Forskning i COVID-19

Forskere fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet er i gang med at afprøve, om et japansk lægemiddel mod halsbrand - camostat mesilate - kan bruges til at behandle ny coronavirus (COVID-19).

Camostat mesilate kom allerede på markedet i Japan i 1986 og bruges i dag til at behandle halsbrand og betændelse i bugspytkirtlen.

I udenlandske forsøg har det japanske lægemiddel vist sig at kunne bremse en gammel version af coronavirusset kaldet SARS-CoV. I marts publicerede tyske forskere et studie, der viste, at camostat mesilate i celleforsøg kunne bremse den nye coronavirus. Endvidere har forsøg på mus også vist, at lægemidlet kan reducere dødeligheden af infektionen med det gamle SARS-virus fra 100 procent til 30-40 procent. 

Forsøget på Aarhus Universitetshospital er det første i verden, hvor lægemidlet afprøves mod COVID-19 på mennesker.

Forskningsprojektet kører i to spor: Dels et forsøg på indlagte patienter og dels et forsøg på ambulante (ikke-indlagte) patienter. Patienter fra alle fem danske regioner kan deltage i projektet. 

Projektet er støttet med 5 mio. kr. fra Lundbeckfonden.

Læs nyhed om bevilling til forskningsprojekt med camostat til indlagte patienter

Læs nyhed om forskningsprojekt med camostat til ikke-indlagte patienter

Læs patientinformation om forskningsprojekt med camostat til ikke-indlagte patienter

Kontaktpersoner:
Mads Fuglsang Kjølby, læge, Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, og lektor, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, mobil 60 86 66 53, e-mail: mads@dandrite.au.dk

Ole Schmeltz Søgaard, læge, Infektionssygdomme, Aarhus Universitetshospital, og lektor, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, mobil 24 99 49 62, e-mail: olesoega@rm.dk

Måske bærer raske personer med en overstået corona-infektion rundt på en COVID-19-behandling i deres blod. Forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital er i gang med at undersøge, om raskmeldte COVID-19-patienters antistoffer kan bruges til at behandle coronavirus.

Forskningsprojektet er støttet med knap 7 mio. kr. fra regeringens hastepulje til corona-relateret forskning og udvikling (Uddannelses- og Forskningsministeriets pulje).

Læs nyhed om bevilling til forskningsprojektet fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Forskningsprojektet har også fået en bevilling på 4,9 mio. kr. fra Innovationsfonden til at samarbejde med biotekfirmaet Symphogen om at udvikle kunstige antistoffer mod COVID-19.

Læs nyhed om bevilling til forskningsprojektet fra Innovationsfonden

Kontaktperson:
Afdelingsleder og lektor, cand. scient. Martin Tolstrup,
Infektionssygdomme, Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.
Mail: marttols@rm.dk
Mobil: 20 67 97 41

Forskere fra Aarhus Universitetshospital og Sygehus Lillebælt har fået knap 2 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til at undersøge, om gravide og nyfødte er en særlig risikogruppe i.f.t. ny coronavirus (COVID-19).

Der findes endnu meget lidt viden om gravide og ny coronavirus (COVID-19). For at undersøge området nærmere har forskere fra Aarhus Universitetshospital, Aarhus Universitet, Sygehus Lillebælt og Syddansk Universitet fået en bevilling på knap 2 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden.

I forskningsprojektet skal en gruppe gravide og nyfødte undersøges under COVID-19-epidemien:

• Alle gravide, der skal føde på Aarhus Universitetshospital og Kolding Sygehus over en periode på ca. to måneder, vil blive tilbudt at deltage i studiet.
• I alt skal der inkluderes 1.000 kvinder og deres nyfødte i studiet.
• Både mor og barn vil blive podet for COVID-19, og der vil også blive taget blodprøver fra moren og navlesnoren.

Læs mere om projektet

Kontaktperson:
Stine Yde Nielsen, læge, Klinisk Mikrobiologi, Aarhus Universitetshospital og post doc, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitetshospital, mobil 28 70 60 85, e-mail: stineyde@dadlnet.dk

Professor Grethe Andersen fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital undersøger i et nyt forskningsprojekt, om der er sammenhæng mellem akutte neurologiske symptomer, fx tab af lugtesansen, og COVID-19-infektion - og om infektionen forårsager skader på hjerne, rygmarv og nerver.

I projektet undersøger Grethe Andersen og hendes kolleger også, om langtidsfølgerne efter akutte neurologiske sygdomme som blodprop i hjernen, hjerneblødning eller krampetilfælde forværres, hvis patienten samtidig har været smittet med COVID-19. Det gør forskerne bl.a. ved at dokumentere eventuelle skader på hjerne, rygmarv eller nerver og sammenligne resultaterne med de tilsvarende langtidsfølger, fx nedsat trivsel, træthed, depression og flere kognitive funktionstab, hos neurologiske patienter uden COVID-19.

Lundbeckfonden støtter projektet med 779.079 kr.

