Uhensigtsmæssige uddannelsesforløb i lægers uddannelse i videreuddannelsesregi

Rapport fra spændende forskningsprojekt om Uhensigtsmæssige uddannelsesforløb, der er gennemført i Videreuddannelsesregion Nord i perioden 2012-2014. 

Download rapporten her. 

Posterpris til Århus-gruppe ved årsmødet i Dansk Selskab for Medicinsk Uddannelse

Forskergruppen bag coachingprojekt for yngre læger fik posterprisen ved årsmødet i Dansk Selskab for Medicinsk Uddannelse d. 6. november 2014. Bag projektet står overlæge, phd Lydia de Lasson, anæstesiologisk afdeling, Brendstrupgaardsvej, Sociolog, phd Eva Just og uddannelseskoordinerende overlæge, phd Bente Malling, HR-Lægelig Videreuddannelse. Projektet har fået økonomisk støtte fra Region Midtjyllands initiativpulje, og der er på baggrund af de fine evalueringer, som de afholdte coachingforløb har fået, bevilget midler til videreførelse af projektet. Det betyder at der i øjeblikket er gang i 3 gruppecoachingforløb i Region Midtjylland. De næste coachingforløb for KBU- og introduktionslæger udbydes i foråret 2015.

Du kan læse mere om coachingforløbene i nedenstående artikel, som blev publiceret i Ugeskrift for Læger i 2013.

Poster

Gruppecoaching understøtter yngre lægers fagprofessionelle udvikling.

LUDO (Lægers Uddanelsesmiljø på Danske hospitaler) – et instrument til vurdering af lægers uddannelsesmiljø i Danmark

 

  • Projektleder
    Lene Mortensen, tidligere HR-Lægelig Videreuddannelse
  • Baggrund
    Uddannelsesmiljøet er en af de faktorer, der har stor indflydelse på yngre lægers læring i de kliniske afdelinger. Internationalt har måling af uddannelsesmiljøet stor bevågenhed som en af de parametre, der bestemmer yngre lægers udbytte af deres kliniske uddannelse. Udenlandske undersøgelser koncentrerer sig om yngre lægers opfattelse af uddannelsesmiljøet. Det er imidlertid vigtigt for en afdelings samlede uddannelsesmiljø, at også speciallægers opfattelse undersøges. Det danske instrument til måling af uddannelsesmiljø – LUDO - er udviklet af Lene Mortensen og omfatter et spørgeskema, som alle afdelingens læger skal udfylde.
  • Formål
    Projektets formål er at undersøge LUDO’s anvendelighed i større kontekst.
  • Perspektivering
    Projektet er 3-årigt, men med de resultater, der allerede er fremkommet vil LUDO formentlig blive indført som årlig monitorering af uddannelsesmiljøet på Aarhus Universitetshospital efter projektperioden, og herfra udbredt til andre hospitaler i Danmark.

Revision af spørgerammen i 360°’s feedback i den lægelige videreuddannelse, Videreuddannelsesregion Nord.

  • Projektleder
    Bente Malling, HR-Lægelig Videreuddannelse
  • Baggrund
    Den eksisterende spørgeramme for 360°’s feedback er 8 år gammel. Der er behov for at revidere spørgerammen, for at sikre, at den fortsat er tidssvarende og sikre at spørgerammen relateres til de nye definitioner af lægerollerne.
  • Formål
    Målet for projektet er udvikling af tidssvarende spørgeramme for 360°’s feedback i den lægelige videreuddannelse for såvel de kliniske som de tværgående specialer.
  • Metode
    På baggrund af resultater fra fokusgruppeinterview med feedback modtagere, feedback facilitatorer og respondenter samt gennemgang af litteraturen og resultater fra Aarhus Universitetshospitals aggregerede 360°’s feedback rapporter er udarbejdet en ny tidssvarende spørgeramme. Spørgerammen er pilottestet og data fra de første 3 måneders brug af den nye spørgeramme på AUH under bearbejdning.
  • Perspektivering
    Det forventes at den nye spørgeramme kan præsenteres i efteråret 2014 og herefter udbredes til alle hospitaler i Videreuddannelsesregion Nord.

