Center for Voldtægtsofre er en tværfaglig modtagelse på Skadestuen, Aarhus Universitetshospital.

Er du blevet tvunget til sex?

Eller er der nogen, der har forsøgt at tvinge dig til sex?
Hvis det er tilfældet, kan du have det svært, og du kan have brug for at tale med nogen.

Hvad kan du gøre?

Søg hjælp ved Center for Voldtægtsofre!

  • Centret er åbent døgnet rundt.
  • Tilbuddet er gratis.
  • Tilbuddet er både for kvinder, piger, mænd, og drenge.
  • Du kan henvende dig uden henvisning.
  • Du behøver ikke at melde overgrebet til politiet.

Henvend dig hurtigst muligt efter overgrebet. Men kontakt os, selv om der er gået lang tid! Ring på tlf. 78 46 35 43.

Hvad kan Center for Voldtægtsofre tilbyde:

Akut hjælp

Inden for 7 døgn efter overgrebet kan vi hjælpe med:

  • Sygeplejelig omsorg, lægeundersøgelse og sporsikring
  • Test for og forebyggelse af kønssygdomme og graviditet
  • Kontakt til politiet, hvis du vil anmelde
  • Efterfølgende samtaler med psykolog, socialrådgiver og sexolog

Senere hjælp

Uger, måneder og år efter et seksuelt overgreb, kan man stadig have brug for hjælp og støtte.

Uanset hvor lang tid, der er gået, kan man derfor få:

  • Psykologsamtaler
  • Socialrådgivning
  • Sexologisk rådgivning

Vi tilbyder også rådgivende samtaler til pårørende, der kan være meget berørte af det, der er sket. 

Mere information

På www.voldtaegt.dk kan du læse mere om Center for Voldtægtsofre og om vores tilbud.