Læs mere om forskningsprojektet

Kontaktperson:
Klinisk professor, overlæge og dr.med. Grethe Andersen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Neurologi
Mobil: 28 76 90 09
Mail: greander@rm.dk

Med en bevilling på godt fem millioner kroner fra Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsætter professor og dr.med. Ulf Simonsen fra Aarhus Universitet et forskningsprojekt, der har til formål at behandle patienter med COVID-19 og reducere behovet for respiratorer.

I forskningsprojektet, som Ulf Simonsen har fået penge til, undersøger han sammen med sine kolleger, om behandling med lægemidlet Senicapoc kan mindske tiden i en respirator under et COVID-sygdomsforløb. Dvs. om man ved at behandle med lægemidlet kan hindre fremkomsten af akut luftvejssyndrom og lungeskader på en måde, hvor behovet for at ligge i respirator reduceres.

Behandlingen med Senicapoc afprøves i øjeblikket på bl.a. Aarhus Universitetshospital.

Læs mere om forskningsprojektet

Kontaktperson:
Professor, dr.med. Ulf Simonsen
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Mobil: 60 20 26 13
Mail: us@biomed.au.dk

25.000 ansatte i Region Midtjylland inviteres til at bidrage til forskningsprojektet COBRA (COVID-19 Blandt Regions Ansatte i Midtjylland), der skal afdække, om ansatte med patientkontakt har større risiko for at blive smittet med COVID-19 end andre ansatte i Region Midtjylland.

Forskerne indsamler svar fra ansatte i perioden fra 23. april til 30. juni 2020.

Ansatte inviteres via mail. Deltagere får dagligt en sms med spørgsmål om egne symptomer, arbejdsopgaver og brug af værnemidler.

Ved at koble medarbejdernes svar med sundhedsdata fra andre kilder vil forskerne bl.a. finde svar på, om de brugte værnemidler har ydet medarbejderne tilstrækkelig beskyttelse mod COVID-19.

Bag forskningsprojektet står forskere fra Arbejdsmedicin på Aarhus Universitetshospital og Arbejdsmedicin, Hospitalsenheden Vest.

Forskningsprojektet er internt finansieret.

Læs mere om forskningsprojektet

Kontaktperson:
Henrik Kolstad, overlæge, proferssor, Arbejdsmedicin, Aarhus Universitetshospital, tlf. 78 45 09 10, e-mail: henrkols@rm.dk

Forskere fra Aarhus Universitetshospital står i spidsen for et forskningsprojekt, der skal skabe ny viden om immunitet efter smitte med COVID-19 samt fastslå, om nogle medarbejdergrupper i regionen har været mere udsatte for smitte end andre.

Ansatte på hospitalerne i Region Midtjylland er blevet inviteret til at deltage i et stort forskningsprojekt, der skal skabe viden om, hvordan og hvor længe coronavirus smitter – herunder viden om opbygning af immunitet hos personer, der er smittet uden symptomer. Samtidigt undersøger projektet forskelle i smittespredningen blandt regionens medarbejdere i forhold til arbejdssted og geografi. Det sker bl.a. ved at koble en screening for antistoffer af medarbejdere med en igangværende spørgeskemaundersøgelse (kaldet COBRA), hvor 25.000 regionsansatte er blevet spurgt til symptomer på COVID-19.

De øvrige regioner inviteres til at deltage i forskningsprojektet.

Forskningsprojektet er internt finansieret.

Læs mere om forskningsprojektet

Kontaktperson:
Lars Østergaard, overlæge, professor, Infektionssygdomme, Aarhus Universitetshospital, mobil 51 51 31 40, e-mail: larsoest@rm.dk

Forskere fra Aarhus Universitetshospital har sammen med Aarhus Kommune i april opsøgt udsatte borgere i Aarhus på forsorgshjem og væresteder og tilbudt dem test for COVID-19. Aarhus Universitetshospital har stået for testen.

Næsten 300 udsatte og hjemløse i og omkring Aarhus har taget imod et tilbud fra Aarhus Kommune og Region Midtjylland om at blive testet for sygdommen, der følger med coronavirus. Alle blev testet negative for COVID-19. Negativ er i denne sammenhæng en god nyhed, der betyder, at ingen af de testede er smittede. 

Udsatte og hjemløse borgere er en særlig sårbar gruppe, når det gælder smitte og sygdom med COVID-19, fordi de har en særlig risiko for at blive meget syge, hvis de bliver smittet. De venter ofte meget længe med at gå til læge, og de har stor risiko for at smitte hinanden. 

Aarhus Kommune og Aarhus Universitetshospital har aftalt at gentage indsatsen overfor byens udsatte borgere og tage ud og tilbyde test på forsorgshjem og væresteder igen senere i epidemien. Muligvis vil de udsatte borgere også blive tilbudt en antistof-test, der kan vise, at de har været smittet med COVID-19.

Forskningsprojektet er internt finansieret.