Gruppecoaching af læger

  • Projektleder
    Lydia de Lasson, Anæstesiologisk-Intensiv afdeling                                                                                                  
  • Baggrund
    Erfaringer viser, at deltagelse i supervision/coaching kan bidrage til at yngre læger føler sig bedre rustet til at se hverdagens udfordringer som potentielle læringssituationer, erkender værdien af at bruge hinanden som kolleger, og får støtte til at afklare vanskelige dilemmaer.
  • Metode
    Videreuddannelsessekretariatet sendte invitation ud per mail. En gruppe mødtes otte gange med to til tre ugers interval i løbet af 4-5 måneder. Et forløb omfattede 26 timer. Der var to coaches med mangeårig erfaring fra sundhedsvæsenet. Deltagerne var udvalgt, så ingen arbejdede sammen.
    Hovedaktiviteten var gruppecoaching, hvor gruppen var reflekterende team. Alle deltagere blev coachet mindst én gang. Desuden var der korte teoretiske oplæg samt anbefaling af relevant litteratur, som deltagerne kunne læse mellem sessionerne. Deltagerne var med til at forme forløbene, der blev evalueret mundtligt midtvejs i forløbet i plenum og evalueret individuelt skriftligt efter afslutning.
  • Resultater
    I 2013 var der ét forløb i foråret og ét i efteråret med syv KBU/introlæger i hver gruppe.
    Deltagernes temaer var afklaring vedrørende lægerollen, angst for at begå fejl, prioritering i arbejdsliv/privatliv, samarbejde og kommunikation med patienter/pårørende, konflikthåndtering og karriereafklaring.
    Coachingen indfriede deltagernes forventninger til mediant 8 (VAS-skala fra 0 til 10).
    Mange havde med held anvendt aspekter af den tillærte kommunikationsform i forhold til patienter og samarbejdspartnere samt i privatlivet.
    Deltagerne oplevede at arbejde alene på deres arbejdsplads og anførte, at coachingen var et frirum med samtale, der ikke var kendt i det daglige arbejde med travlhed, kollegial konkurrence og facade.
  • Konklusion
    Gruppecoaching i en gruppe af kolleger gav deltagerne nye handlemuligheder eller nye måder at forholde sig på i forhold til deres problemstillinger. Mange lærte nye måder at kommunikere på til gavn for patienter og samarbejdspartnere. Det var af særlig betydning for lægerne, at de frit kunne drøfte egne professionelle problemstillinger med kolleger.
  • Perspektivering
    Pilotprojektet »gruppecoaching af læger« startede som et forskningsprojekt og er nu er etableret som en forsøgsordning i Region Midt.

