Man må for det første være afklaret med, at suget er nødvendigt, og at man medvirker, fordi man elsker sit barn og vil passe på det.

Før barnet suges første gang, skal man vide, hvordan det foregår og føle sig parat til at holde barnet fast, hvis det er nødvendigt  – og ikke mindst føle sig rustet til at kunne rumme, anerkende og acceptere de følelser, der bliver aktiveret, når barnet græder og stritter imod.

Det er svært at holde ud, at ens barn bliver udsat for noget, som det oplever som et overgreb, og barnet kan mærke med det samme, hvis forældrene synes, det er synd. Forældrene kan først støtte barnet, når de selv føler, at det, de gør, er rigtigt. De skal være så afklarede og trygge ved suget, at de har overskud til at ”se” barnet og være der for det.

Det er en lang proces og kræver samarbejde mellem forældre, barn og sygeplejerske at nå frem til den dag, hvor barnet går frivilligt med og selv kan holde hovedet stille, og ”suget” kun fylder i bevidstheden den korte tid, det tager at suge slimklatten op. Hvert sug er forhåbentlig et lille skridt i den rigtige retning, men børn er forskellige, og selvom de får den bedste støtte, er det meget individuelt, hvornår de ”knækker koden”/mestrer. Mist ikke modet selvom det trækker ud! Det lykkes for alle før eller siden!

Barnet udvikler sig i løbet af processen gradvist fra en baby, som håndterer følelser og oplevelser gennem forældrenes stemmeføring, berøring og kærtegn til små mere og mere selvstændige mennesker, som udtrykker sig sprogligt og gennem leg.

Suget er præcist så svært for barnet at mestre, som det oplever det. Det skal ikke betvivles eller bagatelliseres! Det er vigtigt, at barnet får lov til at reagere, skælde ud og have de følelser, det har, og det må ikke presses til at samarbejde ”over evne”!

I må tro på, at jo bedre I er i stand til at rumme, anerkende og acceptere barnets følelser, jo bedre hjælper I jeres barn til at vokse som menneske og nå frem til den dag, hvor det går frivilligt med!

Succeskriteriet er ikke, at suget klares uden tårer, men at barnet kommer frivilligt, samarbejder og oplever, at vi er troværdige og interesserede i at forstå det, og at slimklatten skal sendes for at passe godt på barnet!