Læs mere om resultaterne af forskningsprojektet

Kontaktperson:
Christian Wejse, speciallæge i infektionssygdomme, Aarhus Universitetshospital og lektor i Global Sundhed, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, mobil 5194 4519, e-mail: chrwej@rm.dk 

Forskere fra Funktionelle Lidelser på Aarhus Universitetshospital er i gang med at undersøge COVID-19 epidemiens betydning for helbredstilstanden i den danske befolkning - både fysisk og mentalt, herunder også helbredsangst. 

Bl.a. vil forskerne undersøge hvilke befolkningsgrupper, der er i særlig risiko for at opleve udtalte reaktioner på epidemien. 

Forskningsprojektet er internt finansieret.

Læs mere om Funktionelle Lidelsers internetbehandling for helbredsangst i.f.m. COVID-19

Kontaktperson:
Per Fink, ph.d., dr.med., professor, ledende overlæge, Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital, tlf.: 7846 433, e-mail: perklafi@rm.dk

Lungemedicinere og infektionsmedicinere i Region Midtjylland er gået sammen om et forskningsprojekt, som skal undersøge, hvordan det går patienter, der har været indlagt med alvorlig COVID-19 sygdom.

Forskere vil søge at afklare, hvordan patienterne klarer sig efter overstået COVID-19 sygdom mht. lungefunktion, livskvalitet, socioøkonomiske forhold og fysisk kapacitet, samt hvordan lungerne ser ud på en HRCT (high-resolution CT) skanning.

Forskningsprojektet forankres på alle regionens hospitalsenheder: Aarhus Universitetshospital (AUH) samt regionshospitalerne i Horsens, Randers, Herning, Holstebro, Silkeborg og Viborg.

Patienterne vil blive fulgt op efter 3 og 12 måneder, og derfor vil de første patienter blive set allerede i juni måned. I alt forventes 216 patienter i Region Midtjylland at blive inviteret til at indgå i projekter.

Forskningsprojektet er internt finansieret.

Læs mere om forskningsprojektet

Kontaktperson:
Overlæge Elisabeth Bendstrup, Lungesygdomme, Aarhus Universitetshospital, tlf. 7845 2201 eller eller e-mail karbends@rm.dk

AUH deltager i et projekt på Syddansk Universitet, som skal undersøge, om man kan beskytte sundhedspersonale mod COVID-19 med BCG-vaccine (også kaldet Calmette vaccinen).

BCG-vaccinen er udviklet til at beskytte mod tuberkulose, men det har vist sig, at den derudover har uspecifikke gavnlige effekter på immunforsvaret. Den stimulerer det medfødte immunforsvar, hvilket ser ud til at medføre, at man bliver mere modstandsdygtig over for infektioner generelt. I forskningsprojektet vil det blive undersøgt, om man kan bruge denne effekt til at beskytte sundhedspersonale mod COVID-19 i ventetiden på en specifik vaccine.

Forskere fra Afdeling for Infektionssygdomme og Molekylærmedicinsk Forskningsenhed er i gang med at undersøge effekten af stoffet Coenzym Q10 til behandling af senfølger efter COVID-19.

Et stigende antal rapporter viser, at en andel af personer med overstået COVID-19 udvikler en række symptomer, samlet kaldet ”senfølger efter COVID-19”. Det drejer sig blandt andet om træthed, åndedrætsbesvær, muskelsmerter, søvnforstyrrelser og kognitive udfordringer. Årsagen til at nogle udvikler senfølger er fortsat ukendt. Der er fundet tegn på, at COVID-19 kan påvirke stofskiftet i cellerne, hvilket fører til en uhensigtsmæssig energiomsætning. Coenzym Q10 er et hjælpeenzym, der spiller en afgørende rolle i cellernes stofskifte og er uundværlig i omsætningen af energi i cellens mitokondrie. Formålet er at undersøge, om behandling Coenzym Q10 kan reducere symptomerne hos patienter med senfølger. På Molekylærmedicinsk Forskningsenhed laves dyberegående undersøgelser af cellens energiomsætning før og efter behandling med Coenzym Q10.

Studiet foregår som et klinisk, randomiseret forsøg, hvor forsøgsdeltagerne enten får Coenzym Q10 eller placebo i 6 uger efterfulgt af en pause på 4 uger, hvorefter de får den modsatte behandling i 6 uger. Forsøget er blindet, så hverken projektpersonale eller forsøgsdeltager ved, hvilken tablet de får. Det forventes at 120 forsøgsdeltagere med senfølger efter COVID-19 skal deltage.

Forsøgsmedicinen til studiet er doneret af Pharma Nord.

Kontaktpersoner:

Kristoffer Skaalum Hansen, læge, Infektionssygdomme, Aarhus Universitetshospital. Tlf. 29474872, mail: krthas@rm.dk

Johan Palmfeldt, Lektor, Institut for Klinisk Medicin – Molekylær Medicinsk Forskningsenhed, Tlf. 78455408, mail: johan.palmfeldt@clin.au.dk

Lars Østergaard, lærestolsprofessor, ledende overlæge, Infektionssygdomme, Aarhus Universitetshospital. Tlf. 78452800, mail: larsoest@rm.dk"