Leanbased læring hos uddannelsessøgende læger

  • Projektleder
    Henrik F. Lorenzen, Dermato- venerologisk Afdeling S
    Projektet gennemføres på dermatologisk afdeling og omfatter alle læger på afdelingen.
  • Baggrund
    Lean eller Toyota Production System er et produktivitetsøgende og fejlreducerende system anvendt i industrivirksomheder i Japan og Sydkorea samt i tiltagende omfang i den vestlige verden. I Danmark arbejder store virksomheder som Danfoss og Novo Nordisk med denne metode. Metoden har i tiltagende omfang fundet vej ind i den offentlige administration og i sygehus-driften; f.eks. har Odense Universitetshospital implementeret lean i hele organisation.
  • Formål
    Formålet med projektet er at implementere ideer fra lean metoden i oplæring af yngre læger i mere praktisk orienterede færdigheder, såsom blitzlampe behandling af uønsket hårvækst og sygdomsbetingede teleangiectasier i ansigt samt mindre kirurgiske indgreb i huden. Initiativet har endvidere til formål at fremme produktiviteten samtidig med, at uddannelsen forbedres.
  • Metode
    Initialt oplistedes lægelige indgreb, der kunne udføres efter minimal indlæring og indgreb der krævede speciel ekspertise for at kunne udføres.
    Indkommende patienter blev inddelt i segmenter efter påkrævet læge-kompetence, således simple indgreb som behandling af uønsket hårvækst blev allokeret til oplæringsprogram. Vanskelige indgreb som f.eks. farvestoflaser behandling af vaskulære malformationer blev allokeret til specialistprogram. Ekspert- og uddannelsessøgende programmer blev tiltænkt at køre parallelt, således mesterlære-effekt kunne opnås gennem øjeblikkelig supervision.
    Med henblik på elimination af ventetider for patienter til filterfunktion før pakkeforløb for modermærkekræft blev der oprettet bufferzone dagligt, hvor den yngre læge efter telefonisk henvendelse fra den praktiserende læge kunne sætte patienter til samme dag i bufferzonerne. Disse patienter blev således fjernet fra venteliste samtidigt med, at ventetiden blev reduceret fra 4-8 uger til mindre end dag. Tilsvarende blev der oprettet daglig operations buffer-zone med tilsvarende effekt. I bufferzone perioden skulle patienterne vurderes/behandles i fællesskab af ekspert og uddannelsessøgende.
    Oplæringen blev forsøgt gjort trækstyret (lean begreb, hvor en aktivitet først iværksættes, når den efterspørges). Kernen i dette system var ”trafiklys” kodning af kompetencer. Den uddannelsessøgendes kompetencer blev kodet med farverne rødt (vil gerne lære), gul (kan dække funktionen ved sygdom) eller grøn (behersker funktionen på niveau, hvor oplæring af anden kollega kan gennemføres). Når en mulig uddannelsessituation opstod, kunne man via kompetencematrix identificere uddannelsessøgende, der ønskede opnåelse af denne kompetence og tilkalde ham/hende; dvs. den uddannelsessøgende trækker ønskede uddannelseselementer til sig.
    Der blev månedligt foretaget indrapportering fra lægernes kompetenceudvikling under anvendelse af trafiklys-metoden og kvartalsvis anonym indrapportering af trivsel/stress ved anvendelse af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø ”mellemlange” spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Data er ikke behandlet endnu.
  • Udfordringer:
    Systemet har været vanskeligt at implementere i sin oprindelige form. En modulopbygning med tiltagende kompleksitet har ikke været foreneligt med arbejdsplanlægningen for afdelingen som helhed og uddannelsessøgende læger har været bragt i arbejdssituationer, hvor de ikke besad den nødvendige kompetence og hvor oplæring via parallelspors- specialisten har været for omfattende til at kunne varetages oveni driften. Af denne grund har det været nødvendigt, at genindføre oplæringsdage for at sikre basis-kompetencer.
    Yngre læger har givet udtryk for at trækstyret uddannelse og anvendelse af uddannelsesmatricen er mulig forbedring af videre-uddannelsen. Der afsøges derfor aktuelt muligheder for implementering i mindre målestok af metoden til bufferzone-funktionerne.
  • Publikationer:
    Anne Braae Olesen et al. Leanbased learning in the Department of Dermatology; The AMEE Congress, den 23 til 28 august 2013, Prag,Tjekkiet (oral præsentation af poster).

En ny model for færdighedstræning i pædiatri

  • Projektleder
    Kasper Kyng, Børneafdeling A
  • Baggrund
    Optimal behandling af akut syge nyfødte og mindre børn kræver en række praktiske færdigheder, som ikke kan trænes tilfredsstillende på fantomer eller ved teoretisk læring alene. Vi har derfor udviklet en ny model for undervisning i akutte færdigheder for læger i den pædiatriske specialistuddannelse. Undervisningen sikrer, at lægerne er fortrolige med intensive færdigheder, som de ellers kun vil møde få gange i løbet af deres uddannelse. Formålet er at løfte diagnose og behandling af det akut syge nyfødte og spæde barn til et højere niveau med heraf følgende reduceret lidelse og sygelighed.
  • Metode
    I efteråret 2013 har vi succesfuldt gennemført to pilotkurser af en dags varighed, baseret på hands-on læring i en dyremodel. Protokollen er godkendt af dyreforsøgstilsynet og alle undersøgelser foretages i fuld bedøvelse. Træningsmodellen indbefatter systematisk superviseret træning på en dyremodel, og procedurerne foregår på samme måde, som var det et sygt barn, som skulle behandles. Dermed sikres dels et trygt læringsmiljø med en systematisk feedback mulighed samt en model med stigende intensitet og sværhedsgrad i kompetencerne før procedurerne udøves på børn. De enkelte delelementer gennemgås først teoretisk, og med videoundervisning. Kurset er indrammet af præ- og posttest i MCQ form samt afsluttende evaluering. Elementerne i færdighedstræningen dækker forskellige grupper af færdigheder indenfor invasive procedurer, ultralydsskanning, respiratoriske procedurer og vurdering af neurologisk sygdom.
  • Resultater
    Deltagerne oplevede en høj translaterbarhed af de opnåede færdigheder til den kliniske hverdag og forbedrede både testscore i MCQ samt egenvurdering af færdigheder efter afsluttet kursus. Resultaterne er under bearbejdning med henblik på videnskabelig publikation.
  • Perspektivering
    Pilotprojektet var støttet af Region Midtjyllands Initiativmidler til udvikling af kvaliteten indenfor yngre lægers videreuddannelse ved Aarhus Universitetshospital. Der er fra Region Midtjylland bevilliget midler til at afholde halvårlige kurser de kommende 3 år.

