For Jonas er det vigtigste stadigvæk, at suget bliver overstået så hurtigt som muligt, når han kommer ind på stuen - for modet har det med at svigte, når han kommer ind ad døren.

Han elsker at cykle på gangen og har fundet ud af, at det er nemmere for ham at klare suget på cykel. – Han kan ræse ind på stuen, få sin mor på bagsædet og selv holde godt fast i styret i stedet for at skulle holdes. Han øver sig i at koncentrere sig om at trække vejret og tænke på noget rart, og han bliver støttet i at fokusere på disse opgaver for at aflede angsten.

Før han cykler ind på stuen, har vi sammen testet og aftalt i hvilket næsebor, der skal suges, og han har fået til opgave at finde på noget rart, han skal tænke på.

Jonas’ mor sætter sig bagved ham og støtter -  parat til at holde hænder/hoved, men kun hvis det bli’r nødvendigt!

Sygeplejersken støtter  ham i at huske planen ved at komme med korte ”kommandoer” undervejs: "Du skal have mor på bagsædet", "du skal holde godt ved styret" osv.

Suget er hurtigt overstået, og Jonas kan ånde lettet op, når ”sommerfuglene i maven er fanget”, og der ikke er mere, han er bange for.  Efter optagelsen varer det ikke længe, før han er i gang med at spise vingummi og fortælle om sin fødselsdag.

Vi har samlet nogle kommentarer og refleksioner over videoen af Jonas her