Emma er så lille, at det er Emmas forældre og sygeplejersken, der samarbejder om, hvordan suget klares mindst belastende for hende.

Da Emma er bevidst om, hvad der skal ske i det øjeblik, hun kommer ind på stuen – har de erfaret, at det er bedst at få suget overstået som det første  – så hun ikke er utryg længere end højst nødvendigt.

For at sugeslangen generer Emma mindst muligt – og ”suget” kan blive overstået hurtigt, skal hun holdes godt fast med hovedet  let bagoverbøjet – og armene fikseret, så hun ikke ”kæmper sig løs” og trækker i sugeslangen.

Hun holdes først, når alt er klart – for det er ikke rart at blive holdt fast. - Det ser voldsomt ud – og hun kæmper for at vriste sig fri.

Forældrene samarbejder flot om at støtte Emma, mens hun suges. De er nærværende, indfølende og straks klar til at trøste med hænder, tøjdyr og sut. – Det varer heldigvis ikke mange minutter, før Emma er færdig med at skælde ud og er kommet så meget til hægterne, at hun godt vil spise rosiner.

Vi har samlet nogle kommentarer og refleksioner over videoen af Emma her