 

Håndtering af dilemmaer i patientcentreret teambehandling: Videreuddannelse af yngre onkologer

  • Projektleder
    Carsten Rytter, Onkologisk Afdeling D
  • Baggrund
    I den uddannelsessøgende læges hverdag opstår dilemmaer på grund af dynamisk foranderlige patienthensyn, patientkrav, teknologiske muligheder, økonomiske begrænsninger og prioriteringer i sygehusvæsenet. Disse ofte modsatrettede hensyn lærer den yngre læge ikke at håndtere og man ved meget lidt om, hvorledes en sådan læring kan defineres og implementeres.
    Nærværende projekt bygger på erfaringer fra et pilotprojekt af samme forskergruppe i 2012, hvor resultaterne tyder på at Yngre onkologer skal lære at ræsonnere og håndtere dilemmaer som kræver mere end tekniske/medicinske færdigheder.
  • Formål
    Formålet er at
    1) kortlægge sundhedspersonalets holdninger til yngre lægers kompetencer i håndtering af dilemmaer
    2) udvikle et spørgeskema bygget op omkring moralske dilemmaer
    3) skabe en manual til træning i teamkommunikation og moralsk dømmekraft.
    Med andre ord: Hvordan lærer yngre læger at håndtere de nævnte dilemmaer?
  • Status
    Der er indtil videre gennemført interviews med yngre læger og resultaterne er præsenteret med poster på AMEE kongressen i Prag 2013 med titlen: ”Learning as positioning. A qualitative study of junior residents´ workplace learning.”
    Herudover er der gennemført observationer i onkologisk ambulatorium og ud fra disse data indsendt og aktuelt accepteret artikel i tidsskriftet Qualitative Health med titlen: ”Clinical Positioning Space: Analysing Doctor-Patient Relationships in the Outpatient Oncological Clinic”.
    Det er håbet denne sommer at få udfærdiget en formidlingsartikel til UFL under deltagelse af en kirurgisk afdeling.
    Der resterer herudover udarbejdelse af træningsmanual over lægers beslutningskompetence.

 


 

Implementering af RMUK til brug i vejledersamtalerne i den lægelige videreuddannelse.

  • Projektleder
    Rasmus Bech Hvid, HR-løn & personale
  • Baggrund
    Der er behov for et elektronisk system til håndtering og dokumentation af vejledersamtalerne i den lægelige videreuddannelse. Region Midtjyllands Udviklingssamtaler og Kursusregistrering (RMUK) er ikke umiddelbart anvendeligt til brug for registrering og dokumentation af vejledersamtaler i den lægelige videreuddannelse. Det er et ønske fra yngre læger, hovedvejledere og uddannelsesansvarlige overlæger at det gennem RMUK-systemet bliver muligt at
    1) lave aftaler om vejledersamtaler
    2) gennemføre godkendelsesproceduren for handleplaner elektronisk og
    3) monitorere afholdelse af samtalerne i egen afdeling.
  • Metode
    I tæt samarbejde med udbyder af RMUK systemet modificeres systemet, så det kan honorere kravene i den lægelige videreuddannelse. Første version har været afprøvet på udvalgte pilot-afdelinger. Afprøvningen har vist, at de er behov for yderligere udvikling af systemet, som forventes klar i begyndelsen af 2014.
  • Perspektivering
    På sigt vil det modificerede system kunne anvendes af alle afdelinger i Region Midtjylland.

