Patienter med begrundet mistanke om kræft i hoved-hals regionen skal have et tilbud om nærmere undersøgelse og eventuelt biopsitagning indenfor 5 hverdage efter fundet af den formodede kræftsvulst. 

For dig som tandlæge betyder det, at hvis du hos en patient i tandlægestolen har begrundet mistanke om en kræftsvulst i mundhulen, skal du gøre følgende

Informer patienten
Informere patienten om fundet, som kræver nærmere undersøgelse.

Kontakt Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Klinik eller nærmeste ØNH-læge
Patienten skal have en tid til undersøgelse indenfor 5 hverdage.

Send henvisning 
Herefter sender du en henvisning til Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Klinik pr. EDI eller mail til afdelingens funktionspostkasse auh.kaebekir@rm.dk
Medsend gerne billededokumentation og husk at påføre patientens tlf. nr.

Du kan også ringe til Tand-, Mund- og Kæbekirurgi
Ring til Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Aarhus Universitetshospital, tlf. 7846 2927 og informér om din mistanke, mens patienten fortsat er i din klinik. 

Undersøgelsestid til patienten
Sekretæren finder en tid og kontakter patienten med henblik på nærmere undersøgelse og biopsitagning indenfor 5 hverdage. Patienten modtager også tiden i sin e-boks. 


Patienten skal herefter møde til undersøgelse på Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Klinik, Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 165, Indg. J, J206, 8200 Aarhus N.

Patienten vil normalt få tid til biopsisvar efter 3-4 hverdage. Ved positivt fund vil patienten blive viderehenvist til nærmere udredning og behandling på hospitalet.

 

Mere for fagfolk