Projektansvarlig: Karin Bundgaard, Klinisk Sygeplejespecialist, cand. cur., ph.d
Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling L, Aarhus Universitetshospital
Email: karinmik@rm.dk

Projektgruppen ud over projektansvarlig: Kontinuerligt 1-2 sygeplejestuderende.
Forår 2013: Sygepleje bachelorstuderende Jane Sandfeld Mortensen og Sarah Bollesen Hansen

Projektet er forankret i Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling L, Aarhus Universitetshospital

 

Beskrivelse af projektet

Baggrund

Patientforløb ved Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling, AUH, bliver stadigt rent tidsmæssigt kortere. Udredning af patienter med mistanke om en gastroenterologisk kræftsygdom foregår ofte ambulant eller under forskellige former for dagforløb og patienters og pårørendes kontakt med sundhedsvæsenet udgøres ofte af flere kortvarige kontakter med forskellige afsnit.
Empirisk forskning i kræftpatienters behov i deres forløb, viser at kræftpatienter langt fra får den pleje og behandling, de ønsker, forventer sig og har behov for. Patientoplevede problemer omhandler overgange mellem sektorer og enheder, manglende samarbejde og utilstrækkelig koordinering, og endelig ventetider og utilstrækkelig information. Patienter oplever forløbene som forvirrede, fragmenterede og fyldt med usikkerhed, hvor deres behov for at blive set som person og menneske ofte opleves at blive nedprioriteret, mens mere kurative aspekter i pleje og behandling opprioriteres.

Projektets fokus

I takt med at patientforløb er blevet kortere, stilles der anderledes og flere krav til patienter og deres pårørende om at tage ansvaret for egen tilstand og situation. Meget peger på, at patienters evne til at tage vare på sig selv stiger i takt med graden af individualisering i sygeplejen.

Projektet sætter fokus på, hvordan individualisering i sygepleje sikres og hvordan patienters evne til at tage vare på sig selv styrkes i Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling. Hvordan sikres kravet om klar og individualiseret information af patient og pårørende, og kravet om inddragelse af patient og pårørende i patientforløbet, når de under et udredningsforløb rent fysisk kun befinder sig på sygehuset i meget korte tidsforløb?

Formål

Formålet med projektet er en optimering af cancerudredningsforløb ved Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling gennem udvikling, afprøvning og implementering af en model for udøvelse af personfokuseret situationsbestemt sygepleje, PSS, i de meget korte og fragmenterede forløb, patienter oplever.

Metode

Der arbejdes med virkningsevaluering, der går ud på at undersøge, hvordan og hvorfor en indsats virker eller ikke virker. Udgangspunktet for virkningsevaluering er de forestillinger, der på forhånd findes om, hvordan en indsats fungerer, og gennem en undersøgelse af praksis at konstatere om forestillingerne kan omsætte til praksis, om de har haft den ønskede effekt og i givet fald for hvem og under hvilke omstændigheder. Virkningsevaluering bygger således bro mellem proces og effekt
I de senere år er såkaldte forløbskoordinatorer introduceret i forskellige patientforløb. Funktionen af en forløbskoordinator defineres meget forskelligt og stillingen varetages af både sekretærer, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle. Forskning viser, at effekten af forløbskoordinering er højst for både patienter, deres pårørende og for sundhedsvæsenet, når det er en sygeplejerske, der står for koordineringen af patientforløbet.
 
I udvikling af modellen for PSS arbejdes der videre ud fra tankerne om forløbskoordination, da nytteværdien af en sådan for både patient, dennes pårørende og sundhedsvæsenet allerede er påvist. Funktionen skal varetages af en sygeplejerske og ud over den koordinerende funktion medtænkes funktionen at omfatte ambulante møder, telefonkonsultationer, deltagelse i tværfaglige røntgen- og tumorkonferencer og eventuelt telemedicinske løsninger. Med den PSS vil sygeplejersken være uddannet/oplært i at kunne yde psykosocial støtte og vurdering, samt give information, der er skræddersyet specifikt til den enkeltes behov i de meget korte og fragmenterede patientforløb.

Relation til forskningsprogrammet

Målet for PSS er at imødekomme patienternes krav om personfokusering og respekt for individualitet, samtidig med at sygepleje baseres på bedst tilgængelige standard. Referencerammen er omsorgsetisk, hvor mødet mellem sygeplejerske, og patient og pårørende skal resultere i livskraft, handlerum og positive muligheder for at kunne magte situationen og derigennem styrke patient og pårørendes evner til at tage ansvaret for egen tilstand og situation. Projektet skriver sig dermed ind under forskningsprogrammet Kommunikation og etik, hvor der arbejdes med grundantagelser om et personcentreret sundhedssystem i et omsorgsetisk perspektiv.