede sammen med fysioterapeuten.

Hvorfor skal du lave øvelserne?

Når du er indlagt, og de første seks uger efter operationen, anbefaler vi, at du laver øvelsesprogram B. Det skal du gøre for at forebygge ømme og spændte muskler, øge bevægeligheden og smidiggøre det opererede område.

Øvelserne skal ikke give smerter. Det er normalt, at det strammer og spænder i brytskassen.

At sidde eller stå foran et spejl kan være en fordel, så kan du bedre se, hvordan du får udført øvelserne.

Hvordan laver du øvelserne?

  • Øvelsesprogrammet laves 3 gange om dagen
  • Du skal gentage hver øvelse 10 gange