Kompetenceafhængig læring - den oplevede effekt af en ny organisationsmodel for uddannelsessøgende læger

  • Projektleder
    Anette Bagger Sørensen, Nyremedicinsk Afdeling C
  • Baggrund
    Uddannelseslægers muligheder for optimal uddannelsesværdi af daglig klinisk arbejde begrænses ofte af klinikkens krav om effektiv produktion og derfor en på forhånd fastlagt arbejdsplan, der vanskeliggør speciallægers mulighed for at vurdere, om de opgaver, den enkelte uddannelseslæge skal løse en given dag, er passende for lægens kompetenceniveau og læringsbehov.
  • Materiale og metode
    Med inspiration af Csikszentmihalyis teori om flow, der beskriver forhold mellem udfordringer og kompetence i optimale læringssituationer, blev der designet et praksisbaseret medicinsk uddannelsesforskningsprojekt.
    Projektet er et interventionsstudie, hvor den oplevede effekt af en ny organisationsmodel undersøges hos uddannelseslæger. Forud for indførelse af den ny organisationsmodel blev uddannelsesværdien af tilfældige patientkontakter vurderet ved hjælp af et udviklet scorekort samt logbog. I interventionsstudiet blev der foretaget matchning mellem udfordringen i aktuelle patientrelaterede opgaver og uddannelseslægernes læringsbehov på baggrund af en speciallæges forhåndskendskab til patientforløb samt uddannelseslægernes kompetenceniveau.   Uddannelsesværdien i den matchede patientrelaterede opgave blev igen vurderet ved hjælp af scorekort og logbog.
    I studiet indgik endvidere speciallægens overvejelser om muligheder og barrierer i opgaven med at allokere arbejdsopgaver til uddannelseslæger i den nye organisationsmodel.
  • Resultater
    De foreløbige resultater viser, at uddannelseslæger profiterer af matchning med uddannelsesrelevant patientrelaterede opgaver, idet de oplever bedre udfordringer og dermed mere relevant læring end forud for interventionen. Studiet tyder dog også på, at matchning af uddannelseslæge og uddannelsesrelevant patientrelateret opgave kan modarbejdes af en etableret afdelingskultur, hvor det daglige arbejde er organiseret således at afdelingens speciallæger gennem mange år har haft deres egne patienter og sjældent har delt disse patienter med uddannelseslæger, hvorved patienterne er vænnet til at have deres ”egen” speciallæge.
  • Konklusion
    Matchning af uddannelseslæge til uddannelsesrelevant patientrelaterede opgaver øger antallet af læringssituationer og dermed mulighed for hurtigere og bedre kompetenceopnåelse, men organisatoriske og kulturelle værdier i forhold til kontinuitet i læge-patientkontakten bliver udfordret. Der synes derfor at være et behov for en mere teambaseret organisation med speciallæger og uddannelseslæger, der kan imødekomme sundhedssystemets og patienternes krav om øget kontinuitet i behandlingen.

Funktionen som uddannelsesansvarlig overlæge: 

Rammer og vilkår – ambitioner og udfordringer

  • Projektleder
    Susanne Scheppan, Anæstesiologisk Afdeling
    Projektet udgår fra anæstesiologisk afdeling og HR-lægelig videreuddannelse, men omfatter alle afdelinger i Videreuddannelsesregion Nord
  • Baggrund
    Der findes meget lidt viden om de rammer, der er aftalt til varetagelse af funktionen som uddannelsesansvarlig overlæge og om uddannelsesansvarlige overlægers trivsel i funktionen samt effekten af dette på den lægelige videreuddannelse i den pågældende afdeling.
    Formål
    Projektet har til formål at undersøge de arbejdsmæssige rammer og vilkår for varetagelsen af funktionen som uddannelsesansvarlig overlæge og relatere resultaterne til kvaliteten af lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord. Følgende spørgsmål vil blive belyst:
    - Hvordan er de arbejdsmæssige rammer og vilkår for de uddannelsesansvarlige overlægers varetagelse af funktionen?
    - Hvordan er den arbejdsmiljømæssige status for de uddannelsesansvarlige overlæger?
    - Hvilke faktorer er af væsentlig betydning for denne status?
    - Hvilken sammenhæng har den arbejdsmiljømæssige status med kvaliteten af afdelingens lægelige videreuddannelse?
  • Metode
    Spørgeskemaundersøgelse blandt alle uddannelsesansvarlige overlæger i Videreuddannelsesregion Nord
  • Perspektivering
    Resultater forventes i efteråret 2014.

 

Feedback facilitators rolle i 360°’s feedback 

  • Projektleder
    Gitte Eriksen, HR-Lægelig Videreuddannelse
  • Baggrund
    Projektgruppen omkring 360 graders feedback i den lægelige videreuddannelse har gennem en årrække undersøgt forskellige aspekter i anvendelsen af 360°’s feedback i den lægelige videreuddannelse. Projektet her belyser feedback facilitatorens rolle i den metode til 360°’s feedback,  vi anvender i Videreuddannelsesregion Nord.
  • Formål
    Formålet er at undersøge feedback facilitatorers performance i rollen som facilitator.
  • Metode
    Projektgruppen har udarbejdet en kriterieliste for god feedback facilitator performance og har bragt denne kriterieliste i anvendelse i bedømmelsen af såvel novice feedback facilitatorer, som mere erfarne feedback facilitatorer.  Undersøgelsen afdækker desuden yngre lægers udbytte af 360°’s feedback relateret til feedback facilitatorens erfaring og performance. Endelig undersøges hvordan feedback facilitatorer selv opfatter deres præstation som feedback facilitatorer. 
  • Perspektivering
    Dele af projektet er allerede præsenteret på internationale kongresser. Resultater forventes publiceret i 2014 – 2015.

Oplæring i klinisk lungeultralyd

  • Projektleder
    Søren Helbo Sørensen, Lungemedicinsk Afdeling LUB
  • Baggrund
    Lunge ultralyd er en billeddiagnostisk undersøgelsesmetode, der foregår ved sygesengen og udføres af den klinisk praktiserende læge i forbindelse med samtale og almindelig objektiv undersøgelse af patienten med åndenød, akut lungesvigt eller brystsmerter.
    Undersøgelses er hurtig og frembringer megen nyttig klinisk information, der ofte gør lægen i stand til at afklare årsagen til patients klager. Lungeultralyd har diagnostiske egenskaber, der ved mange tilstande er røntgen af thorax overlegent. Herunder tilstande som punkteret lunge, væske i brysthulen og væske i lungens væv. Ultralyd kan finde og adskille tilstande som lungebetændelse, aflukning og kollaps af lungeområder og overfladiske blodpropper i lungen. Undersøgelsen kan nemt gentages og kan dermed vurdere om den iværksatte behandling har effekt, eller om lægen skal skifte behandlingsstrategi. Endvidere er det internationalt anbefalet at ultralyd anvendes i forbindelse med anlæggelse af dræn i lungehulen.
    Det er anbefalet at læger, der udfører lungeultralyd oplæres tilstrækkeligt. Hvad der kan anses som værende tilstrækkeligt er dog kun sparsomt undersøgt i litteraturen. Det er uafklaret, hvornår lægen har tilstrækkelig med erfaring og/eller uddannelse til at kunne udføre lungeultralyd, stole på de fund der gøres og tolke fundene korrekt i den kliniske situation. I de hidtidige studier har ultralydsoperatørerne alle være eksperter. Hvis lungeultralyd skal bruges i daglig klinik, skal undersøgelsen udføres af almindelige læger, og vi vil undersøge, hvordan lungemedicinske hoveduddannelseslæger kan oplæres i undersøgelsesmetoden.
  • Metode
    Lægerne oplæres i lungeultralyd med en fælles teoretisk undervisning og skal derefter udføre lungeultralydsscanninger på patienter, der er indlagt på en lungemedicinsk afdeling og/eller i en akut modtagelse. Deres evner vurderes efter et objektivt struktureret scoreskema, og deres fund sammenholdes med andre billeddiagnostiske og kliniske undersøgelser.
    Dermed undersøges det, hvordan lungeultralyd kan læres af læger uden forudgående erfaring.
  • Perspektivering
    Der forventes resultater af projektet i efteråret 2014.